Hedda Gabler
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
(standser indenfor døren, lytter og siger dæmpet.)
(ligeledes dæmpet.)
(ved bordet, rådvild, med buketten i
hånden.)
fortet.)
(grædefærdig.)
(smiler.)
(i døråbningen.)
(til Tesman.)
(mod højre.)
(tar den.)
(mens han gør det.)
(vender og drejer hatten i hånden.)
(klapper hende på kindet.)
(tar begge hans hænder og ser på ham.)
(klapper hende på ryggen.)
(slår pludselig over.)
(traller lidt og smiler tilfreds.)
(småleende.)
( smålér .)
(ser lidt forsagt på hende.)
(springer op.)
(stiller sig foran hende.)
(rejser sig og lægger hænderne på hans skul-
dre.)
(omfavner hende.)
(går Hedda imøde.)
(rækker hende hånden.)
(synes noget forlegen.)
( lér .)
(går mod døren.)
(ved døren.)
(trækker op en flad pakke i avispapir og
rækker ham den.)
(åbner.)
(ved etagèrerne til højre.)
(går hen mod ovnen.)
(følger efter.)
(ved bordet.)
(afbrydende.)
(peger.)
(forskrækket, slipper morgenskoene på gulvet.)
(tager hatten.)
(binder hatten på sig.)
(følger efter.)
(har standset og vendt sig.)
(ved glasdøren, utålmodig.)
(kort, afbrydende.)
(har foldet hænderne og stirrer på hende.)
(gør sig læmpeligt løs.)
(i stille bevægelse.)
(tar morgenskoene op fra gulvet.)
(igen rolig og behersket.)
(pakker skoene ind og lægger dem på bordet.)
(atter urolig.)
(går fra glasdøren.)
(lidt efter.)
(tar buketten på pianoet.)
(ser ind i buketten.)
( lér .)
(tænker sig om og siger pludseligt.)
(går hende venlig imøde.)
(nervøs, søger at beherske sig.)
(rækker hende hånden.)
(lægger buketten på bordet.)
( ser forskræmt på hende og siger hurtigt:)
(noget famlende.)
(ser forskende hen til hende.)
(farer nervøst sammen.)
(smiler let.)
(rejser sig hurtigt og i uro.)
(rejser sig.)
(bønligt.)
(går hen til fru Elvsted, smiler og siger
dæmpet):
(angst.)
(ængstelig, ser på sit uhr.)
(trykker og klapper hendes hænder.)
(ser lidt på hende.)
( stirer hjælpeløst frem for sig.)
(tungt.)
(slår hende let over hånden.)
(henkastende.)
(ser usikkert på hende.)
(læner sig mod stolarmen.)
(undvigende.)
(irriteret.)
(ryster på hovedet .)
(med en nervøs trækning.)
(rejser sig og går hen over gulvet.)
(ved bordet, ser hen på hende.)
(rejser sig og går nærmere.)
(efter en kort taushed.)
(flytter en stol nærmere fra bordet, sætter sig
hos hende og stryger hendes hænder.)
(dølger et uvilkårligt hånsmil.)
(livfuldt.)
(tungt.)
(ser spændt på hende.)
(vrider hænderne.)
(skotter mod bagværelset.)
(springer op.)
(tar brevet.)
(tar brevet.)
(med hatten i hånden, hilser.)
(trykker hans hånd.)
(bøjer sig.)
( sér på ham og lér .)
(til Brack, lér lidt hånligt.)
(ser hurtigt hen på ham.)
(springer urolig op.)
(slår hænderne sammen.)
(ubevægelig i lænestolen.)
(som før.)
(liggende, strækker hånden frem.)
(følger ham til døren.)
(går henover gulvet.)
( ser på ham og smiler.)
(rejser sig langsomt og træt.)
(forskrækket.)
(går henover gulvet.)
(glædestrålende.)
(ved døråbningen, ser på ham med dulgt
hån.)
(i angst.)
(med kolde øjne.)
(ser ned i haven og råber:)
(høres nedefra i frastand.)
(råber dernede.)
(nærmere.)
(fremdeles udenfor.)
(tar lempeligt pistolen ud af hånden på hende.)
(lukker glasdøren.)
(ved skrivebordet, lukker pistolkassen ned i
skuffen.)
(drejer hovedet og ser på ham.)
(går henover gulvet.)
(i samme tone.)
(bøjer sig lidt fremover.)
(læner sig mere tilbage i sofaen.)
(lidt ondskabsfuldt.)
(deltagende.)
(nikker bifaldende.)
(studsende.)
(halvt léende , halvt ærgerlig.)
(ser forskende hen på hende.)
(ser noget uviss på hende.)
(med et træt udtryk.)
( lér .)
(spøgende.)
(bøjer sig.)
(ryster på hovedet .)
(leende.)
(med en afværgende håndbevægelse.)
(med et hørligt åndedrag.)
(hører indgangsdøen åbnes og skotter hen.)
(halvhøjt.)
(går op til bordet ved hjørnesofaen.)
(rejser sig.)
(står {g}og blader i dem.)
(roder om mellem bøgerne.)
(halvhøjt, rejser sig.)
(går hen til glasdøren.)
(ryster på hovedet .)
(nervøs, går henover gulvet.)
(bag lænestolen.)
(ser frem for sig.)
( ser op på ham og lér .)
( lér .)
(smiler tvilende.)
( lér .)
( lér .)
(rejser sig utålmodig.)
(kaster på nakken.)
(vred.)
(varsomt.)
(kort.)
(henne ved glasdøren.)
(går nærmere.)
(står og ser ud.)
(sagte, advarende.)
(sætter hatten med handskerne i på en stol
til højre.)
(bærer Braks overfrakke og hat hen på hjør-
nesofaen.)
(vil selv tage sagerne.)
( ser tvilrådig på hende.)
(smiler.)
(sagte.)
(hen til ham og ryster hans hånd.)
(taler med tyst stemme.)
(bøjer sig let.)
(ligeså.)
(til Løvborg, med hænderne på hans skuldre.)
(lidt forlegen.)
(smiler, sætter hatten fra sig og trækker en
pakke i papiromslag op af frakkelommen.)
(ved glasdøren, trommer på ruden.)
(stikker papirerne ind i omslaget og lægger
pakken på bordet.)
(ser efter sin hat.)
(kort og bestemt.)
(går imellem.)
(ser hen på hende.)
(samtidigt til Ejlert Løvborg.)
(forknyt.)
(kort.)
(samtidigt.)
(ser på Tesman med et koldt smil.)
(peger mod bagvær{ <...> }elset.)
(ser på sit uhr.)
(afværgende.)
(med noget hævet stemme.)
(slår albumet op.)
(som ufravendt har set på hende, siger sagte
og langsomt:)
(skotter hastigt hen til ham.)
(gentager sagte:)
(ser i albumet.)
(med harmfyldt stemme.)
(ser hvasst til ham.)
(hører ham komme og siger ligegyldigt:)
(dæmpet, som før.)
(skotter hen til ham og smiler.)
(skænker i glassene.)
(knuger hænderne.)
(spændt.)
(ser et øjeblik på hende, begriber, og hvisker
lidenskabeligt.)
(klapper albumet sammen og råber smi-
lende:)
(i sofaen, stræ˹k˺ker armene imod hende.)
(hurtigt, til Løvborg.)
(tager en stol og vil sætte sig ved siden af ha{n}m.)
(stryger hende let over håret.)
(sagte, klynger sig til Hedda.)
(ser på hende med et smil.)
(ser fast på ham.)
(sagte.)
(glad.)
(smiler og nikker bifaldende til Løvborg.)
(studsende.)
(i skræk.)
(er faret sammen.)
(sagte, jamrende.)
(ser en stund ufravendt på hende. Hans ansigt
er fortrukket.)
(bønligt.)
(tager det ene fyldte punschglas, løfter det og
siger sagte med hæs stemme:)
(sagte.)
(lægger hånden på hans arm.)
(sætter glasset fra sig.)
(vrider hænderne.)
(sagte, vånder sig.)
(griber et glas og vil fylde det.)
(afværgende.)
(rolig, sætter glasset fra sig.)
(glædestrålende.)
(tager sin hat og overfrakke.)
(rejser sig.)
(sagte og bønligt.)
(kniber hende i <...> armen.)
(skriger svagt.)
(til Brack.)
(stikker papirpakken til sig og siger til Tesman.)
(ser hen mod damerne.)
(i dulgt angst.)
(med hatten i hånden.)
( lér .)
( lér også.)
(bukker til afsked.)
(bukker til afsked.)
(har rejst sig og driver urolig om på gulvet.)
(i døråbningen.)
(ef{er}ter et ophold, retter sig hurtig i stolen
og lytter spændt. Derpå synker hun igen træt
tilbage og jamrer sagte:)
(vender sig og hvisker spændt:)
(sagte.)
(hurtig, strækker hånden ud.)
(lægger brevet fra sig.)
(slukker.)
( ser mod sofaen og sukker.)
(vågner ved at døren lukkes og ser op:)
( ser sig om.)
(ser på sit uhr.)
(rejser sig.)
(vrider hænderne.)
(gisper og siger med hånden for munden.)
(rejser sig og går hen imod hende.)
(standser og lytter.)
(ved ovnen, uden at sig<...> sé op.)
(vender sig.)
(lukker ovnsdøren og rejser sig.)
(sætter sig på højre side af bordet.)
(sætter sig på en taburet ved ovnen.)
(strækker hånden efter pakken.)
( ser ligesom forskende på ham.)
(rækker ham det.)
(rejser sig og siger træt og afvisende.)
(hurtigt, hviskende.)
(nikker til ham.)
(går nærmere.)
(smiler.)
(ser hen for sig.)
(slår over i tonen.)
(ser smilende på ham.)
(nikker langsomt og sænker stemmen.)
(idet smilet viger.)
(ler tvetydigt.)
(rejser sig.)
(i døren, ler til hende.)
( ler også.)
(vendt mod forstuen.)
(ved skrivebordet.)
(går til salonbordet.)
(ser spørgende på hende.)
(forstår pludselig.)
(hen imod ham.)
(ser i angst på ham.)
(i selvopgivelse.)
(i oprør.)
(halvhøjt, i spænding.)
(ser på hende.)
(i angstfuld anelse.)
˹
[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg.]
˺
(skriger.)
(uvilkårligt.)
(ser på hende.)
(fatter sig.)
(ånder tungt.)
(står og venter lidt.)
(ser frem for sig.)
(et skridt nærmere.)
(ser på hende.)
(nikker langsomt.)
(stikker pistolen i brystlommen.)
(afledende.)
(vedblivende.)
(urolig.)
(følger Tesman koldt og forskende med øjnene.)
(hurtigt.)
(kold og ubevægelig, støttet til lænestolen.)
(farer op i skræk.)
(undertrykker et næsten umærkeligt smil.)
(i udbrud, mellem tvil og glæde.)
(leende i overstadig glæde.)
(knuger hænderne som fortvilet.)
(koldt, behersket.)
(hilser hurtigt og siger i sindsbevægelse.)
(griber hende i armen.)
(urolig om på gulvet.)
( ser noget uviss på ham.)
(spændt.)
(i uvilkårligt udbrud.)
( ser lidt på hende.)
(forvirret.)
(trækker på skuldrene.)
(skriger ud.)
(uvilkårligt.)
(jamrende.)
(hvisker.)
(uden at agte på hende.)
(som stadig holder øje med hende.)
(søger at fatte sig.)
(lidt usikker.)
(til Brack.)
(afvisende.)
(højlydt.)
(forskrækket.)
(studsende.)
(hvisker sagte.)
(henover gulvet.)
(søger i kjolelommen.)
(et skridt nærmere.)
(rækker ham en bunke småblade.)
(Tes
(halvhøjt.)
(ser fast på hende.)
[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg.]
˹
˺
(i spænding.)
(vil springe op men synker tilbage.)
(ser op på ham med et udtryk af ækkelhed .)
(åndeløst.)
(springer op.)
(med papirerne i begge hænder.)
(bag fru Elvsteds stol, kramser hende blødt
i håret.)
(ser modfalden op på hende.)
(hvisker.)
(sagte.)
(ser lidt på hende.)
(bøjer sig ned over hende og hvisker.)
(ser sky på ham.)
(trækker på skuldrene.)
(fast.)
(uden at svare.)
(sænker hovedet .)
( ser op på ham.)
(hvisker sagtere.)
( ser halvt spottende på hende.)
(undertrykker et uvilkårligt smil og efter-
ligner Tesmans tonefald.)
(som før.)
(med et øjekast til Hedda.)
(farer op fra stolen.)
(løber til døråbningen.)
(stikker hovedet frem mellem forhængene.)
(ved skrivebordet.)
(inde i bagværelset.)
(blader i papirerne.)
(i lænestolen, råber muntert.)
( ˹klart˺ kvikt og lydeligt.)
(skriger til Brack.)
(halvt afmægtig i lænestolen.)
Faksimile
1.
Hedda Gabler.
Skuespil i fire akter
1890.
Faksimile
Faksimile
˹
[HIS: tilføyelsen står på et løst kort]
Omtrent samtidig med nærværende originaludgave
fremkommer en engelsk, en tysk og en fransk
af forfatteren autoriseret udgave. Noget senere
følger en italiensk og en ungarsk.
˺
Omtrent samtidig med nærværende originaludgave
fremkommer en engelsk, en tysk og en fransk
af forfatteren autoriseret udgave. Noget senere
følger en italiensk og en ungarsk.
˺
Faksimile
Faksimile
Hedda Gabler.
Faksimile
Personerne:
Jørgen Tesman, stipendiat i kulturhistorie.
Fru Hedda Tesman, hans hustru.
Frøken Juliane Tesman, hans tante.
Fru Elvsted.
Assessor Brack.
Ejlert Løvborg.
Berte, tjenestepige hos Tesmans.
Handlingen foregår i Tesmans villa
i den vestlige del af byen.
i den vestlige del af byen.
Faksimile
2.
1.
Første akt.
(Et rummeligt, smukt og smagfuldt
udstyret selskabsværelse, dekoreret i mør-
ke farver. På bagvæggen er en bred døråb-
ning med tilbageslåede portierer . Denne
åbning fører ind et <...> i et mindre værelse,
der er holdt i samme stil som selskabsværel-
set. På væggen til højre i dette er en fløjdør,
der fører ud til forstuen. På den modsatte
væg, til venstre, en glasdør, ligeledes med
tilbageslåede forhæng. Gennem ruderne
sés en dél af en udenfor liggende overbygget
veranda og løvtræer i høstfarve. Fremme
på gulvet står et ovalt tæppebelagt bord
med stole omkring. Foran på væggen til
højre en bred, mørk porcelænsovn, en høj-
rygget lænestol, en fodskammel med pude
og to taburetter. Oppe i krogen til højre en
hjørnesofa og et lidet rundt bord. Foran til
venstre, lidt ud fra væggen, en sofa. Ovenfor
glasdøren et pianoforte. På begge sider af
døråbningen i baggrunden står etagèrer med
terrakotta- og majolikasager. – Ved bagvæg-
gen af det indre værelse sés en sofa, et bord
og et par stole. Over denne sofa hænger por-
trættet af en smuk ældre mand i generalsuni-
form. Over bordet en hængelampe med mat,
mælkefarvet glaskuppel. – Rundt om i sel-
skabsværelset er en mæn{de}gde blomsterbuket-
ter stillet i vaser og glasse. Andre ligger på
bordene. Gulvene i begge værelser er belag-
te med tykke tæpper. – Morgenbelysning. So-
len skinner ind gennem glasdøren.)
udstyret selskabsværelse, dekoreret i mør-
ke farver. På bagvæggen er en bred døråb-
ning med tilbageslåede portierer . Denne
åbning fører ind et <...> i et mindre værelse,
der er holdt i samme stil som selskabsværel-
set. På væggen til højre i dette er en fløjdør,
der fører ud til forstuen. På den modsatte
væg, til venstre, en glasdør, ligeledes med
tilbageslåede forhæng. Gennem ruderne
sés en dél af en udenfor liggende overbygget
veranda og løvtræer i høstfarve. Fremme
på gulvet står et ovalt tæppebelagt bord
med stole omkring. Foran på væggen til
højre en bred, mørk porcelænsovn, en høj-
rygget lænestol, en fodskammel med pude
og to taburetter. Oppe i krogen til højre en
hjørnesofa og et lidet rundt bord. Foran til
venstre, lidt ud fra væggen, en sofa. Ovenfor
Faksimile
2
glasdøren et pianoforte. På begge sider af
døråbningen i baggrunden står etagèrer med
terrakotta- og majolikasager. – Ved bagvæg-
gen af det indre værelse sés en sofa, et bord
og et par stole. Over denne sofa hænger por-
trættet af en smuk ældre mand i generalsuni-
form. Over bordet en hængelampe med mat,
mælkefarvet glaskuppel. – Rundt om i sel-
skabsværelset er en mæn{de}gde blomsterbuket-
ter stillet i vaser og glasse. Andre ligger på
bordene. Gulvene i begge værelser er belag-
te med tykke tæpper. – Morgenbelysning. So-
len skinner ind gennem glasdøren.)
(Frøken Juliane Tesman, med hat og pa-
rasol, kommer ind fra forstuen, fulgt af Berte,
som bærer en buket, omviklet med papir. Frø-
ken Tesman er en godt og godmodigt udseende
dame på omkring 65 år. Net men enkelt klædt
i grå spadsérdragt . Berte er en pige lidt til års,
med et jævnt og noget landligt ydre.)
rasol, kommer ind fra forstuen, fulgt af Berte,
som bærer en buket, omviklet med papir. Frø-
ken Tesman er en godt og godmodigt udseende
dame på omkring 65 år. Net men enkelt klædt
i grå spadsérdragt . Berte er en pige lidt til års,
med et jævnt og noget landligt ydre.)
Frøken Tesman
(standser indenfor døren, lytter og siger dæmpet.)
Nej såmæn om jeg tror de er kommet på bene-
ne endnu!
ne endnu!
Faksimile
3.
Berte
(ligeledes dæmpet.)
Det var jo det, jeg sa’, frøken. Tænk, – så
sent, som dampbåden kom inat. Og så bag-
efter da! Jøsses, – alt det, som unge fruen
skulde ha’ pakket ud før hun kunde kom-
me sig til ro.
sent, som dampbåden kom inat. Og så bag-
efter da! Jøsses, – alt det, som unge fruen
skulde ha’ pakket ud før hun kunde kom-
me sig til ro.
Frøken Tesman
.Ja, ja, – lad dem bare få hvile sig godt
ud. Men frisk morgenluft skal de da rig-
tig ha’ ind til sig når de kommer.
ud. Men frisk morgenluft skal de da rig-
tig ha’ ind til sig når de kommer.
(
Hun
går hen til glasdøren og slår den
vidt op.)
vidt op.)
Berte
(ved bordet, rådvild, med buketten i
hånden.)
Nej så min sandten om her er en skik-
kelig plads mere. Jeg mener, jeg får
sætte den her, jeg, frøken.
(
Stiller
buketten op foran på piano-
kelig plads mere. Jeg mener, jeg får
sætte den her, jeg, frøken.
fortet.)
Frøken Tesman
.Ja, nu har du altså fåt dig et nyt her-
skab, min kære Berte. Gud skal vide,
det faldt mig tungere end tungt at gi’
slip på dig.
skab, min kære Berte. Gud skal vide,
det faldt mig tungere end tungt at gi’
Faksimile
4.
slip på dig.
Berte
(grædefærdig.)
End jeg da, frøken! Hvad skal jeg
da sige? Jeg, som nu i så mange her-
rens år har været i frøkenernes brød.
da sige? Jeg, som nu i så mange her-
rens år har været i frøkenernes brød.
Frøken Tesman
.Vi får ta’ det med ro, Berte. Der er
sandfærdelig ikke andet for. Jørgen
måtte må ha’ dig i huset hos sig, sér du.
Han må det. Du har jo været vant til at
stelle for ham lige siden han var en li-
den gut.
sandfærdelig ikke andet for. Jørgen
måtte må ha’ dig i huset hos sig, sér du.
Han må det. Du har jo været vant til at
stelle for ham lige siden han var en li-
den gut.
Berte
.Ja men, frøken, jeg tænker så svært på
hende, som hjemme ligger. Hun, stakker,
som er så rent hjælpeløs. Og så med den
nye pigen da! Aldrig i verden lærer
hun at gøre det til pas for det syge men-
neske.
hende, som hjemme ligger. Hun, stakker,
som er så rent hjælpeløs. Og så med den
nye pigen da! Aldrig i verden lærer
hun at gøre det til pas for det syge men-
neske.
Frøken Tesman
.Å, jeg skal nok få lært hende op til det.
Og det meste tar jeg da på mig selv, skøn-
ner du. For min stakkers søsters skyld be-
høver du ikke at være så urolig, min
Og det meste tar jeg da på mig selv, skøn-
ner du. For min stakkers søsters skyld be-
høver du ikke at være så urolig, min
Faksimile
3.
5.
kære Berte.Berte
.Ja, men så er der en anden ting også,
frøken. Jeg er rigtig så ræd for at jeg ik-
ke skal gøre det til lags for den unge
fruen.
frøken. Jeg er rigtig så ræd for at jeg ik-
ke skal gøre det til lags for den unge
fruen.
Frøken Tesman
.Nå,
herre gud
, – i førstningen kan der vel
kanské være et eller andet sådant –
kanské være et eller andet sådant –
Berte
.For hun er visst svært fin på det.
Frøken Tesman
.Det kan du vel tænke. General Gablers
datter. Slig, som hun var vant til at ha’ det
mens generalen leved. Kan du mindes
når hun red med sin far ud over vejen?
I den lange sorte klædeskjolen? Og med
fjær på hatten?
datter. Slig, som hun var vant til at ha’ det
mens generalen leved. Kan du mindes
når hun red med sin far ud over vejen?
I den lange sorte klædeskjolen? Og med
fjær på hatten?
Berte
.Jo-jo, – det skulde jeg mene! – Men nej så
min sandten om jeg tænkte at der skulde
bli’ et par af hende og kandidaten dengang.
min sandten om jeg tænkte at der skulde
bli’ et par af hende og kandidaten dengang.
Frøken Tesman
.Ikke jeg heller. – Men det er sandt – du
Berte, – mens jeg husker det: herefter må
du ikke kalde Jørgen for kandidaten. Du
må si’ doktoren.
Berte, – mens jeg husker det: herefter må
Faksimile
6.
du ikke kalde Jørgen for kandidaten. Du
må si’ doktoren.
Berte
.Ja, det snakked unge fruen om også – i
nat, – straks de var kommet ind af døren.
Er det da så, frøken?
nat, – straks de var kommet ind af døren.
Er det da så, frøken?
Frøken Tesman
.Ja såmæn er det så. Tænk dig til, Ber-
te, – de har gjort ham til doktor i udlandet.
Nu, på rejsen, forstår du. Jeg vidste ikke
det skabte ordet af det, – før han fortalte
det nede på dampskibsbryggen.
te, – de har gjort ham til doktor i udlandet.
Nu, på rejsen, forstår du. Jeg vidste ikke
det skabte ordet af det, – før han fortalte
det nede på dampskibsbryggen.
Berte
.Ja-ja, han kan k<...>
nok bli’ til hvad det skal
være, han. Så flink, som han er. Men jeg
trode nu aldrig, at han vilde gi’ sig til at
kurere på folk også.
være, han. Så flink, som han er. Men jeg
trode nu aldrig, at han vilde gi’ sig til at
kurere på folk også.
Frøken Tesman
.Nej, det er ikke slig doktor han er ble’t. –
(nikker betydningsfuldt.) For resten kan
du nok snart komme til at kalde ham for
noget, som er endda stadseligere.
(nikker betydningsfuldt.) For resten kan
du nok snart komme til at kalde ham for
noget, som er endda stadseligere.
Berte
.Å nej da! Hvad blir det for noget, frø-
ken?
ken?
Faksimile
7.
Frøken Tesman
(smiler.)
Hm, – ja, det skulde du bare vide! – (be-
væget.) Ak, herre min gud , – om salig Jo-
chum kunde få skue op af sin grav og sé ,
hvad der er ble’t af hans lille gut! (ser sig
om.) Men hør her, Berte, – hvorfor har
du gjort det? Ta’t varetrækkene af alle
møblerne?
væget.) Ak, herre min gud , – om salig Jo-
chum kunde få skue op af sin grav og sé ,
hvad der er ble’t af hans lille gut! (ser sig
om.) Men hør her, Berte, – hvorfor har
du gjort det? Ta’t varetrækkene af alle
møblerne?
Berte
.Fruen sa’, jeg skulde gøre det. Hun kan
ikke like varetræk på stolene, sa’ hun.
ikke like varetræk på stolene, sa’ hun.
Frøken Tesman
.Vil de da holde sig her inde – sådan til
daglig?
daglig?
Berte
.Ja, det lod til det. På fruen da. For han
selv, – doktoren, – han sa’ ingenting.
selv, – doktoren, – han sa’ ingenting.
(Jørgen Tesman kommer trallende fra
højre side inde i bagværelset, bærende på
en tom, åben håndkuffert. Han er en mid-
delhøj, ungdommeligt udseende mand på
33 år, noget fyldig, med et åbent, rundt, for-
nøjet ansigt, blondt hår og skæg. Bærer
briller og er klædt i en bekvem, noget skø-
desløs husdragt.)
højre side inde i bagværelset, bærende på
en tom, åben håndkuffert. Han er en mid-
delhøj, ungdommeligt udseende mand på
33 år, noget fyldig, med et åbent, rundt, for-
nøjet ansigt, blondt hår og skæg. Bærer
briller og er klædt i en bekvem, noget skø-
Faksimile
8.
desløs husdragt.)
Frøken Tesman
.Godmorgen, godmorgen, Jørgen!
Tesman
(i døråbningen.)
Tante Julle! Kære tante Julle! (går hen
og ryster hendes hånd.) Helt her ude – så
tidlig på dagen! Hvad?
og ryster hendes hånd.) Helt her ude – så
tidlig på dagen! Hvad?
Frøken Tesman
.Ja, du kan da
tænke
at jeg måtte
sé
lidt
indom til jer.
indom til jer.
Tesman
.Og det endda du ikke har fåt dig nogen
ordentlig nattero!
ordentlig nattero!
Frøken Tesman
.Å, det gør mig ingen verdens ting.
Tesman
.Nå, du kom vel ellers godt hjem fra bryg-
gen? Hvad?
gen? Hvad?
Frøken Tesman
.Ja såmæn gjorde jeg det, –
gud
ske lov.
Assessoren var så snil at han fulgte mig
lige til døren.
Assessoren var så snil at han fulgte mig
lige til døren.
Tesman
.Det gjorde os
ondt
at vi ikke kunde ta’ dig
op i vognen. Men du så jo selv –. Hedda
havde så mange æsker, som måtte med.
Faksimile
4.
9.
op i vognen. Men du så jo selv –. Hedda
havde så mange æsker, som måtte med.
Frøken Tesman
.Ja, det var rigtig svært, så mange æsker
hun havde.
hun havde.
Berte
(til Tesman.)
Skulde jeg kanske gå ind og spørge
fru-
en om der var noget, jeg kunde hjælpe hen-
de med?
en om der var noget, jeg kunde hjælpe hen-
de med?
Tesman
.Nej tak, Berte, – det er ikke værdt du gør
det. Hvis hun vil dig noget, så ringer
hun, sa’ hun.
det. Hvis hun vil dig noget, så ringer
hun, sa’ hun.
Berte
(mod højre.)
Ja{,}-ja da.
Tesman
.Men
sé
her, du, – tag denne her kufferten
med dig.
med dig.
Berte
(tar den.)
Den sætter jeg op på loftet.
(
Hun
går ud gennem forstuedøren.)
Tesman
.Faksimile
10.
Tænk dig, du, tante, – hele den kufferten
havde jeg stoppende fuld af bare afskrif-
ter. Det er rent utroligt, du, hvad jeg har
fåt samlet sammen rundt om i arkiverne.
Gamle mærkelige sager, som ingen men-
nesker har vidst besked om –
havde jeg stoppende fuld af bare afskrif-
ter. Det er rent utroligt, du, hvad jeg har
fåt samlet sammen rundt om i arkiverne.
Gamle mærkelige sager, som ingen men-
nesker har vidst besked om –
Frøken Tesman
.Ja, ja, du har nok ikke spildt din tid på
bryllupsrejsen, du, Jørgen.
bryllupsrejsen, du, Jørgen.
Tesman
.Nej, det tør jeg nok sige. Men ta’ så hat-
ten af dig, tante. Se her! Lad mig få knyt-
te op sløjfen. Hvad?
ten af dig, tante. Se her! Lad mig få knyt-
te op sløjfen. Hvad?
Frøken Tesman
(mens han gør det.)
Å
herre gud
, – dette her er jo akkurat lige-
som om du var hjemme hos os endnu.
som om du var hjemme hos os endnu.
Tesman
(vender og drejer hatten i hånden.)
Nej, – for en
pén
, stadselig
hat,
du har lagt
dig til!
dig til!
Frøken Tesman
.Den har jeg købt for Heddas skyld.
Tesman
.For Heddas skyld? Hvad?
Faksimile
11.
Frøken Tesman
.Ja, for at ikke Hedda skal ha’ skam af mig,
om vi kommer til at gå sammen på gaden.
om vi kommer til at gå sammen på gaden.
Tesman
(klapper hende på kindet.)
Du tænker nu også på alting, du, tante
Julle! (lægger hatten på en stol ved bordet.)
Og så, – ser du, – så slår vi os ned her i so-
faen. Og prater lidt sammen til Hedda
kommer.
Julle! (lægger hatten på en stol ved bordet.)
Og så, – ser du, – så slår vi os ned her i so-
faen. Og prater lidt sammen til Hedda
kommer.
(
De
sætter sig. Hun stiller sin parasol i
sofahjørnet.)
sofahjørnet.)
Frøken Tesman
(tar begge hans hænder og ser på ham.)
Hvor velsignet godt det er
at ha’
dig lys-
levende for øjnene igen, Jørgen! Å, du, –
salig Jochums egen gut!
levende for øjnene igen, Jørgen! Å, du, –
salig Jochums egen gut!
Tesman
.Og for mig da! At få
sé
dig igen, tante Julle!
Du, som har været mig både i fars og i mors
{ <...> }sted.
Du, som har været mig både i fars og i mors
{ <...> }sted.
Frøken Tesman
.Ja, jeg véd
nok
at du vil bli’ ved at holde
af dine gamle tanter.
af dine gamle tanter.
Frøken Tesman
.Å nej, du, – der er nok ikke nogen bedring
at vente for hende, stakker. Hun ligger sådan
hen, som hun nu har ligget i alle de årene.
Men vorherre lad mig bare få beholde hende
en tid endnu! For ellers véd jeg ikke min ar-
me råd med livet, Jørgen. Mest nu, sér du,
da jeg ikke har dig at stelle for længer.
at vente for hende, stakker. Hun ligger sådan
hen, som hun nu har ligget i alle de årene.
Men vorherre lad mig bare få beholde hende
en tid endnu! For ellers véd jeg ikke min ar-
me råd med livet, Jørgen. Mest nu, sér du,
da jeg ikke har dig at stelle for længer.
Tesman
(klapper hende på ryggen.)
Så, så, så –!
Frøken Tesman
(slår pludselig over.)
Nej, men tænke sig
til
at du er ble’t en gift
mand, Jørgen! – Og så, at det blev dig, som gik
af med Hedda Gabler! Den dejlige Hedda Gab-
ler. Tænk det! Hun, som havde så mange
kavallerer omkring sig!
mand, Jørgen! – Og så, at det blev dig, som gik
af med Hedda Gabler! Den dejlige Hedda Gab-
ler. Tænk det! Hun, som havde så mange
kavallerer omkring sig!
Tesman
(traller lidt og smiler tilfreds.)
Ja, jeg tror
nok
jeg har adskillige gode ven-
ner her, som går omkring i byen og misun-
der mig. Hvad?
ner her, som går omkring i byen og misun-
der mig. Hvad?
Faksimile
5.
13.
Frøken Tesman
.Og så at du fik gøre så lang en bryllups-
rejse da! Over fem, – næsten sex måneder –
rejse da! Over fem, – næsten sex måneder –
Tesman
.Nå, – for mig har det jo været et slags stu-
dierejse også. Alle de arkiverne, som jeg
måtte undersøge. Og så den mængde bø-
ger, jeg måtte læse igennem, du!
dierejse også. Alle de arkiverne, som jeg
måtte undersøge. Og så den mængde bø-
ger, jeg måtte læse igennem, du!
Frøken Tesman
.Ja, det er vel så, det. (fortroligere og lidt
dæmpet.) Men hør nu her, Jørgen, – har du
så ikke noget – noget sådant extra at for-
tælle mig?
dæmpet.) Men hør nu her, Jørgen, – har du
så ikke noget – noget sådant extra at for-
tælle mig?
Tesman
.Fra rejsen?
Frøken Tesman
.Ja.
Tesman
.Nej, jeg véd ikke noget andet, end
det
jeg har skrevet om i brevene. At jeg har ta’t
doktorgraden dernede – det fortalte jeg dig
jo igår.
jeg har skrevet om i brevene. At jeg har ta’t
doktorgraden dernede – det fortalte jeg dig
jo igår.
Frøken Tesman
.Ja, sådant noget, ja. Men jeg mener, – om
du ikke har nogen – nogen sådanne – ud-
sigter –?
du ikke har nogen – nogen sådanne – ud-
Faksimile
14.
sigter –?
Tesman
.Udsigter?
Frøken Tesman
.
Herre gud
, Jørgen, – jeg er da din gamle
tante!
tante!
Tesman
.Jo-visst har jeg udsigter, jo.
Frøken Tesman
.Nå!
Tesman
.Jeg har jo de aller bedste udsigter til at bli’
professor en af dagene.
professor en af dagene.
Frøken Tesman
.Ja, professor, ja –
Tesman
.Eller, – jeg kan gerne sige, jeg har visshed
for at jeg blir det. Men, snille tante Julle, –
det véd du jo selv så godt!
for at jeg blir det. Men, snille tante Julle, –
det véd du jo selv så godt!
Frøken Tesman
,
(småleende.)
Ja visst gør jeg så. Du har ret i det. (slår
over.) – Men det var rejsen, vi snak˹k˺ed om. –
Den må da ha’ kostet svært mange penge,
Jørgen?
over.) – Men det var rejsen, vi snak˹k˺ed om. –
Den må da ha’ kostet svært mange penge,
Jørgen?
Faksimile
15.
Tesman
.Nå,
herre gud
, – det store stipendium hjalp
da et godt stykke på vejen.
da et godt stykke på vejen.
Frøken Tesman
.Men jeg kan bare ikke
skønne
at du fik det
til at strække til for to.
til at strække til for to.
Tesman
.Nej, nej, det er ikke så ligetil at skønne
hel-
ler. Hvad?
ler. Hvad?
Frøken Tesman
.Og så det til, når det er en dame, en rejser
med. For det skal nu falde så urimelig me-
get dyrere, har jeg hørt sige.
med. For det skal nu falde så urimelig me-
get dyrere, har jeg hørt sige.
Tesman
.Ja, det forstår sig, – noget dyrere falder det
jo. Men Hedda måtte ha’ den rejsen, tan-
te! Hun måtte virkelig det. Det vilde ikke
ha’ passet sig andet.
jo. Men Hedda måtte ha’ den rejsen, tan-
te! Hun måtte virkelig det. Det vilde ikke
ha’ passet sig andet.
Frøken Tesman
.Nej, nej, det vilde vel ikke det. For en bryllups-
rejse hører jo ligesom til nutildags. – Men sig
mig så, – har du nu fåt sét dig rigtig om i
lejligheden?
rejse hører jo ligesom til nutildags. – Men sig
mig så, – har du nu fåt sét dig rigtig om i
lejligheden?
Tesman
.Frøken Tesman
.Og hvad synes du så om det alt sammen?
Tesman
.Udmærket! Ganske udmærket! Der er bare
det, jeg ikke kan forstå, hvad vi skal gøre med
de to tomme værelserne, som ligger imellem
b{ <...> }agstuen der og Heddas sovekammer.
det, jeg ikke kan forstå, hvad vi skal gøre med
de to tomme værelserne, som ligger imellem
b{ <...> }agstuen der og Heddas sovekammer.
Frøken Tesman
( smålér .)
Å, min kære Jørgen, dem kan der nok bli’
brug for – sådan med tiden.
brug for – sådan med tiden.
Tesman
.Ja, det har du sandelig ret i, tante Julle! For
efterhånden som jeg forøger min bogsam-
ling, så –. Hvad?
efterhånden som jeg forøger min bogsam-
ling, så –. Hvad?
Frøken Tesman
.Netop, min kære gut. Det var bogsamlingen,
jeg tænkte på.
jeg tænkte på.
Tesman
.Mest glad er jeg nu for Heddas skyld. Før
vi blev forlovet, sa’ hun jo så tidt at hun al-
drig brød sig om at bo noget andet steds,
end i statsrådinde Falks villa.
vi blev forlovet, sa’ hun jo så tidt at hun al-
drig brød sig om at bo noget andet steds,
end i statsrådinde Falks villa.
Frøken Tesman
.Faksimile
6.
17.
Ja, tænk, – og så skulde det træffe sig
så
at den blev til salgs. Just som I var rejst.
at den blev til salgs. Just som I var rejst.
Tesman
.Ja, tante Julle, vi havde rigtignok lykken
med os. Hvad?
med os. Hvad?
Frøken Tesman
.Men dyrt, min kære Jørgen! Dyrt blir det
for dig, – alt dette her.
for dig, – alt dette her.
Tesman
(ser lidt forsagt på hende.)
Ja, det blir vel kanske det, tante?
Frøken Tesman
.Å, du store
gud
!
Tesman
.Hvor meget, tror du? Så omtrent? Hvad?
Frøken Tesman
.Nej, det kan jeg umulig
vide
før alle regnin-
gerne kommer.
gerne kommer.
Tesman
.Nå, heldigvis så har jo assessor Brack be-
tinget så læmpelige vilkår for mig. Det skrev
han selv til Hedda.
tinget så læmpelige vilkår for mig. Det skrev
han selv til Hedda.
Frøken Tesman
.
M Ja, ængst dig aldrig for det, min gut. –
Møblerne og alle tæpperne har jeg desuden
gi’t sikkerhed for.
Møblerne og alle tæpperne har jeg desuden
Faksimile
18.
gi’t sikkerhed for.
Tesman
.Sikkerhed? Du? Kære tante Julle, – hvad
slags sikkerhed kunde du gi’?
slags sikkerhed kunde du gi’?
Frøken Tesman
.Jeg har gi’t anvisning på
rentepengene.
Tesman
(springer op.)
Hvad! På dine – og tante Rinas rente-
penge!
penge!
Frøken Tesman
.Ja, jeg vidste ikke nogen anden udvej,
sér du.
sér du.
Tesman
(stiller sig foran hende.)
Men er du da ble’t rent gal, tante! De rente-
pengene, – det er jo det eneste, som du og tan-
te {ri}Rina har at leve af.
pengene, – det er jo det eneste, som du og tan-
te {ri}Rina har at leve af.
Frøken Tesman
.Nå, nå, – tag da ikke så på vej for det. Det
hele er bare en formsag, skønner du. Det sa’
assessor Brack også. For det var ham,
som var så snil at ordne det alt sammen
for mig. Bare en formsag, sa’ han.
hele er bare en formsag, skønner du. Det sa’
assessor Brack også. For det var ham,
som var så snil at ordne det alt sammen
for mig. Bare en formsag, sa’ han.
Frøken Tesman
.For nu får du jo din egen gage at ta’ af.
Og, herre gud , om vi også måtte punge lidt
ud –? Spæ’ lidt ˹til˺ i førstningen –? Det vilde
jo bare være ligesom en lykke for os, det.
Og, herre gud , om vi også måtte punge lidt
ud –? Spæ’ lidt ˹til˺ i førstningen –? Det vilde
jo bare være ligesom en lykke for os, det.
Tesman
.Å, tante, – aldrig blir du da træt af {d}at of-
re dig for mig!
re dig for mig!
Frøken Tesman
(rejser sig og lægger hænderne på hans skul-
dre.)
Har jeg da nogen anden glæde i denne
verden end at jævne vejen for dig, min kæ-
re gut? Du, som hverken har havt far eller
mor at holde dig til. Og nu står vi ved må-
let, du! Det kunde sé sort ud imellemstunder.
Men, gud ské lov, nu er du ovenpå, Jørgen!
verden end at jævne vejen for dig, min kæ-
re gut? Du, som hverken har havt far eller
mor at holde dig til. Og nu står vi ved må-
let, du! Det kunde sé sort ud imellemstunder.
Men, gud ské lov, nu er du ovenpå, Jørgen!
Tesman
.Ja, det er i grunden mærkeligt, sådan som
alting har føjet sig.
alting har føjet sig.
Frøken Tesman
.Ja, – og de, som stod dig imod – og vilde
stænge for dig, – de får såmæn ligge under.
De er faldne, de, Jørgen! Han, som var dig
den farligste, – han faldt nu værst, han. – Og
nu ligger han der, som han har redet for sig,
– stakkers forvildede menneske.
stænge for dig, – de får såmæn ligge under.
De er faldne, de, Jørgen! Han, som var dig
Faksimile
20.
den farligste, – han faldt nu værst, han. – Og
nu ligger han der, som han har redet for sig,
– stakkers forvildede menneske.
Tesman
.Har du hørt noget om Ejlert? Siden jeg
rejste, mener jeg.
rejste, mener jeg.
Frøken Tesman
.Ikke andet end at han skal ha’ git ud en
ny bog.
ny bog.
Tesman
.Hvad for
noget!
Ejlert Løvborg? Nu ny-
lig? Hvad?
lig? Hvad?
Frøken Tesman
.Ja, de siger så. Gud véd, om der kan væ-
re stort ved den, du? Nej, når din nye bog
kommer, – det blir vel noget andet, det, Jør-
gen! Hvad skal den handle om?
re stort ved den, du? Nej, når din nye bog
kommer, – det blir vel noget andet, det, Jør-
gen! Hvad skal den handle om?
Tesman
.Den kommer til at handle om den brabandt-
ske[HIS: Usikkert om det er Ibsen eller noen annen som har utført strykningen.] husflid i middelalderen.
ske[HIS: Usikkert om det er Ibsen eller noen annen som har utført strykningen.] husflid i middelalderen.
Frøken Tesman
.Nej, tænk, – at du kan skrive om sådant
noget også!
noget også!
Tesman
.For resten kan det komme til at vare læn-
ge med den bogen endnu. Jeg har jo disse vidt-
løftige samlinger, som må ordnes først, ser du.
Faksimile
7.
21
ge med den bogen endnu. Jeg har jo disse vidt-
løftige samlinger, som må ordnes først, ser du.
Frøken Tesman
.Ja, ordne og samle, – det kan du rigtignok.
Du er ikke for ingenting salig Jochums søn.
Du er ikke for ingenting salig Jochums søn.
Tesman
.Jeg glæder mig også så svært til at gå ivej
med det. Helst nu, da jeg har fåt mit eget hyg-
gelige hus og hjem til at arbejde i.
med det. Helst nu, da jeg har fåt mit eget hyg-
gelige hus og hjem til at arbejde i.
Frøken Tesman
.Og først og fremst nu, da du har fåt hende, som
dit hjerte begærte, kære Jørgen.
dit hjerte begærte, kære Jørgen.
Tesman
(omfavner hende.)
Å ja, ja, tante Julle! Hedda, – det er nu det
aller dejligste af det hele! (ser mod døråb-
ningen.) Der tror jeg hun kommer. Hvad?
aller dejligste af det hele! (ser mod døråb-
ningen.) Der tror jeg hun kommer. Hvad?
(Hedda kommer fra venstre side gennem
bagværelset. Hun er en dame på 29 år. An-
sigt og skikkelse ædelt og fornemt formet. Hud-
farven er af en mat bleghed. Øjnene er stål-
grå og udtrykker en kold, klar ro. Håret er
smukt mellembrunt, men ikke s { <...>g}ynderlig fyl-
digt. Hun er klædt i en smagfuld, noget løst
siddende formiddagsdragt.{,} ˹)˺ hvori lyseblåt og
rødt er de fremherskende farver.)
bagværelset. Hun er en dame på 29 år. An-
sigt og skikkelse ædelt og fornemt formet. Hud-
farven er af en mat bleghed. Øjnene er stål-
grå og udtrykker en kold, klar ro. Håret er
smukt mellembrunt, men ikke s { <...>g}ynderlig fyl-
digt. Hun er klædt i en smagfuld, noget løst
siddende formiddagsdragt.{,} ˹)˺ hvori lyseblåt og
Faksimile
22.
rødt er de fremherskende farver.)
Frøken Tesman
(går Hedda imøde.)
Godmorgen, kære Hedda! Hjertelig god-
morgen!
morgen!
Hedda
(rækker hende hånden.)
Godmorgen, kære frøken Tesman! Så tid-
lig på visit? Det var jo venligt.
lig på visit? Det var jo venligt.
Frøken Tesman
(synes noget forlegen.)
Nå, – har så den unge fruen sovet godt i sit
nye hjem?
nye hjem?
Hedda
.Å jo, tak! Så tålelig.
Tesman
( lér .)
Tålelig! Nej, nu er du god, Hedda! Du sov
såmæn som en sten da jeg stod op.
såmæn som en sten da jeg stod op.
Hedda
.Heldigvis. For resten så må man jo væn-
ne sig til alt nyt, frøken Tesman. Sådan lidt
efter lidt. (ser mod venstre.) Uh, – der har pi-
gen sat altandøren åben. Her står ind et
helt hav af sol.
ne sig til alt nyt, frøken Tesman. Sådan lidt
efter lidt. (ser mod venstre.) Uh, – der har pi-
gen sat altandøren åben. Her står ind et
helt hav af sol.
Faksimile
23.
Frøken Tesman
(går mod døren.)
Nå, så skal vi lukke.
Hedda
.Nej, nej, ikke det! Kære Tesman, træk for-
hængene sammen. Det gir mildere lys.
hængene sammen. Det gir mildere lys.
Tesman
.
(ved døren.)
Ja vel, – ja vel. – Se så, Hedda, – nu har
du både skygge og frisk luft.
du både skygge og frisk luft.
Hedda
.Ja, frisk luft kan her virkelig behøves.
Alle disse velsignede blomsterne –. Men,
kære, – vil De ikke ta’ plads, frøken Tesman?
Alle disse velsignede blomsterne –. Men,
kære, – vil De ikke ta’ plads, frøken Tesman?
Frøken Tesman
.Nej mange tak. Nu
ved
jeg
jo
at her står
godt til, – gud ske lov! Og så får jeg sé at kom-
me mig hjemover igen. Til hende, som lig-
ger og venter så sårt, stakker.
godt til, – gud ske lov! Og så får jeg sé at kom-
me mig hjemover igen. Til hende, som lig-
ger og venter så sårt, stakker.
Tesman
.Hils hende endelig så mange gange
fra mig, du. Og sig, at je{ <...> }g kommer indom
og ser til hende ˹senere˺ siden idag.
fra mig, du. Og sig, at je{ <...> }g kommer indom
og ser til hende ˹senere˺ siden idag.
Frøken Tesman
.Ja, ja, det skal jeg nok gøre. Men det er
sandt, Jørgen – (famler i kjolelommen.)
Det havde jeg sånær glemt. H Her har jeg
noget med til dig.
Faksimile
24.
sandt, Jørgen – (famler i kjolelommen.)
Det havde jeg sånær glemt. H Her har jeg
noget med til dig.
Tesman
.Hvad er det for noget, tante? Hvad?
Frøken Tesman
(trækker op en flad pakke i avispapir og
rækker ham den.)
Se her, min kære gut.
Tesman
(åbner.)
Nej,
herre gud
, – har du gemt dem for mig,
tante Julle! Hedda! Det er virkelig rørende,
du! Hvad?
tante Julle! Hedda! Det er virkelig rørende,
du! Hvad?
Hedda
(ved etagèrerne til højre.)
Me Ja, kære, hvad er det da?
Tesman
.Mine gamle morgensko! Tøflerne, du!
Hedda
.Ja så. Jeg husker, du talte ofte om dem på
rejsen.
rejsen.
Tesman
.Ja, jeg savned dem så svært. (går hen til
hende.) Her skal du få sé dem, Hedda!
hende.) Her skal du få sé dem, Hedda!
Faksimile
8.
25.
Hedda
(går hen mod ovnen.)
Nej tak, det bryr jeg mig virkelig ikke om.
Tesman
(følger efter.)
Tænk, du, – de har tante Rina ligget og bro-
deret for mig. Så syg, som hun var. Å, du
kan ikke tro, hvor mange erindringer, der
knytter sig til dem.
deret for mig. Så syg, som hun var. Å, du
kan ikke tro, hvor mange erindringer, der
knytter sig til dem.
Hedda
(ved bordet.)
Ikke egentlig for mig.,
Frøken Tesman
.Det kan jo Hedda ha’ ret i, Jørgen.
Tesman
.Ja, men jeg
synes
at nu, da hun hører til
familjen –
familjen –
Hedda
(afbrydende.)
Med den pigen kommer vi visst aldrig ud
af det, Tesman.
af det, Tesman.
Frøken Tesman
.Ikke ud af det med Berte?
Tesman
.Kære, – hvor falder du på det? Hvad?
Faksimile
26.
Hedda
(peger.)
Se der! Der har hun lagt sin gamle hat efter
sig på stolen.
sig på stolen.
Tesman
(forskrækket, slipper morgenskoene på gulvet.)
Men Hedda da –!
Hedda
.Tænk, – om nogen kom og så sligt.
Tesman
.Nej men, Hedda, – det er jo tante Julles
hat!
hat!
Hedda
.Så?
Frøken Tesman
,
(tager hatten.)
Ja sm såmæn er det min. Og gammel er
den nu for resten ikke, lille fru Hedda.
den nu for resten ikke, lille fru Hedda.
Hedda
.Jeg så virkelig ikke så nøje på de{l}n, frøken
Tesman.
Tesman.
Frøken Tesman
(binder hatten på sig.)
Det er sandfærdelig den første gang jeg
har den på. Ja, det véd den gode gud at det er.
har den på. Ja, det véd den gode gud at det er.
Faksimile
27.
Tesman
.Og stadselig er den også. Rigtig pragtfuld!
Frøken Tesman
.Å, der
<...>
er måde med det, min kære Jørgen.
( sér sig om.) Parasollen –? Nå her. (tar den.)
For den er også min. (mumler.) Ikke Bertes.
( sér sig om.) Parasollen –? Nå her. (tar den.)
For den er også min. (mumler.) Ikke Bertes.
Tesman
.Ny hat og ny parasol! Nej, tænk, Hedda!
Hedda
.Smukt og nydeligt er det.
Tesman
.Ja, ikke sandt? Hvad? Men, tante,
sé
da
rigtig på Hedda før du går! Sé , hvor smuk
og nydelig hun er!
rigtig på Hedda før du går! Sé , hvor smuk
og nydelig hun er!
Frøken Tesman
.Å, kære, det er da ikke noget nyt. Hedda har
jo været dejlig alle sine dage.
jo været dejlig alle sine dage.
(
Hun
nikker og går mod højre.)
Tesman
(følger efter.)
Ja, men har du lagt mærke til, hvor fyl-
dig og frodig hun er ble’t? Hvor svært hun
har lagt sig ud på rejsen?
dig og frodig hun er ble’t? Hvor svært hun
har lagt sig ud på rejsen?
Frøken Tesman
(har standset og vendt sig.)
Lagt sig ud?
Tesman
.Ja, tante Julle, du kan ikke så godt
sé
det,
nu, hun har den kjolen på sig. Men jeg, som
har anledning til at –
nu, hun har den kjolen på sig. Men jeg, som
har anledning til at –
Hedda
(ved glasdøren, utålmodig.)
Å, du har ikke anledning til nogenting!
Tesman
.Det må være fjeldluften der nede i Tyrol –
Hedda
(kort, afbrydende.)
Jeg er akkurat nu, som da jeg rejste.
Tesman
.Ja, det påstår du. Men nej såmæn om du
er. Synes ikke du også, tante?
er. Synes ikke du også, tante?
Frøken Tesman
(har foldet hænderne og stirrer på hende.)
Dejlig, – dejlig, – dejlig er Hedda. (går hen
til hende, bøjer med begge hænder hendes ho-
ved og kysser hende på håret.) Gud velsig-
ne og bevare Hedda Tesman. For Jørgens skyld.
til hende, bøjer med begge hænder hendes ho-
ved og kysser hende på håret.) Gud velsig-
ne og bevare Hedda Tesman. For Jørgens skyld.
Faksimile
9.
29.
Hedda
(gør sig læmpeligt løs.)
Å –! Slip mig så.
Frøken Tesman
(i stille bevægelse.)
Hver evige dag kommer jeg indom til jer to.
Tesman
.Ja, gør endelig det, tante! Hvad?
Frøken Tesman
.Farvel, – farvel!
(
Hun
går ud gennem forstuedøren. Tes-
man følger hende ud. Døren blir stående halvt
åben. Tesman høres at gentage sine hilsener
til tante Rina og takke for morgenskoene.)
man følger hende ud. Døren blir stående halvt
åben. Tesman høres at gentage sine hilsener
til tante Rina og takke for morgenskoene.)
(Samtidigt hermed går Hedda om på gul-
vet, hæver armene, knytter hænderne som i
raseri. Slår så forhængene fra glasdøren,
blir stående der og ser ud.)
vet, hæver armene, knytter hænderne som i
raseri. Slår så forhængene fra glasdøren,
blir stående der og ser ud.)
(Lidt efter kommer Tesman ind igen og
lukker døren efter sig.)
lukker døren efter sig.)
Tesman
(tar morgenskoene op fra gulvet.)
Hvad er det du står og ser på, Hedda?
Hedda
(igen rolig og behersket.)
Faksimile
30.
Jeg står bare og
sér
på løvet. Det er så gult.
Og så vissent.
Og så vissent.
Tesman
(pakker skoene ind og lægger dem på bordet.)
Ja, vi er jo også ude i September nu.
Hedda
(atter urolig.)
Ja tænk, – nu er vi allerede i – i September.
Tesman
.Synes du ikke tante Julle var underlig, du?
Næsten højtidelig? Kan du begribe, hvad der
gik af hende? Hvad?
Næsten højtidelig? Kan du begribe, hvad der
gik af hende? Hvad?
Hedda
.Jeg kender hende jo næsten ikke. Plejer hun
ikke ofte være så?
ikke ofte være så?
Tesman
.Nej, ikke på den måde som idag.
Hedda
,
(går fra glasdøren.)
Tror du hun tog sig nær af dette her med
hatten?
hatten?
Tesman
.Å, ikke videre.
Kanské
en liden smule i
øjeblikket –
øjeblikket –
Hedda
.Faksimile
31.
Men hvad er det også for manér at slænge sin
hat fra sig her inde i salonen! Man bruger ik-
ke det.
hat fra sig her inde i salonen! Man bruger ik-
ke det.
Tesman
.Nå, du kan være viss på, tante Julle gør det
ikke oftere.
ikke oftere.
Hedda
.For resten så skal jeg nok jævne det ud med
hende.
hende.
Tesman
.Ja, kære, snille Hedda, hvis du vilde det!
Hedda
.Når du går ind til dem senere idag, så kan du
jo be’ hende herud til iaften.
jo be’ hende herud til iaften.
Tesman
.Ja, det skal jeg rigtig gøre. Og så er der én ting
til, som du kunde glæde hende så umådelig
med.
til, som du kunde glæde hende så umådelig
med.
Hedda
.Nå?
Tesman
.Hvis du bare kunde overvinde dig til at si-
ge du til al hende. For min skyld, Hedda?
Hvad?
ge du til al hende. For min skyld, Hedda?
Hvad?
Hedda
.Faksimile
32.
Nej, nej, Tesma{m}n, – det må du, ved
gud
, ik-
ke be’ mig om. Jeg har sagt dig det engang
før. Jeg skal prøve på at kalde hende tante.
Og dermed får det være nok.
ke be’ mig om. Jeg har sagt dig det engang
før. Jeg skal prøve på at kalde hende tante.
Og dermed får det være nok.
Tesman
.Ja-ja da. Men jeg synes
bare
at nu, da du
hører til familjen, så –
hører til familjen, så –
Hedda
.Hm, – jeg véd nu rigtignok ikke –
(
Hun
går opover gulvet mod døråbningen.)
Tesman
(lidt efter.)
Er der noget ivejen med dig, Hedda? Hvad?
Hedda
.Jeg ser bare på mit gamle piano. Det står
ikke rigtig godt sammen med alt dette andet.
ikke rigtig godt sammen med alt dette andet.
Tesman
.Første gang jeg hæver
gage,
så skal vi
sé
at få det byttet.
at få det byttet.
Hedda
.Nej, nej, – ikke byttet. Jeg vil ikke af med det.
Vi kan heller stille det der inde i bagværel-
set. Og så kan vi jo få et andet her i stedet.
Sådan ved lejlighed, mener jeg.
Vi kan heller stille det der inde i bagværel-
set. Og så kan vi jo få et andet her i stedet.
Sådan ved lejlighed, mener jeg.
Ja, – det kan vi jo også gøre.
Hedda
(tar buketten på pianoet.)
De blomster stod ikke her inat da vi kom.
Tesman
.Tante Julle har visst havt
den
med til dig.
Hedda
(ser ind i buketten.)
Et visitkort. (tar det ud og læser:) «Kommer
igen senere på dagen». Kan du gætte, hvem
det er fra?
igen senere på dagen». Kan du gætte, hvem
det er fra?
Tesman
.Nej. Fra hvem da? Hvad?
Hedda
.Her står «Fru foged Elvsted».
Tesman
.Nej virkelig? Fru Elvsted! Frøken Rysing,
som hun hed før.
som hun hed før.
Hedda
.Ja netop. Hun med det irriterende håret,
som hun gik omkring og gjorde opsigt med.
Din gamle flamme, har jeg hørt sige.
som hun gik omkring og gjorde opsigt med.
Din gamle flamme, har jeg hørt sige.
Tesman
( lér .)
Faksimile
34.
Nå, det stod ikke længe på. Og så var det nu
før jeg kendte dig, det, Hedda. Men tænk, – at
hun er i byen.
før jeg kendte dig, det, Hedda. Men tænk, – at
hun er i byen.
Hedda
.Besynderligt, at hun gør visit hos os. Jeg
kender hende jo næsten bare fra institutet.
kender hende jo næsten bare fra institutet.
Tesman
.Ja, jeg har såmæn heller ikke set hende på –
gud véd, hvor lang tid. At hun kan holde
det ud der oppe i slig en afkrog. Hvad?
gud véd, hvor lang tid. At hun kan holde
det ud der oppe i slig en afkrog. Hvad?
Hedda
(tænker sig om og siger pludseligt.)
Hør, Tesman, – er det ikke der oppe et
steds
at han holder til, – han, – Ejlert Løvborg?
at han holder til, – han, – Ejlert Løvborg?
Tesman
.Jo, det er netop oppe på de kanter.
(Berte kommer i døren til forstuen.)
Berte
.Frue, nu er hun her igen, den damen, som var
indom og gav blomster af for en stund siden.
(peger.) De, som fruen står med.
indom og gav blomster af for en stund siden.
(peger.) De, som fruen står med.
Hedda
.Ah, er hun det? Ja, vil De så la’ hende kom-
me ind.
me ind.
(Berte åbner døren for fru Elvsted og går
selv ud. – Fru Elvsted er en spæd skikkelse
med smukke, bløde ansigtsformer. Øjnene
er lyseblå, store, runde og noget fremstående,
med et forskræmt spørgende udtryk. Hå-
ret er påfaldende lyst, næsten hvidgult, og u-
sædvanlig rigt og bølgende. Hun er et par år
yngre end Hedda. Påklædningen er mørk
visitdragt, der er smagfuld men ikke helt ef-
ter nyeste mode.)
Faksimile
35.
selv ud. – Fru Elvsted er en spæd skikkelse
med smukke, bløde ansigtsformer. Øjnene
er lyseblå, store, runde og noget fremstående,
med et forskræmt spørgende udtryk. Hå-
ret er påfaldende lyst, næsten hvidgult, og u-
sædvanlig rigt og bølgende. Hun er et par år
yngre end Hedda. Påklædningen er mørk
visitdragt, der er smagfuld men ikke helt ef-
ter nyeste mode.)
Hedda
(går hende venlig imøde.)
God dag, bedste fru Elvsted. Det var da mor-
somt at få sé Dem igen engang.
somt at få sé Dem igen engang.
Fru Elvsted
.
(nervøs, søger at beherske sig.)
Ja, det er svært længe siden vi mødtes.
Tesman
(rækker hende hånden.)
Og vi to også. Hvad?
Hedda
.Tak for Deres dejlige blomster –
Fru Elvsted
.
Å
jeg be’r –. Jeg vilde ha’ været her straks i-
går eftermiddag. Men så fik jeg høre at De
var ude på rejse –
går eftermiddag. Men så fik jeg høre at De
var ude på rejse –
Faksimile
36.
Tesman
.Er De nylig kommen til byen? Hvad?
Fru Elvsted
.Jeg kom her til igår ved middagstider. Å,
jeg blev så rent fortvilet, da jeg hørte, at De
ikke var hjemme.
jeg blev så rent fortvilet, da jeg hørte, at De
ikke var hjemme.
Hedda
.Fortvilet! Hvorfor det?
Tesman
.Men bedste, kære fru Rysing – fru Elvsted
vilde jeg sige –
vilde jeg sige –
Hedda
.Der er da vel ikke noget slags galt på færde?
Fru Elvsted
.Jo, der er. Og jeg véd ikke noget levende men-
neske herinde, som jeg ellers kunde vende mig
til.
neske herinde, som jeg ellers kunde vende mig
til.
Hedda
.
(lægger buketten på bordet.)
Kom, – så sætter vi os her på sofaen –
Fru Elvsted
.Å, jeg har hverken rist eller ro til at sidde!
Hedda
.Jo visst har De så. Kom så her.
Tesman
.Nå? Og så, frue –?
Hedda
.Er der hændt noget særdeles der oppe hos
Dem?
Dem?
Fru Elvsted
.Ja, – det både er og det ikke er. Å, – jeg vil-
de så inderlig gerne, at De ikke skulde mis-
forstå mig –
de så inderlig gerne, at De ikke skulde mis-
forstå mig –
Hedda
.Men så gør De rigtig rettest i at tale rent
ud, fru Elvsted.
ud, fru Elvsted.
Tesman
.For det er da vel derfor De kommer. Hvad?
Fru Elvsted
.Ja, ja, – det er jo det. Og så får jeg da sige
Dem, – hvis De ikke alt véd det, – at Ejlert
Løvborg også er i byen.
Dem, – hvis De ikke alt véd det, – at Ejlert
Løvborg også er i byen.
Hedda
.Er Løvborg –!
Tesman
.Nej, er Ejlert Løvborg kommen tilbage igen!
Tænk det, Hedda!
Tænk det, Hedda!
Fru Elvsted
.Han har nu alt været her en uges tid. Tæn-
ke sig til, – en hel uge! I denne farlige by.
Alene! Med alt det slette selskab, som her fin-
des.
ke sig til, – en hel uge! I denne farlige by.
Alene! Med alt det slette selskab, som her fin-
des.
Hedda
.Men, bedste fru Elvsted, – hvad kommer
han egentlig Dem ved?
han egentlig Dem ved?
Fru Elvsted
( ser forskræmt på hende og siger hurtigt:)
Han har været lærer for børnene.
Hedda
.For Deres børn?
Fru Elvsted
.For min mands. Jeg har ingen.
Hedda
.For stedbørnene altså.
Fru Elvsted
.Ja.
Tesman
,
(noget famlende.)
Var han da så vidt, – jeg véd ikke hvorledes
jeg skal udtrykke mig, – så vidt – regelmæs-
sig i liv og levnet, at man kunde sætte ham til
det? Hvad?
jeg skal udtrykke mig, – så vidt – regelmæs-
sig i liv og levnet, at man kunde sætte ham til
Faksimile
39.
det? Hvad?
Fru Elvsted
.I de sidste par år har der ikke været no-
get at sige på ham.
get at sige på ham.
Tesman
.Nej virkelig ikke? Tænk det, Hedda!
Hedda
.Jeg hører det.
Fru Elvsted
.Ikke det ringeste,
forsikrer
jeg Dem! Ikke i
nogen henseende. Men alligevel –. Nu, da
jeg véd ham her inde – i den store byen –.
Og med de mange penge mellem hænderne.
Nu er jeg så dødelig ræd for ham.
nogen henseende. Men alligevel –. Nu, da
jeg véd ham her inde – i den store byen –.
Og med de mange penge mellem hænderne.
Nu er jeg så dødelig ræd for ham.
Tesman
.Men hvorfor blev han så ikke heller der op-
pe, hvor han var? Hos Dem og Deres mand?
Hvad?
pe, hvor han var? Hos Dem og Deres mand?
Hvad?
Fru Elvsted
.Da bogen var kommet
ud
så havde han ik-
ke længer rist eller ro på sig oppe hos os.
ke længer rist eller ro på sig oppe hos os.
Tesman
.Ja, det er sandt, – tante Julle sa’, han havde
gi’t ud en ny bog.
gi’t ud en ny bog.
Fru Elvsted
.Faksimile
40.
Ja, en stor ny bog, som handler om kultur-
ga ˹n˺ n gen – sådan i det hele. Det er nu en fjorten
dage siden. Og da den blev købt og læst så
meget – og gjorde så svært stor opsigt –
ga ˹n˺ n gen – sådan i det hele. Det er nu en fjorten
dage siden. Og da den blev købt og læst så
meget – og gjorde så svært stor opsigt –
Tesman
.Så det gjorde den altså? Da må det vel væ-
re noget, ˹han˺ har havt liggende fra sine gode
dage.
re noget, ˹han˺ har havt liggende fra sine gode
dage.
Fru Elvsted
.Fra før af, mener De?
Tesman
.Ja vel.
{Tes}Fru Elvsted
.Nej, han har skrevet det alt sammen oppe
hos os. Nu – i det sidste år.
hos os. Nu – i det sidste år.
Tesman
.Det er jo glædeligt at høre, Hedda! Tænk det,
du!
du!
Fru Elvsted
.Ak ja, når det nu bare måtte vare ved!
Hedda
.Har De truffet ham her inde?
Fru Elvsted
.Nej, endnu ikke. Jeg havde så megen møje
med at få hans adresse opspurgt. Men nu i-
morges så fik jeg den da endelig.
med at få hans adresse opspurgt. Men nu i-
Faksimile
12.
41.
morges så fik jeg den da endelig.
Hedda
(ser forskende hen til hende.)
I grunden synes
jeg
det er lidt underligt af
Deres mand – hm –
Deres mand – hm –
Fru Elvsted
,
(farer nervøst sammen.)
Af min mand! Hvilket?
Hedda
At han sender Dem
ind til byen i et sligt ær-
ende. At han ikke rejser selv ind og sér til
sin ven.
ende. At han ikke rejser selv ind og sér til
sin ven.
Fru Elvsted
.Å, nej, nej, – min mand har ikke tid til det.
Og så var det – nogen indkøb, jeg skulde gøre.
Og så var det – nogen indkøb, jeg skulde gøre.
Hedda
(smiler let.)
Nå, det er jo en anden sag.
Fru Elvsted
(rejser sig hurtigt og i uro.)
Og nu
bér
jeg Dem så bønligt, herr Tesman, –
tag godt imod Ejlert Løvborg, hvis han kom-
mer til Dem! Og det gør han sikkert. Herre gud ,
D – De har jo været så gode venner før i tiden.
Og så er det jo de selv-samme studeringer, som
De begge to driver på med. De samme viden-
skaber, – så vidt jeg kan skønne.
tag godt imod Ejlert Løvborg, hvis han kom-
mer til Dem! Og det gør han sikkert. Herre gud ,
D – De har jo været så gode venner før i tiden.
Og så er det jo de selv-samme studeringer, som
Faksimile
42.
De begge to driver på med. De samme viden-
skaber, – så vidt jeg kan skønne.
Tesman
.Nå, det var det da før ialfald.
Fru Elvsted
.Ja, og derfor
bér
jeg Dem så
indstændigt
at
De endelig – De også – at De vil ha’ et vågent
øje med ham. Å, ikke sandt, herr Tesman, –
De lover mig dog det?
De endelig – De også – at De vil ha’ et vågent
øje med ham. Å, ikke sandt, herr Tesman, –
De lover mig dog det?
Tesman
.Ja, så inderlig gerne, fru Rysing –
Hedda
.Elvsted.
Tesman
.Jeg skal såmæn gøre for Ejlert alt, hvad der
bare står i min magt. Det kan De forlade Dem
på.
bare står i min magt. Det kan De forlade Dem
på.
Fru Elvsted
.Å, hvor det er velsignet snilt af Dem! (trykker
hans hænder.) Tak, tak, tak! (forskrækket.) Ja,
for min mand holder så svært af ham!
hans hænder.) Tak, tak, tak! (forskrækket.) Ja,
for min mand holder så svært af ham!
Hedda
(rejser sig.)
Du skulde skrive ham til, Tesman. For
kanské han ikke kommer til dig sådan af
sig selv.
kanské han ikke kommer til dig sådan af
Faksimile
43.
sig selv.
Tesman
.Ja, det turde vel være det rigtigste, det, Hedda?
Hvad?
Hvad?
Hedda
.Og gør det jo før jo heller. Nu straks, synes jeg.
Fru Elvsted
,
(bønligt.)
Å ja, dersom De vilde det!
Tesman
.Jeg skriver i dette øjeblik. Har De hans adres-
se, fru – fru Elvsted?
se, fru – fru Elvsted?
Fru Elvsted
.Ja. (tar en liden seddel op af lommen og rækker
ham den.) Her står det.
ham den.) Her står det.
Tesman
.Godt, godt. Så går jeg ind – (
ser
sig om.) Det
er sandt, – tøflerne? Nå her.
(
Tar
pakken {.)}og vil gå.)
er sandt, – tøflerne? Nå her.
Hedda
.Skriv nu endelig varmt og venskabeligt til
ham. Og dygtig langt også.
ham. Og dygtig langt også.
Tesman
.Ja, det skal jeg nok.
Tesman
.Nej, det forstår sig da af sig selv. Hvad?
(
Han
går igennem bagstuen til højre.)
Hedda
(går hen til fru Elvsted, smiler og siger
dæmpet):
Se så! Nu slog vi to fluer med
et
smæk.
Fru Elvsted
.Hvorledes mener De det?
Hedda
.Forstod De
ikke
at jeg vilde ha’ ham afsted?
Fru Elvsted
.Ja, for {d}at skrive det brevet –
Hedda
.Og så for at få tale alene med Dem.
Fru Elvsted
.
O
(forvirret.)
Om
dette
samme!
Hedda
.
Ja
just om det.
Fru Elvsted
(angst.)
Hedda
.Å jo såmæn er der så. Der er betydelig mere.
Så meget forstår jeg da. Kom her, – så sætter
vi os rigtig fortrolig sammen.
Så meget forstår jeg da. Kom her, – så sætter
vi os rigtig fortrolig sammen.
(
Hun
tvinger fru Elvsted ned i lænestolen
ved ovnen og sætter sig selv på en af tabu-
retterne.)
ved ovnen og sætter sig selv på en af tabu-
retterne.)
Fru Elvsted
(ængstelig, ser på sit uhr.)
Men kære, bedste frue –. Jeg havde egent-
lig tænkt at gå nu.
lig tænkt at gå nu.
Hedda
.Å, det haster det da vel ikke med. – Nå? For-
tæl mig nu lidt om hvorledes De har det i
hjemmet.
tæl mig nu lidt om hvorledes De har det i
hjemmet.
Fru Elvsted
.Å, det er just det, som jeg nødigst af alt vil-
de røre ved.
de røre ved.
Hedda
.Men til mig, kære –?
Herre gud
, vi gik jo i
instituttet sammen.
instituttet sammen.
Fru Elvsted
.Ja, men De sad en klasse over mig. Å, hvor
gruelig ræd jeg var for Dem dengang!
gruelig ræd jeg var for Dem dengang!
Faksimile
46.
Hedda
.Var De ræd for mig?
Fru Elvsted
.Ja. Så gruelig ræd. For når vi mødtes på
trapperne så brugte De altid at ruske mig
i håret.
trapperne så brugte De altid at ruske mig
i håret.
Hedda
.Nej, gjorde jeg det?
Fru Elvsted
.Ja, og en gang sa’
De
at De vilde svi’e det af
mig.
mig.
Hedda
.Å, det var jo bare løs snak, {
<...>
}kan De vide.
Fru Elvsted
.Ja, men jeg var så dum dengang. – Og så si-
denefter ialfald – så er vi da kommet så
langt – langt ifra hinanden. Vore kredse
var jo så rent forskellige.
denefter ialfald – så er vi da kommet så
langt – langt ifra hinanden. Vore kredse
var jo så rent forskellige.
Hedda
.Nå, så vil vi
sé
at rykke hinanden nærmere
igen. Hør nu her! I institutet sa’ vi dog du til
hinanden. Og så kaldte vi hinanden ved for-
navn –
igen. Hør nu her! I institutet sa’ vi dog du til
hinanden. Og så kaldte vi hinanden ved for-
navn –
Fru Elvsted
.Nej, det tar De sikkert fejl i.
Faksimile
47.
Hedda
.Nej visst gør jeg ikke, nej! Jeg husker det
så tydeligt. Og derfor vil vi være fortrolige, nu
som i gamle dage. (flytter sig nærmere på
taburetten.) Se så! (kysser hende på kindet.)
Nu siger du du til mig og kalder mig Hedda.
så tydeligt. Og derfor vil vi være fortrolige, nu
som i gamle dage. (flytter sig nærmere på
taburetten.) Se så! (kysser hende på kindet.)
Nu siger du du til mig og kalder mig Hedda.
Fru Elvsted
(trykker og klapper hendes hænder.)
Å, så megen godhed og venlighed –! Det er noget,
jeg slet ikke er vant til.
jeg slet ikke er vant til.
Hedda
.Så, så, så! Og jeg siger du til dig, ligesom før,
og kalder dig min kære Thora.
og kalder dig min kære Thora.
Fru Elvsted
.Thea heder jeg.
Hedda
.Ja rigtig. Naturligvis. Thea mente jeg. (ser del-
tagende på hende.) Så du er så lidet vant til god-
hed og venlighed, du, Thea? I dit eget hjem?
tagende på hende.) Så du er så lidet vant til god-
hed og venlighed, du, Thea? I dit eget hjem?
Fru Elvsted
.Å, dersom jeg havde noget hjem! Men jeg har ik-
ke noget. Har aldrig havt noget.
ke noget. Har aldrig havt noget.
Hedda
(ser lidt på hende.)
Jeg har
anet
at det måtte være noget af den slags.
Faksimile
48.
Fru Elvsted
( stirer hjælpeløst frem for sig.)
Ja, – ja, – ja.
Hedda
.Jeg kan ikke rigtig huske det nu. Men var det
ikke fra først af som husbestyrerinde at du kom
der op til fogdens?
ikke fra først af som husbestyrerinde at du kom
der op til fogdens?
Fru Elvsted
.Egentlig skulde det været som guvernante. Men
hans hustru, – hun dengang, – hun var svage-
lig, – og sengeliggende for det meste. Så måt-
te jeg ta’ mig af huset også.
hans hustru, – hun dengang, – hun var svage-
lig, – og sengeliggende for det meste. Så måt-
te jeg ta’ mig af huset også.
Hedda
.Men så, – til slut, – så blev du husets frue.
Fru Elvsted
(tungt.)
Ja, så blev jeg det.
Hedda
.Lad mig sé –. Hvor længe er nu omtrent det
siden?
siden?
Fru Elvsted
.At jeg blev gift?
Hedda
.Ja.
Hedda
.Ja rigtig; det må det være.
Fru Elvsted
.
Å
disse fem år –! Eller mest de to–tre sid-
ste da. Å, dersom De kunde tænke Dem til –
ste da. Å, dersom De kunde tænke Dem til –
Hedda
(slår hende let over hånden.)
De? Fy, Thea!
Fru Elvsted
.Nej, nej, jeg skal prøve på det. – Ja dersom –
du bare kunde ane og forstå –
du bare kunde ane og forstå –
Hedda
(henkastende.)
Holger Ejlert Løvborg har jo også været der
oppe en tre års tid, tror jeg.
oppe en tre års tid, tror jeg.
Fru Elvsted
(ser usikkert på hende.)
Ejlert Løvborg? Ja, – han har det.
Hedda
.Kendte du ham allerede her fra byen af?
Fru Elvsted
.Næsten slet ikke. Ja, det vil sige, – af navn na-
turligvis.
turligvis.
Fru Elvsted
.Ja, {
<...>
}han kom hver dag over til os. Han
skulde jo læse med børnene. For jeg alene
kunde ikke i længden magte det alt sammen.
skulde jo læse med børnene. For jeg alene
kunde ikke i længden magte det alt sammen.
Hedda
.Nej, det er begribeligt. – Og din mand –? Han
er vel sagtens ofte ude på rejser?
er vel sagtens ofte ude på rejser?
Fru Elvsted
.Ja. De – du kan
vide
at som foged må han
tidt rejse omkring i distriktet.
tidt rejse omkring i distriktet.
Hedda
(læner sig mod stolarmen.)
Thea, – stakkers søde Thea, – nu skal du
fortælle mig alting, – således som det er.
fortælle mig alting, – således som det er.
Fru Elvsted
.Ja, så får du spørge da.
Hedda
.Hvorledes er egentlig din mand, du, Thea?
Jeg mener, – sådan – i omgang. Er han god
imod dig?
Jeg mener, – sådan – i omgang. Er han god
imod dig?
Fru Elvsted
(undvigende.)
Han tror visst
selv
at han gør alt på det bedste.
Faksimile
51.
Hedda
.Jeg synes bare han må være altfor gammel
for dig. Visst over de tyve år ældre?
for dig. Visst over de tyve år ældre?
Fru Elvsted
(irriteret.)
Det også. Det ene med det andet. {
<...>
}Alt er
mig imod ˹hos˺ ham! Vi ejer ikke en tanke sam-
men. Ingen verdens ting, – han og jeg.
mig imod ˹hos˺ ham! Vi ejer ikke en tanke sam-
men. Ingen verdens ting, – han og jeg.
Hedda
.Men holder han ikke alligevel af dig? Så-
dan på sin måde?
dan på sin måde?
Fru Elvsted
.Å, jeg véd ikke, hvad han gør. Jeg er visst ba-
r<...> re nyttig for ham. Og så koster det ikke så
stort at holde mig. Jeg er billig.
r<...> re nyttig for ham. Og så koster det ikke så
stort at holde mig. Jeg er billig.
Hedda
.Det er dumt af dig.
Fru Elvsted
(ryster på hovedet .)
Kan ikke være anderledes. Ikke med ha{n}m.
Han holder visst ikke rigtig af nogen anden
end sig s{ <...> }elv. Og så kanské lidt af børnene.
Han holder visst ikke rigtig af nogen anden
end sig s{ <...> }elv. Og så kanské lidt af børnene.
Hedda
.Og så af Ejlert Løvborg, Thea.
Af Ejlert Løvborg! Hvor kan du falde på
det?
det?
Hedda
.Men, kære, – jeg synes
da
at når han sender
dig helt herind til byen efter ham – (smiler
næsten umærkeligt.) Og desuden så sa’ du
det jo selv til Tesman.
dig helt herind til byen efter ham – (smiler
næsten umærkeligt.) Og desuden så sa’ du
det jo selv til Tesman.
Fru Elvsted
(med en nervøs trækning.)
Nå så? Ja, jeg gjorde nok det. (udbryder
dæmpet:) Nej, – jeg får lige så godt sige dig
det først som sidst! For det kommer jo så
for dagens lys alligevel.
dæmpet:) Nej, – jeg får lige så godt sige dig
det først som sidst! For det kommer jo så
for dagens lys alligevel.
Hedda
.Men, min kære Thea –?
Fru Elvsted
.Nå, kort og godt da! Min mand vidste slet-
ikke af at jeg rejste.
ikke af at jeg rejste.
Hedda
.Hvad for noget! Vidste ikke din mand af det!
Fru Elvsted
.Nej naturligvis. Han var desuden pa ikke hjem-
me. Var på rejse, han også. Å, jeg kunde ikke hol-
de det ud længer, Hedda! Rent umuligt! Så al-
ene, som jeg herefter vilde bli’ deroppe.
me. Var på rejse, han også. Å, jeg kunde ikke hol-
de det ud længer, Hedda! Rent umuligt! Så al-
Faksimile
15.
53.
ene, som jeg herefter vilde bli’ deroppe.
Hedda
.Nå? Og så?
Fru Elvsted
.Så pakked jeg nogen af mine sager sammen,
ser du. Det nødvendigste. Sådan i al stilhed.
Og så gik jeg fra gården.
ser du. Det nødvendigste. Sådan i al stilhed.
Og så gik jeg fra gården.
Hedda
.Uden videre?
Fru Elvsted
.Ja. Og rejste så med jernbanen lige herind til
byen.
byen.
Hedda
.Men, min
kære
gode Thea, – at du turde vove
det!
det!
Fru Elvsted
(rejser sig og går hen over gulvet.)
Ja, hvad i al verden skulde jeg vel andet
gøre!
gøre!
Hedda
.Men hvad tror du da din mand vil
sige
når
du kommer hjem igen?
du kommer hjem igen?
Fru Elvsted
(ved bordet, ser hen på hende.)
Der op til ham?
Faksimile
54.
Hedda
.Ja vel, – ja vel?
Fru Elvsted
.Der op til ham kommer jeg aldrig mere.
Hedda
(rejser sig og går nærmere.)
Du er altså, – for fuldt alvor, – rejst ifra det
altsammen?
altsammen?
Fru Elvsted
.Ja. Jeg syntes
ikke
der var andet for mig at
gøre.
gøre.
Hedda
.Og så – at du gik så rent åbenlyst.
Fru Elvsted
.Å, sligt noget kan jo ikke lægges dølgsmål
på alligevel.
på alligevel.
Hedda
.Men hvad tror du
så
folk vil sige om dig, Thea?
Fru Elvsted
.De får i
guds
navn sige, hvad de vil. (sætter
sig træt og tungt i sofaen.) For jeg har ikke
gjort andet end jeg måtte gøre.
sig træt og tungt i sofaen.) For jeg har ikke
gjort andet end jeg måtte gøre.
Hedda
(efter en kort taushed.)
Fru Elvsted
.Det véd jeg ikke endnu. Jeg véd
bare
at jeg
må leve her, hvor Ejlert Løvborg lever. – Hvis
jeg skal leve da.
må leve her, hvor Ejlert Løvborg lever. – Hvis
jeg skal leve da.
Hedda
(flytter en stol nærmere fra bordet, sætter sig
hos hende og stryger hendes hænder.)
Du, Thea, – hvorledes kom dette – dette ven-
skabsforhold – mellem dig og Ejlert Løvborg?
skabsforhold – mellem dig og Ejlert Løvborg?
Fru Elvsted
.Å, det kom sådan lidt efter ˹lidt˺. Jeg fik ligesom
et slags magt over ham.
et slags magt over ham.
Hedda
.Så?
Fru Elvsted
.Han la’ af sine gamle vaner. Ikke fordi
jeg bad ham om det. For det turde jeg aldrig
gøre. Men han mærked nok at sligt noget var
mig imod. Og så lod han det fare.
jeg bad ham om det. For det turde jeg aldrig
gøre. Men han mærked nok at sligt noget var
mig imod. Og så lod han det fare.
Hedda
(dølger et uvilkårligt hånsmil.)
Du har altså genoprejst ham, – som man
siger, – du, lille Thea.
siger, – du, lille Thea.
Fru Elvsted
.Faksimile
56.
Ja, det siger han selv i det mindste. Og han,
– på sin side, – han har gjort et slags virke-
ligt menneske ud af mig. Lært mig at tæn-
ke – og forstå både det ene og det andet.
– på sin side, – han har gjort et slags virke-
ligt menneske ud af mig. Lært mig at tæn-
ke – og forstå både det ene og det andet.
Hedda
.Læste han kanske med dig også?
Fru Elvsted
.Nej, ikke just læste. Men han talte med mig.
Talte om så uendelig mangt og meget. Og
så kom den dejlige, lykkelige tid, da jeg fik dél
i hans arbejde! Fik lov til at hjælpe ham!
Talte om så uendelig mangt og meget. Og
så kom den dejlige, lykkelige tid, da jeg fik dél
i hans arbejde! Fik lov til at hjælpe ham!
Hedda
.Så det fik du?
Fru Elvsted
.
Nå h Ja! Når han skrev noget, så måtte vi
altid være sammen om det.
altid være sammen om det.
Hedda
.Som to gode kammerater altså.
Fru Elvsted
(livfuldt.)
Kammerater! Ja tænk, Hedda, – så kald-
te han det også! – <...> Å, jeg burde jo føle mig
så inderlig glad. Men jeg kan ikke det heller.
For jeg véd jo ikke om det vil vare ved i læng-
den.
te han det også! – <...> Å, jeg burde jo føle mig
så inderlig glad. Men jeg kan ikke det heller.
For jeg véd jo ikke om det vil vare ved i læng-
den.
Faksimile
16.
57.
Hedda
.Er du ikke sikrere på ham end som så?
Fru Elvsted
(tungt.)
En kvindeskygge står imellem Ejlert
Løvborg og mig.
Løvborg og mig.
Hedda
(ser spændt på hende.)
Hvem kan det være?
Fru Elvsted
.Véd ikke. En eller anden fra – fra hans for-
tid. En, som han visst aldrig rigtig har
glemt.
tid. En, som han visst aldrig rigtig har
glemt.
Hedda
.Hvad har han sagt – om dette her!
Fru Elvsted
.Han har bare en eneste gang – så løselig –
tydet hen på det.
tydet hen på det.
Hedda
.Nå! Og hvad sa’ han så!
Fru Elvsted
.Han
sa’
at da de skiltes, så vilde hu ha’
hun ha’ skudt ham med en pistol.
hun ha’ skudt ham med en pistol.
Fru Elvsted
.Nej. Og derfor så tror jeg det må være den
rødhårede sangerinden, som han en tid –
rødhårede sangerinden, som han en tid –
Hedda
.Ja, det kan vel være.
Fru Elvsted
.For jeg husker, det blev sagt om
hende
at hun
gik med ladte våben.
gik med ladte våben.
Hedda
.Nå, – så er det naturligvis hende da.
Fru Elvsted
(vrider hænderne.)
Ja, men tænk dig, Hedda, – nu hører
jeg
at
den sangerinden, – hun er i byen igen! Å, –
jeg er så rent fortvilet –
den sangerinden, – hun er i byen igen! Å, –
jeg er så rent fortvilet –
Hedda
(skotter mod bagværelset.)
Hys! Nu kommer Tesman. (rejser sig og
hvisker.) Thea, – alt dette her må bli’ imel-
lem dig og mig.
hvisker.) Thea, – alt dette her må bli’ imel-
lem dig og mig.
Fru Elvsted
(springer op.)
Å ja, – ja! For
guds
skyld –!
Faksimile
59.
(Jørgen Tesman, med et brev i hånden, kom-
mer fra højre side gennem bagværelset.)
mer fra højre side gennem bagværelset.)
Tesman
.Se så, – nu er epistelen fix og færdig.
Hedda
.Det var jo vel. Men fru Elvsted vil nok gå,
tror jeg. Bi lidt. Jeg følger med til havepor-
ten.
tror jeg. Bi lidt. Jeg følger med til havepor-
ten.
Tesman
.Du, Hedda, – kunde kanske Berte besør-
ge dette her?
ge dette her?
Hedda
(tar brevet.)
Jeg skal gi’ hende besked.
(Berte kommer fra forstuen.)
Berte
.Assessor Brack er her og
siger
at han ger-
ne vilde hilse på herskabet.
ne vilde hilse på herskabet.
Hedda
.Ja, bed assessoren værs’god komme ind.
Og så, – hør her, – kast så dette brevet i post-
kassen.
Og så, – hør her, – kast så dette brevet i post-
kassen.
Berte
(tar brevet.)
Ja vel, frue.
Faksimile
60
(
Hun
åbner døren for assessor Brack og
går selv ud. Assessoren er en herre på 45
år. Undersætsig men velbygget og med
elastiske bevægelser. Ansigtet run˹d˺agtigt
med nobel profil. Håret kortklippet, næsten
sort endnu og omhyggelig friseret. Øjnene
livlige, spillende. Øjenbrynene tykke. Kne-
belsbarten ligeså, med afstudsede spidser.
Han er klædt i elegant spadsérdragt, dog
lidt for ungdommeligt for sin alder. Bru-
ger lorgnet, som han nu og da lar falde.)
går selv ud. Assessoren er en herre på 45
år. Undersætsig men velbygget og med
elastiske bevægelser. Ansigtet run˹d˺agtigt
med nobel profil. Håret kortklippet, næsten
sort endnu og omhyggelig friseret. Øjnene
livlige, spillende. Øjenbrynene tykke. Kne-
belsbarten ligeså, med afstudsede spidser.
Han er klædt i elegant spadsérdragt, dog
lidt for ungdommeligt for sin alder. Bru-
ger lorgnet, som han nu og da lar falde.)
Asses{o}sor Brack
(med hatten i hånden, hilser.)
Tør man
sé
indom så tidligt på dagen.
Hedda
.Ja såmæn tør man så.
Tesman
(trykker hans hånd.)
Altid velkommen skal De være. (forestiller.)
Assesor Brack – frøken Rysing –
Assesor Brack – frøken Rysing –
Hedda
.Åh –!
Brack
(bøjer sig.)
Ah, – glæder mig særdeles –
Faksimile
17.
61.
Hedda
( sér på ham og lér .)
Det er virkelig morsomt at få beskue Dem
ved dagslys, assessor!
ved dagslys, assessor!
Brack
.Forandret – finder De kanske?
Hedda
.Ja, en smule yngre, synes jeg.
Brack
.Takker forbindtligst.
Tesman
.Men h{a}vad siger så De om Hedda! Hvad?
Ser ikke hun frodig ud? Hun formelig –
Ser ikke hun frodig ud? Hun formelig –
Hedda
.Å, lad bare
˹endelig˺ mig bli’ udenfor. Tak heller asses-
{o}soren for al den ulejlighed, han har havt –
{o}soren for al den ulejlighed, han har havt –
Brack
.Å hvad, – det var mig bare en fornøjelse –
Hedda
.Ja, De er en trofast sjæl{,}. assessor. Men min
veninde står her og brænder efter at komme
afsted. På gensyn, assessor. Jeg er her straks
igen.
veninde står her og brænder efter at komme
afsted. På gensyn, assessor. Jeg er her straks
igen.
(
Gensidige
hilsener. Fru Elvsted og Hedda
går ud gennem forstuedøren.)
går ud gennem forstuedøren.)
Faksimile
62.
Brack
.Nå, – er nu Deres hustru så nogenlunde for-
nøjet –?
nøjet –?
Tesman
.Ja, vi kan ikke noksom takke Dem. Det vil
sige, – lidt omflytning hist og her blir jo nød-
vendig, hører ja jeg. Og så mangler der jo et og
andet. Vi blir nok nødt til at anskaffe en dél
småting til.
sige, – lidt omflytning hist og her blir jo nød-
vendig, hører ja jeg. Og så mangler der jo et og
andet. Vi blir nok nødt til at anskaffe en dél
småting til.
Brack
.Ja så? Virkelig?
Tesman
.Men det skal ikke De få noget med besvær
med. Hedda sa’ at hun vilde selv sørge for
det, som mangler. – Skal vi så ikke ta’ plads?
Hvad?
med. Hedda sa’ at hun vilde selv sørge for
det, som mangler. – Skal vi så ikke ta’ plads?
Hvad?
Brack
.Tak, et lidet øjeblik. (sætter sig ved bordet.)
Der v<...> er noget, jeg gerne vilde tale med Dem
om, kære Tesman.
Der v<...> er noget, jeg gerne vilde tale med Dem
om, kære Tesman.
Tesman
.Så? Ah, forstår! (sætter sig.) Det er vel sag-
tens den alvorlige del af festen, som begyn-
der nu. Hvad?
tens den alvorlige del af festen, som begyn-
der nu. Hvad?
Brack
.Faksimile
63.
Å, de pengesagerne haster det jo ikke så svært
med endnu. For øvrigt skulde jeg nok øn-
ske at vi havde indrettet os en smule tar-
veligere.
med endnu. For øvrigt skulde jeg nok øn-
ske at vi havde indrettet os en smule tar-
veligere.
Tesman
.Men det vilde jo aldeles ikke gåt an! Tænk
da på Hedda, kære! De, som kender hende
så godt –. Jeg kunde da umulig by’ hen-
de rent småborgerlige omgivelser!
da på Hedda, kære! De, som kender hende
så godt –. Jeg kunde da umulig by’ hen-
de rent småborgerlige omgivelser!
Brack
.Nej, nej, – det er jo netop knuden.
Tesman
.Og så – heldigvis – så kan det jo ikke vare
længe før jeg får udnævnelsen.
længe før jeg får udnævnelsen.
Brack
.Å, ser De, – sådant noget kan ofte trække i
langdrag.
langdrag.
Tesman
.Har De
kanské
hørt noget nærmere? Hvad?
Brack
Ikke sådan noget ganske bestemt –. (afbry-
dende.) Men det er sandt, – en nyhed kan jeg
da fortælle Dem.
dende.) Men det er sandt, – en nyhed kan jeg
da fortælle Dem.
Tesman
.Nå?
Faksimile
64.
Brack
.Deres gamle ven, Ejlert Løvborg, er kommen
til byen igen.
til byen igen.
Tesman
.Det véd jeg allerede.
Brack
.Så? Hvor har De fåt vide det?
Tesman
.Hun fortalte det, den dame, som gik ud med
Hedda.
Hedda.
Brack
.Ja så. Hvad var det hun hed? Jeg hørte ik-
ke rigtig –
ke rigtig –
Tesman
.Fru Elvsted.
Brack
.Aha, – fogdens frue altså. Ja, – det er nok op-
pe hos dem han har havt sit tilhold.
pe hos dem han har havt sit tilhold.
Tesman
.Og tænk, – så hører jeg til min store
glæde
at
han er ble’t et aldeles ordentligt menneske i-
gen!
han er ble’t et aldeles ordentligt menneske i-
gen!
Brack
.Ja, man vil jo påstå det.
Brack
.Ja bevar’s!
Tesman
.Og den har jo vakt opsigt også!
Brack
.Ganske ualmindelig opsigt har den vakt.
Tesman
.Tænk, – er ikke det glædeligt at høre? Han,
med sine mærkværdige evner –. Jeg var så
sørgeligt sikker på at han var gåt rent til
grunde for bestandig.
med sine mærkværdige evner –. Jeg var så
sørgeligt sikker på at han var gåt rent til
grunde for bestandig.
Brack
.Det var nok også den almindelige mening
om ham.
om ham.
Tesman
.Men jeg begriber bare ikke, hvad han ˹nu˺ vil ta’
sig til! Hvad i al verden skal han kunne få
at leve af? Hvad?
sig til! Hvad i al verden skal han kunne få
at leve af? Hvad?
(Hedda er under de sidste ord kommen ind
gennem forstuedøren.)
gennem forstuedøren.)
Hedda
(til Brack, lér lidt hånligt.)
Altid går Tesman omkring og ængster sig
for, hvad man skal få at leve af.
for, hvad man skal få at leve af.
Faksimile
66.
Tesman
.
Herre gud
, – vi sidder og taler om den stak-
kers Ejlert Løvborg, du.
kers Ejlert Løvborg, du.
Hedda
(ser hurtigt hen på ham.)
Ah,
så? (sætter sig i lænestolen ved ovnen og
spørger ligegyldigt:) Hvad er der i vejen med
ham?
spørger ligegyldigt:) Hvad er der i vejen med
ham?
Tesman
.Jo, – arven har han da visst sat overstyr
for længe siden. Og en ny bog kan ˹han˺ vel ikke
skrive hvert år. Hvad? Nå, – så spør’ jeg vir-
kelig, hvad der skal bli’ af ham.
for længe siden. Og en ny bog kan ˹han˺ vel ikke
skrive hvert år. Hvad? Nå, – så spør’ jeg vir-
kelig, hvad der skal bli’ af ham.
Brack
.Det kunde jeg
kanské
fortælle Dem lidt om.
Tesman
.Nå?
Brack
.De må huske
på
at han har slægtninge med
ikke så liden indflydelse.
ikke så liden indflydelse.
Tesman
.Å,
desvære
, – slægtningerne, de har jo rent slåt
hånden af ham.
hånden af ham.
Brack
.Før kaldte D de ham dog for familjens håb.
Faksimile
67.
Tesman
.Ja før, ja! Men det har han jo selv forspildt.
Hedda
.Hvem véd? (smiler let.) Oppe hos fogden
Elvsteds har de jo genoprejst ham –
Elvsteds har de jo genoprejst ham –
Brack
.Og så dertil denne bogen, som er kommet –
Tesman
.
Jaja
,
gud
gi’ at de så sandt vilde hjælpe ham
til et eller andet. Jeg har netop skrvet ham til.
Du, Hedda, jeg bad ham komme ud til os i-
aften.
til et eller andet. Jeg har netop skrvet ham til.
Du, Hedda, jeg bad ham komme ud til os i-
aften.
Brack
.Men, kære, De skal jo med til mit ungkarlsgil-
de iaften. Det lovte De jo på bryggen inat.
de iaften. Det lovte De jo på bryggen inat.
Hedda
.Havde du glemt det, Tesman?
Tesman
.Ja så sandelig havde jeg det.
Brack
.For øvrigt kan De visst være rolig
for
at han ik-
ke kommer.
ke kommer.
Tesman
.
Tror de det? Hvorfor tror De det? Hvad?
Kære Tesman –. Og De også, fru˹e˺
Hedda –.
Jeg kan ikke forsvare at la’ Dem være i uviden-
hed om noget, som – som –
Jeg kan ikke forsvare at la’ Dem være i uviden-
hed om noget, som – som –
Tesman
.Noget, som angår Ejlert –?
Brack
.Både Dem og ham.
Tesman
.Men, kære assessor, så sig det da!
Brack
.De bør være forberedt
på
at Deres udnævnelse
kanské ikke kommer så hurtigt, som De ønsker
og venter.
kanské ikke kommer så hurtigt, som De ønsker
og venter.
Tesman
.
(springer urolig op.)
Er der kommet noget i vejen? Hvad?
Brack
.Besættelsen af posten turde
kanské
bli’ gjort
afhængig af en konkurrence –
afhængig af en konkurrence –
Tesman
.Konkurrence! Tænk det, Hedda!
Tesman
.Men med hvem da! Dog vel aldrig med –?
Brack
.Jo, netop. Med Ejlert Løvborg.
Tesman
,
(slår hænderne sammen.)
Nej, nej, – dette her er jo rent utænkeligt! Rent
umuligt! Hvad?
umuligt! Hvad?
Brack
.Hm, – vi kommer kan nok alligevel komme
til at opleve det.
til at opleve det.
Tesman
.Nej men, assessor Brack, – det vilde da være
den utroligste hensynsløshed imod mig! (fægter
med armene.) Ja, for – tænk, – jeg er jo en gift
mand! ˹Vi˺ Jeg har jo giftet os på de udsigterne,
Hedda og jeg. Gåt hen og sat svær gæld. Og lånt
penge af tante Julle også. For, herre gud , – jeg
havde da sågodtsom løfte på stillingen. Hvad?
den utroligste hensynsløshed imod mig! (fægter
med armene.) Ja, for – tænk, – jeg er jo en gift
mand! ˹Vi˺ Jeg har jo giftet os på de udsigterne,
Hedda og jeg. Gåt hen og sat svær gæld. Og lånt
penge af tante Julle også. For, herre gud , – jeg
havde da sågodtsom løfte på stillingen. Hvad?
Brack
.Nå, nå, nå, – stillingen får De sagtens også.
Men først gennem en kappestrid.
Men først gennem en kappestrid.
Hedda
(ubevægelig i lænestolen.)
Faksimile
70.
Tænk, Tesman, – det blir l næsten ligesom et slags
sport.
sport.
Tesman
.Men, kæreste Hedda, hvor kan du da ta’ dette
her så ligegyldigt!
her så ligegyldigt!
Hedda
(som før.)
Det gør jeg sletikke. Jeg er virkelig spændt på
udfaldet.
udfaldet.
Brack
.I ethvert tilfælde, fru Tesman, så er det
godt
at
De nu véd, hvorledes sagerne står. Jeg mener, –
forinden De går ivej med de små indkøb, som
jeg hører De truer med.
De nu véd, hvorledes sagerne står. Jeg mener, –
forinden De går ivej med de små indkøb, som
jeg hører De truer med.
Hedda
.Dette her kan ingen forandring gøre.
Brack
.Nå så? Det er en anden sag. Farvel! (til Tesman.)
Når jeg går min eftermiddagstur, kommer jeg
indom og henter Dem.
Når jeg går min eftermiddagstur, kommer jeg
indom og henter Dem.
Tesman
.Å ja, ja, – jeg véd hverken ud eller ind.
Hedda
(liggende, strækker hånden frem.)
Farvel, assessor. Og velkommen igen.
Faksimile
71.
Brack
.Mange tak. Farvel, farvel.
Tesman
,
(følger ham til døren.)
Farvel, kære assessor! De må virkelig ha’
mig undskyldt –
mig undskyldt –
(Assessor Brack går ud gennem forstue-
døren.)
døren.)
Tesman
(går henover gulvet.)
Å, Hedda, – man skulde dog aldrig vove sig
ind i eventyrlandet{!}. Hvad.
ind i eventyrlandet{!}. Hvad.
Hedda
( ser på ham og smiler.)
Gør du det?
Tesman
.Ja, du, – det la’r sig ikke nægte, – det var even-
tyrligt at gå hen og gifte sig og sætte bo på
blotte og bare udsigter.
tyrligt at gå hen og gifte sig og sætte bo på
blotte og bare udsigter.
Hedda
.Du kan
kanské
ha’ ret i det.
Tesman
.Nå, – vort hyggelige hjem har vi da ialfald,
Hedda! Tænk, – det hjem, som vi beggeto gik
og drømte om. Sværmed for, kan jeg næsten
sige. Hvad?
Hedda! Tænk, – det hjem, som vi beggeto gik
og drømte om. Sværmed for, kan jeg næsten
Faksimile
72.
sige. Hvad?
Hedda
(rejser sig langsomt og træt.)
Det var jo aftalen, at vi skulde leve selska-
beligt. Føre hus.
beligt. Føre hus.
Tesman
.Ja,
herre gud
, – sådan som jeg havde glædet
mig til det! Tænk, – at få sé dig som vært-
inde, – i en udvalgt kreds! Hvad? – Ja, ja, ja,
– foreløbig får vi to altså holde sammen i
ensomhed, Hedda. Bare sé tante Julle hos
os en gang imellem. – Å, du, som skulde havt
det så langt – langt anderledes –!
mig til det! Tænk, – at få sé dig som vært-
inde, – i en udvalgt kreds! Hvad? – Ja, ja, ja,
– foreløbig får vi to altså holde sammen i
ensomhed, Hedda. Bare sé tante Julle hos
os en gang imellem. – Å, du, som skulde havt
det så langt – langt anderledes –!
Hedda
.Livrétjeneren får jeg naturligvis ikke nu
for det første.
for det første.
Tesman
.Å nej, – desværre. Holde tjener, – det kan der
jo umulig bli’ tale om, ser du.
jo umulig bli’ tale om, ser du.
Hedda
.Og ridehesten, som jeg skulde ha’ –
Tesman
(forskrækket.)
Ridehesten!
Tesman
.Nej,
gud
bevare mig vel, – det siger sig da af
sig selv!
sig selv!
Hedda
,
(går henover gulvet.)
Nå,
–
en
ting har jeg da ialfald til at muntre
mig med sålænge.
mig med sålænge.
Tesman
(glædestrålende.)
Å,
gud
ske lov og tak for det! Og hvad er så
det for noget, Hedda? Hvad?
det for noget, Hedda? Hvad?
Hedda
(ved døråbningen, ser på ham med dulgt
hån.)
Mine pistoler, – Jørgen.
Tesman
(i angst.)
Pistolerne!
Hedda
(med kolde øjne.)
General Gablers pistoler.
(
Hun
går gennem bagværelset ud til
venstre side.)
venstre side.)
Nej,
gud
velsigne dig, kæreste Hedda,
– rør da ikke de farlige tingesterne! For
min skyld, Hedda! Hvad?
– rør da ikke de farlige tingesterne! For
min skyld, Hedda! Hvad?
Faksimile
75.
Anden akt.
(Værelset hos Tesmans ligesom i første
akt, kun at pianofortet er flyttet ud og et
elegant lidet skrivebord med bogreol er
stillet i stedet. Ved sofaen til venstre er
et mindre bord hensat. De fleste af blom-
sterbuketterne er borttagne. Fru Elvsteds
buket står på det større bor{g}d fremme på
gulvet. – Det er eftermiddag.)
akt, kun at pianofortet er flyttet ud og et
elegant lidet skrivebord med bogreol er
stillet i stedet. Ved sofaen til venstre er
et mindre bord hensat. De fleste af blom-
sterbuketterne er borttagne. Fru Elvsteds
buket står på det større bor{g}d fremme på
gulvet. – Det er eftermiddag.)
(Hedda, omklædt i modtagelsesdragt,
er alene i værelset. Hun står ved den åb-
ne glasdør og lader en revolverpistol. Ma-
gen til den ligger i en åben pisto{r}lkasse
på skrivebordet.)
er alene i værelset. Hun står ved den åb-
ne glasdør og lader en revolverpistol. Ma-
gen til den ligger i en åben pisto{r}lkasse
på skrivebordet.)
Hedda
(ser ned i haven og råber:)
Goddag igen, herr assessor!
Assessor Brack
(høres nedefra i frastand.)
I lige måde, fru Tesman!
Nu skyder jeg Dem, assessor Brack!
Brack
(råber dernede.)
Nej-nej-nej! Stå da ikke og sigt lige på mig!
Hedda
.Det kommer der ud af at gå bagveje!
(
Hun
skyder.)
Brack
(nærmere.)
Er De
rent
gal –!
Hedda
.Å,
herre gud
, – traf jeg Dem
kanské
?
Brack
(fremdeles udenfor.)
Lad være med de narrestreger!
Hedda
.Kom så ind da, assessor.
(Assessor Brack, omklædt som til herre-
selskab, kommer ind gennem g{ <...> }lasdøren.
Han bærer en let overfrakke på armen.)
selskab, kommer ind gennem g{ <...> }lasdøren.
Han bærer en let overfrakke på armen.)
Brack
.For pokker, – driver De på med den sport
endnu? Hvad skyder De på?
endnu? Hvad skyder De på?
Brack
(tar lempeligt pistolen ud af hånden på hende.)
Med forlov, frue. (
sér
på den.) Ah, denne her, –
den kender jeg godt. (ser sig om.) Hvor har
vi så kassen? Nå her. (lægger pistolen nedi
og lukker.) For nu skal vi ikke ha’ mere af
den spas for idag.
den kender jeg godt. (ser sig om.) Hvor har
vi så kassen? Nå her. (lægger pistolen nedi
og lukker.) For nu skal vi ikke ha’ mere af
den spas for idag.
Hedda
.Ja, hvad i
herrens
navn vil De
<...>
jeg skal ta’
mig til?
mig til?
Brack
.Har De ingen besøg havt?
Hedda
(lukker glasdøren.)
Ikke et eneste. Alle de intime ligger nok på
landet endnu.
landet endnu.
Brack
.Og Tesman er
kanské
heller ikke hjemme?
Hedda
,
(ved skrivebordet, lukker pistolkassen ned i
skuffen.)
Nej. Straks han havde
spist
så løb han hen
til tanterne. For han vented ikke Dem så tidligt.
til tanterne. For han vented ikke Dem så tidligt.
Faksimile
78.
Brack
.Hm, – at jeg ikke tænkte mig det. Det va var
dumt af mig.
dumt af mig.
Hedda
(drejer hovedet og ser på ham.)
Hvorfor dumt?
Brack
.Jo, for så var jeg kommet herud endnu lidt –
tidligere.
tidligere.
Hedda
(går henover gulvet.)
Ja, da havde De nu slet ingen truffet. For
jeg har været inde og klædt mig om efter mid-
dagen.
jeg har været inde og klædt mig om efter mid-
dagen.
Brack
.Og der er ikke sådan en bitte liden dørspræk-
ke, som en kunde ha’ forhandlet igennem?
ke, som en kunde ha’ forhandlet igennem?
Hedda
.De har jo glemt at arrangere en slig en.
Brack
.Det var også dumt af mig.
Hedda
.Nå, så får vi slå os ned her da. Og vente.
For Tesman kommer visst ikke hjem så
snart.
For Tesman kommer visst ikke hjem så
snart.
Faksimile
79.
Brack
.Ja{,}-ja,
herre gud
, jeg skal være tålmodig.
(Hedda sætter sig i sofahjø{
n
}rnet. Brack
lægger sin paletot over ryggen på den nær-
meste stol og sætter sig men beholder hatten
i hånden. Kort ophold. De ser hen på hin-
anden.)
lægger sin paletot over ryggen på den nær-
meste stol og sætter sig men beholder hatten
i hånden. Kort ophold. De ser hen på hin-
anden.)
Hedda
.Nå?
Brack
(i samme tone.)
Nå?
Hedda
.Det var mig, som spurgte først.
Brack
(bøjer sig lidt fremover.)
Ja, lad os så få os en liden lun passiar, fru
Hedda.
Hedda.
Hedda
(læner sig mere tilbage i sofaen.)
Synes De
ikke
det er som en hel evighed si-
den vi sidst taltes ved? – Ja, det småtteri i-
gåraftes og i formiddag – det regner jeg nu
ikke for noget.
den vi sidst taltes ved? – Ja, det småtteri i-
gåraftes og i formiddag – det regner jeg nu
ikke for noget.
Hedda
.Å ja. Så omtrent.
Brack
.Hver eneste dag har g<...>
jeg gåt her og
ønsket
at De bare var vel hjemme igen.
at De bare var vel hjemme igen.
Hedda
.Og jeg har såmæn hele tiden bare ønsket det
samme.
samme.
Brack
.De? Virkelig, fru Hedda? Og jeg, som trode,
De havde moret Dem så inderlig godt på rejsen!
De havde moret Dem så inderlig godt på rejsen!
Hedda
.Jo, det kan De tro!
Brack
.Men det skrev da Tesman bestandig om.
Hedda
.Ja, han! For han synes
nu
det er det dejlig-
ste han véd at gå og rode i bogsamlingerne.
Og få sidde og skrive a{t}f gamle pergamentbla-
de, – eller hvad det nu er for noget.
ste han véd at gå og rode i bogsamlingerne.
Og få sidde og skrive a{t}f gamle pergamentbla-
de, – eller hvad det nu er for noget.
Brack
(lidt ondskabsfuldt.)
Hedda
.Ja, det er jo det. Og da kan en sagtens –.
Men jeg! Å nej, kære assessor, – jeg har havt
det gruelig kedeligt.
Men jeg! Å nej, kære assessor, – jeg har havt
det gruelig kedeligt.
Brack
(deltagende.)
Siger De virkelig det? For ramme alvor?
Hedda
.Ja, De kan da vel selv tænke Dem –! Så-
dan i et helt halvt år aldrig at træffe på et men-
neske, som kender en smule til vor kreds. Og
som en kan tale med om vore egne sager.
dan i et helt halvt år aldrig at træffe på et men-
neske, som kender en smule til vor kreds. Og
som en kan tale med om vore egne sager.
Brack
.Nej-nej, – det vilde jeg også føle som et savn.
Hedda
.Og så det, som er det aller u-udholdeligste –
Brack
.Nå?
Hedda
.– evig og altid at skulle være sammen med
– med én og den samme –
– med én og den samme –
Brack
,
(nikker bifaldende.)
Hedda
.Jeg sa’: evig og altid.
Brack
.Lad gå. Men med vor skikkelige Tesman
synes jeg jo rigtignok at man måtte kunne –
synes jeg jo rigtignok at man måtte kunne –
Hedda
.Tesman er et fa<...>
– et fagmenneske, kære.
Brack
.Unægtelig.
Hedda
.Og fagmennesker er slet ikke morsomme at
rejse sammen med. Ikke i længden i alle
fald.
rejse sammen med. Ikke i længden i alle
fald.
Brack
.Ikke engang – det fagmenneske, man elsker?
Hedda
.Uh, – brug da ikke det klissede ord!
Brack
,
(studsende.)
Hvad nu, fru Hedda!
Hedda
,
(halvt léende , halvt ærgerlig.)
Ja, De skulde bare prøve det, De! At høre
tale om kulturhistorie både sent og tidlig –
tale om kulturhistorie både sent og tidlig –
Faksimile
83.
<...>
Brack
.Evig og altid –
Hedda
.Ja-ja-ja! Og så dette her om husfliden i
middelalderen –! Det er nu det aller græs-
seligste!
middelalderen –! Det er nu det aller græs-
seligste!
Brack
(ser forskende hen på hende.)
Men, sig mig, – hvorledes skal jeg da egent-
lig forstå at –? Hm –
lig forstå at –? Hm –
Hedda
.At der blev et par af mig og Jørgen Tesman,
mener De?
mener De?
Brack
.Nå ja, lad os udtrykke det så.
Hedda
.
Herre gud
, synes De da, det er så underligt?
Brack
.Både ja og nej, – fru Hedda.
Hedda
.Jeg havde virkelig danset mig træt, kære
assessor. Min tid var omme – (farer let
sammen.) Uh nej, – det vil jeg da ikke sige
alligevel. Ikke tænke det heller!
assessor. Min tid var omme – (farer let
sammen.) Uh nej, – det vil jeg da ikke sige
alligevel. Ikke tænke det heller!
Hedda
.Åh, – grund –. (ser ligesom spejdende på
ham.) Og Jørgen Tesman, – han må jo dog
siges at være et korrekt menneske i alle måder.
ham.) Og Jørgen Tesman, – han må jo dog
siges at være et korrekt menneske i alle måder.
Brack
.Både korrekt og solid. Gud bevar’s.
Hedda
.Og noget egentlig løjerligt kan jeg ikke fin-
de der er ved ham. – Finder De det?
de der er ved ham. – Finder De det?
Brack
.Løjerligt? Ne–j, – det vil jeg just ikke sige –
Hedda
.Nå. Men så er han da en svært flittig sam-
ler ialfald! – Det kan såmæn godt være at
han bringer det vidt med tiden alligevel.
ler ialfald! – Det kan såmæn godt være at
han bringer det vidt med tiden alligevel.
Brack
(ser noget uviss på hende.)
Jeg trode, De mente ligesom alle de andre,
at der vilde bli’ en særdeles fremragende
mand af ham.
at der vilde bli’ en særdeles fremragende
mand af ham.
Hedda
(med et træt udtryk.)
Ja, jeg gjorde det. – Og da han så gik der
og endelig med vold og magt vilde få lov
til at forsørge mig –. Jeg véd ikke, hvor-
for jeg ikke skulde ta’ imod det?
Faksimile
23.
85.
og endelig med vold og magt vilde få lov
til at forsørge mig –. Jeg véd ikke, hvor-
for jeg ikke skulde ta’ imod det?
Brack
.Nej-nej. Fra den side betragtet –
Hedda
.Det var såmæn mere end mine andre op-
vartende venner var villige til, kære as-
sessor.
vartende venner var villige til, kære as-
sessor.
Brack
( lér .)
Ja, jeg kan tilforladelig ikke svare for al-
le de andre. Men hvad mig selv angår, så
véd De jo nok at jeg altid har næret en – en
viss respekt for ægteskabets bånd. Sådan
i sin almindelighed, fru Hedda.
le de andre. Men hvad mig selv angår, så
véd De jo nok at jeg altid har næret en – en
viss respekt for ægteskabets bånd. Sådan
i sin almindelighed, fru Hedda.
Hedda
(spøgende.)
Å, jeg har såmæn aldrig gjort mig for-
håbninger med hensyn til Dem.
håbninger med hensyn til Dem.
Brack
.Alt, hvad jeg begærer, det er at ha’ en god, for-
trolig omgangskreds, hvor jeg kan være til
tjeneste med råd og dåd og får lov til at gå
ud og ind som – som en prøvet ven –
trolig omgangskreds, hvor jeg kan være til
tjeneste med råd og dåd og får lov til at gå
ud og ind som – som en prøvet ven –
Faksimile
86.
Hedda
.Af manden i huset, mener De?
Brack
(bøjer sig.)
Oprigtig talt, – helst af fruen. Men dernæst
også af manden, forstår sig. Véd De hvad,
– et sådant – lad mig sige, et sådant tre-
kantet forhold, – det er i grunden en stor
behagelighed for alle parter.
også af manden, forstår sig. Véd De hvad,
– et sådant – lad mig sige, et sådant tre-
kantet forhold, – det er i grunden en stor
behagelighed for alle parter.
Hedda
.Ja, jeg har mangen god gang savnet en
tred-
jemand på rejsen. Uh, – det, at sidde på to-
mandshånd i kupéen –!
jemand på rejsen. Uh, – det, at sidde på to-
mandshånd i kupéen –!
Brack
.Heldigvis er nu bryllupsrejsen overstået –
Hedda
(ryster på hovedet .)
Rejsen tør bli’ lang, – lang endnu. Jeg er ba-
re kommen til et stoppested undervejs.
re kommen til et stoppested undervejs.
Brack
.Nå, så hopper man ud. Og moverer sig en
smule, fru Hedda.
smule, fru Hedda.
Hedda
.Jeg hopper aldrig ud.
Hedda
.Nej. For der er altid nogen tilstede, som –
Brack
(leende.)
– som ser på ens ben, mener De?
Hedda
.Ja netop.
Brack
.Nå, men,
herre gud
–
Hedda
.
(med en afværgende håndbevægelse.)
Holder ikke af det. – Da blir jeg heller sid-
dende, – hvor jeg nu engang er. På tomands-
hånd.
dende, – hvor jeg nu engang er. På tomands-
hånd.
Brack
.Nå, men så stiger der en tredjemand ind
til parret da{–}.
til parret da{–}.
Hedda
.Ja
sé
, – det er noget ganske andet!
Brack
.En prøvet, forstående ven –
Hedda
.– underholdende på alskens livlige områder –
Hedda
(med et hørligt åndedrag.)
Ja, det er jo rigtignok en lettelse.
Brack
(hører indgangsdøen åbnes og skotter hen.)
Trekanten sluttet.
Hedda
(halvhøjt.)
Og så kører toget videre.
(Jørgen Tesman, i grå
spadsérdragt
og
med blød filthat, kommer ind fra forstuen.
Han har en he hel del uindbundne bøger un-
der armen og i lommerne.)
med blød filthat, kommer ind fra forstuen.
Han har en he hel del uindbundne bøger un-
der armen og i lommerne.)
Tesman
,
(går op til bordet ved hjørnesofaen.)
Puh, – det var sandelig hedt at slæbe på[HIS: å mangler diakritisk tegn], – alt
dette her. (lægger bøgerne fra sig.) Jeg forme-
melig sveder, Hedda. Nej se, se, – er De alt
kommen, kære assessor? Hvad? Det sa’ ik-
ke Berte noget om.
dette her. (lægger bøgerne fra sig.) Jeg forme-
melig sveder, Hedda. Nej se, se, – er De alt
kommen, kære assessor? Hvad? Det sa’ ik-
ke Berte noget om.
Brack
(rejser sig.)
Jeg gik op igennem haven.
Tesman
(står {g}og blader i dem.)
Det er nogen nye fagskrifter, som jeg nød-
vendigvis måtte ha’.
vendigvis måtte ha’.
Hedda
.Fagskrifter?
Brack
.Aha, det er fagskrifter, fru Tesman.
(Brack og Hedda ve{sl}ksler et forstående
smil.)
smil.)
Hedda
.Behøver du endnu flere fagskrifter?
Tesman
.Ja, kære Hedda, dem kan man aldrig få
for mange af. Man må jo følge med, hvad
der skrives og trykkes.
for mange af. Man må jo følge med, hvad
der skrives og trykkes.
Hedda
.Ja, man må vel det.
Tesman
(roder om mellem bøgerne.)
Og
sé
her, – her har jeg fåt fat på Ejlert Løv-
borgs nye bog også. <...> (rækker den frem.) Har
du kanské lyst til at sé i den, Hedda? Hvad?
borgs nye bog også. <...> (rækker den frem.) Har
du kanské lyst til at sé i den, Hedda? Hvad?
Tesman
.Jeg bladed lidt i den på vejen.
Brack
.Nå, hvad synes så De – som fagmand?
Tesman
.Jeg synes, det er mærkeligt, hvor sindigt den er
holdt. Han skrev aldrig således før. (samler
bøgerne sammen.) Men nu vil jeg bære ind
alt dette her. Det skal bli’ en fryd at få skære
op –! Og så må jeg klæ’ mig lidt om. (til Brack.)
Ja, for vi behøver vel ikke at gå nu straks? Hvad?
holdt. Han skrev aldrig således før. (samler
bøgerne sammen.) Men nu vil jeg bære ind
alt dette her. Det skal bli’ en fryd at få skære
op –! Og så må jeg klæ’ mig lidt om. (til Brack.)
Ja, for vi behøver vel ikke at gå nu straks? Hvad?
Brack
.Å bevares, – det haster ikke på længe endnu.
Tesman
.Nå, så gir jeg mig tid da. (går med bøgerne, men
standser i døråbningen og vender sig.) Det er
sandt, Hedda, – tante Julle kommer ikke ud
til dig iaften.
standser i døråbningen og vender sig.) Det er
sandt, Hedda, – tante Julle kommer ikke ud
til dig iaften.
Hedda
.Ikke det? Er det
kanske
den historie m{
<...>
}ed hat-
ten, som er ivejen?
ten, som er ivejen?
Tesman
.
Å
langt ifra. Hvor kan du tante Julle tro sligt
om tante Julle? Tænk –! Men tante Rina er
så svært dårlig, ser du.
om tante Julle? Tænk –! Men tante Rina er
Faksimile
91
så svært dårlig, ser du.
Hedda
.Det er hun jo altid.
Tesman
.Ja, men idag var det nu så rent galt fat med
hende, stakker.
hende, stakker.
Hedda
.Nå, så er det jo så
rimeligt
at den anden blir hos
hende da. Jeg får finde mig i det.
hende da. Jeg får finde mig i det.
Tesman
.Og du kan ikke tænke dig, du, hvor sjæleglad
tante Julle var alligevel, – fordi du var ble’t så
trivelig på rejsen!
tante Julle var alligevel, – fordi du var ble’t så
trivelig på rejsen!
Hedda
(halvhøjt, rejser sig.)
Åh, – disse evige tanterne!
Tesman
.Hvad?
Hedda
(går hen til glasdøren.)
Ingenting.
Tesman
.Ja-ja da.
(
Han
går gennem bagværelset ud til
højre.)
højre.)
Faksimile
92.
Brack
.Hvad var det for en hat, De tal{e}te om? talte om?
Hedda
.Å, det var noget med frøken Tesman imor-
ges. Hun havde lagt sin hat fra sig d der på
stolen. ( ser på ham og smiler.) Og så lod jeg
som om jeg trode det var tjenestepigens.
ges. Hun havde lagt sin hat fra sig d der på
stolen. ( ser på ham og smiler.) Og så lod jeg
som om jeg trode det var tjenestepigens.
Brack
(ryster på hovedet .)
Men, snille fru Hedda, hvor kunde De nu gø-
re det! Imod den skikkelige gamle dame!
re det! Imod den skikkelige gamle dame!
Hedda
(nervøs, går henover gulvet.)
Ja,
ser
De, – sligt noget kommer over mig ret som
det er. Og så kan jeg ikke la’ det være. (kaster
sig ned i lænestolen ved ovnen.) Å, jeg véd
ikke selv, hvorledes jeg skal forklare det.
det er. Og så kan jeg ikke la’ det være. (kaster
sig ned i lænestolen ved ovnen.) Å, jeg véd
ikke selv, hvorledes jeg skal forklare det.
Brack
(bag lænestolen.)
De er ikke egentlig lykkelig, – det er nok sagen.
Hedda
(ser frem for sig.)
Jeg véd heller ikke, hvorfor jeg skulde være – lyk-
kelig. Eller kan De kanske sige mig det?
kelig. Eller kan De kanske sige mig det?
Brack
.Faksimile
25.
93
Ja, – blandt andet fordi De har fåt netop det
hjem, som De havde ønsket Dem.
hjem, som De havde ønsket Dem.
Hedda
( ser op på ham og lér .)
Tror De også på den ønskehistorien?
Brack
.Er der da ikke noget i det?
Hedda
.Jo bevares, – noget er der.
Brack
.Nå?
Hedda
.Der er det i
det
at jeg brugte Tesman til at føl-
ge mig hjem fra aftenselskaber ifjor sommer {.}–
ge mig hjem fra aftenselskaber ifjor sommer {.}–
Brack
.Desværre, – jeg havde jo en ganske anden vej.
Hedda
.Det er sandt. De gik nok på andre veje ifjor
sommer.
sommer.
Brack
( lér .)
Skam Dem, fru Hedda! Nå, – men De og Tes-
man altså –?
man altså –?
Hedda
.Ja, så kom vi her forbi en aften. Og Tesman,
stakker, han vred og vendte på sig. For han
vidste ikke, hvad han skulde finde på at snak-
ke om. Så syntes jeg synd i det lærde men-
neske –
Faksimile
94.
stakker, han vred og vendte på sig. For han
vidste ikke, hvad han skulde finde på at snak-
ke om. Så syntes jeg synd i det lærde men-
neske –
Brack
(smiler tvilende.)
Gjorde De? Hm –
Hedda
.
Jo
så tilforladelig gjorde jeg det. Og så – for
at hjælpe ham ud af vånden – så kom jeg, rent
letsindigt, til at sige, at her i denne villaen
skulde jeg ha’ lyst til at bo.
at hjælpe ham ud af vånden – så kom jeg, rent
letsindigt, til at sige, at her i denne villaen
skulde jeg ha’ lyst til at bo.
Brack
.Ikke andet end det?
Hedda
.Ikke den aften.
Brack
.Men bagefter altså?
Hedda
.Ja. Min letsindighed havde følger, kære as-
sessor.
sessor.
Brack
.Desværre, – det har vore letsindigheder kun
altfor ofte, fru Hedda.
altfor ofte, fru Hedda.
Hedda
.Faksimile
95
Tak! Men i dette sværmeriet for statsrådin-
de Falks villa var det altså at Jørgen Tesman
og jeg mødtes i forståelse, ser De! Det drog efter
sig både forlovelse og giftermål og bryllups-
rejse og alt sammen. Ja, ja, assessor, – som
man reder så ligger man, – havde jeg nær sagt.
de Falks villa var det altså at Jørgen Tesman
og jeg mødtes i forståelse, ser De! Det drog efter
sig både forlovelse og giftermål og bryllups-
rejse og alt sammen. Ja, ja, assessor, – som
man reder så ligger man, – havde jeg nær sagt.
Brack
.Det er kosteligt! Og i grunden så brød De
Dem kanske sletikke en smule om dette her.
Dem kanske sletikke en smule om dette her.
Hedda
.Nej, det véd
gud
jeg ikke gjorde.
Brack
.Ja, men nu da? Nu, da vi har fåt indrettet
det lidt hjemligt for Dem!
det lidt hjemligt for Dem!
Hedda
.Uh, – jeg synes her lugter lavendler og saltede
roser i alle værelserne. – Men den lugt har
kanske tante Julle ført med sig.
roser i alle værelserne. – Men den lugt har
kanske tante Julle ført med sig.
Brack
( lér .)
Nej, så tror jeg heller det er efter salig stats-
rådinden.
rådinden.
Hedda
.Ja, noget afdød er der ved det. Det minder
om balblomster – dagen efter. (folder hænder-
ne bag om nakken, læner sig tilbage i stolen
og ser på ham.) Å, kære assessor, – De kan ik-
ke forestille Dem, hvor gyseligt jeg vil kom-
me til at kede mig herude.
om balblomster – dagen efter. (folder hænder-
Faksimile
96
ne bag om nakken, læner sig tilbage i stolen
og ser på ham.) Å, kære assessor, – De kan ik-
ke forestille Dem, hvor gyseligt jeg vil kom-
me til at kede mig herude.
Brack
.Skulde da ikke livet ha’ en eller anden opga-
ve at byde på for Dem også, fru Hedda?
ve at byde på for Dem også, fru Hedda?
Hedda
.En opgave, – som der kunde være noget lok-
kende ved?
kende ved?
Brack
.Helst det, naturligvis.
Hedda
.Gud véd, hvad det skulde være for en op-
gave. Mangen gang tænker jeg på – (af-
brydende.) Men det går visst ikke, det, hel-
ler.
gave. Mangen gang tænker jeg på – (af-
brydende.) Men det går visst ikke, det, hel-
ler.
Brack
.Hvem véd? Lad mig bare høre.
Hedda
.Om jeg nu kunde få Tesman til at slå sig på
politik, mener jeg.
politik, mener jeg.
Brack
( lér .)
Tesman! Nej, véd De hvad, – sligt noget
som politik, det ligger da slet – aldeles ikke
for ham.
Faksimile
26.
97.
som politik, det ligger da slet – aldeles ikke
for ham.
Hedda
.Nej, det tror jeg gerne. – Men om jeg nu kun-
de få ham til det alligevel?
de få ham til det alligevel?
Brack
.Ja, – hvad tilfredsstillelse vilde der være for
Dem i det? Når han nu ikke duer. Hvorfor
vil De så ha’ ham til det?
Dem i det? Når han nu ikke duer. Hvorfor
vil De så ha’ ham til det?
Hedda
.Fordi jeg keder mig, hører De! (lidt efter.)
Tror De altså, det vilde være så rent umu-
ligt, at Tesman kunde bli’ statsminister?
Tror De altså, det vilde være så rent umu-
ligt, at Tesman kunde bli’ statsminister?
Brack
.Hm, –
ser
De, kære fru Hedda, – for at bli’ det
måtte han nu for det første være en temmelig rig
mand.
måtte han nu for det første være en temmelig rig
mand.
Hedda
(rejser sig utålmodig.)
Ja, der har vi det! Det er disse tarvelige vil-
kår, jeg er kommet ind i –! (går henover
gulvet.) Det er dem, som gør livet så ynke-
ligt! Så rent ud latterligt! – For så er det.
kår, jeg er kommet ind i –! (går henover
gulvet.) Det er dem, som gør livet så ynke-
ligt! Så rent ud latterligt! – For så er det.
Brack
.Jeg tror
nu
at skylden ligger andetsteds.
Faksimile
98
Hedda
.Hvor da?
Brack
.De har aldrig fåt leve noget rigtig vækkende
igennem.
igennem.
Hedda
.Noget alvorligt, mener De?
Brack
.Ja, man kan jo gerne kalde det så også. Men
nu tør det kanské komme.
nu tør det kanské komme.
Hedda
(kaster på nakken.)
Å, De tænker på v{i}ederværdighederne med
denne stakkers professorposten! Men det får
bli’ Tesmans egen sag. Det spilder jeg såmæn
ikke en tanke på.
denne stakkers professorposten! Men det får
bli’ Tesmans egen sag. Det spilder jeg såmæn
ikke en tanke på.
Brack
.Nej-nej, lad så være med det. Men når der
nu blir stillet, – hvad man – sådan i den høje-
re stil – kalder alvorsfulde og – og ansvarsful-
de krav til Dem? (smiler.) Nye krav, lille
fru Hedda.
nu blir stillet, – hvad man – sådan i den høje-
re stil – kalder alvorsfulde og – og ansvarsful-
de krav til Dem? (smiler.) Nye krav, lille
fru Hedda.
Hedda
(vred.)
Brack
(varsomt.)
Vi skal tales ved om et
års tid
– i det aller
længste.
længste.
Hedda
(kort.)
Jeg har ikke anlæg til sligt noget, herr asses-
sor. Ikke noget med krav til mig!
sor. Ikke noget med krav til mig!
Brack
.Skulde ikke De, ligesom de fleste andre kvin-
der, ha’ anlæg for et kald, som –?
der, ha’ anlæg for et kald, som –?
Hedda
,
(henne ved glasdøren.)
Å, ti stille, siger jeg! – Mangen gang synes
jeg at jeg bare har anlæg til en eneste ting i
verden.
jeg at jeg bare har anlæg til en eneste ting i
verden.
Brack
(går nærmere.)
Og hvad er så det, om jeg tør spørge?
Hedda
(står og ser ud.)
Til at kede livet af mig. Nu véd De det. (ven-
der sig, ser mod bagværelset og lér .) Ja, gan-
ske rigtig! Der har vi professoren.
der sig, ser mod bagværelset og lér .) Ja, gan-
ske rigtig! Der har vi professoren.
Faksimile
100.
Brack
(sagte, advarende.)
Nå, nå, nå, fru Hedda!
(Jørgen Tesman, selskabsklædt, m{
<...>
}ed hand-
sker og hat i hånden, kommer fra højre side
gennem bagværelset.)
sker og hat i hånden, kommer fra højre side
gennem bagværelset.)
Tesman
.Hedda, – er der ikke kommet afbud fra Ejlert
Løvborg? Hvad?
Løvborg? Hvad?
Hedda
.Nej.
Tesman
.Nå, så skal du
sé
, vi har ham såmæn om lidt.
Brack
.Tror De
virkelig
at han kommer?
Tesman
.Ja, det er jeg næsten viss på. For det er nok bare
løse rygter, det, som De fortalte i formiddags.
løse rygter, det, som De fortalte i formiddags.
Brack
.Så?
Tesman
.Ja, i det mindste sa’ da tante
Julle
at hun tro-
de aldrig i verden, han vilde gå i vejen for mig
herefterdags. Tænk det!
de aldrig i verden, han vilde gå i vejen for mig
herefterdags. Tænk det!
Tesman
(sætter hatten med handskerne i på en stol
til højre.)
Ja, men jeg må virkelig få lov til at vente på
ham i det længste.
ham i det længste.
Brack
.Det har vi så rundelig tid til. Der kommer
ingen til mig før klokken syv – halv otte.
ingen til mig før klokken syv – halv otte.
Tesman
.Nå, så kan vi jo holde Hedda med selskab
sålænge. Og sé tiden an. Hvad?
sålænge. Og sé tiden an. Hvad?
Hedda
(bærer Braks overfrakke og hat hen på hjør-
nesofaen.)
Og i værste fald så kan jo herr Løvborg slå
sig ned her hos mig.
sig ned her hos mig.
Brack
(vil selv tage sagerne.)
Å
jeg be’r, {
<...>
}frue! – Hvad mener De med værste
fald?
fald?
Hedda
.
At Hvis han ikke vil gå med Dem og Tesman.
Tesman
( ser tvilrådig på hende.)
Faksimile
102.
Men, kære Hedda, – tror
du
det går
an
at han
blir her hos dig? Hvad? Husk på at tante
Julle kan ikke komme.
blir her hos dig? Hvad? Husk på at tante
Julle kan ikke komme.
Hedda
.Nej, men fru Elvsted kommer. Og så drik-
ker vi tre en kop té sammen.
ker vi tre en kop té sammen.
Tesman
.Ja,
sé
da går det an!
Brack
,
(smiler.)
Og det turde kanske også være det sundeste
for ham.
for ham.
Hedda
.Hvorfor det?
Brack
.
Herre gud
, frue, De har da tidt nok skoset
over mine små ungkarlsgilder. De skulde ik-
ke egne sig for andre end rigtig principfa-
ste mandfolk, mente De.
over mine små ungkarlsgilder. De skulde ik-
ke egne sig for andre end rigtig principfa-
ste mandfolk, mente De.
Hedda
.Men herr Løvborg er da vel principfast nok
nu. En omvendt synder –
nu. En omvendt synder –
(Berte kommer i forstuedøren.)
Berte
.Frue, der er en herre, som gerne vil ind –
Faksimile
103.
Hedda
.Ja, lad ham komme.
Tesman
(sagte.)
Jeg er viss på, det er ham! Tænk det!
(Ejlert Løvborg kommer ind fra forstuen.
Han er slank og mager; jævnaldrende med
Tesman men ser ældre og noget udlevet ud.
Hår og skæg er sortbrunt, ansigtet langagtigt,
blegt, kun med et par rødlige pletter på kind-
benene. Han er klædt i elegant, sort, ganske
ny visitdragt. Mørke handsker og cylinder-
hat i hånden. Han blir stående i nærhe-
den af døren og bukker hastigt. Synes noget
forlegen.)
Han er slank og mager; jævnaldrende med
Tesman men ser ældre og noget udlevet ud.
Hår og skæg er sortbrunt, ansigtet langagtigt,
blegt, kun med et par rødlige pletter på kind-
benene. Han er klædt i elegant, sort, ganske
ny visitdragt. Mørke handsker og cylinder-
hat i hånden. Han blir stående i nærhe-
den af døren og bukker hastigt. Synes noget
forlegen.)
Tesman
(hen til ham og ryster hans hånd.)
Nej, kære Ejlert, – så skal vi da endelig en
gang mødes i{d}gen!
gang mødes i{d}gen!
Ejlert Løvborg
(taler med tyst stemme.)
Tak for brevet, du! (nærmer sig Hedda.)
Tør jeg række en hånd til Dem også, fru
Tesman?
Tør jeg række en hånd til Dem også, fru
Tesman?
Velkommen, herr Løvborg. (med en håndbe-
vægelse.) Jeg véd ikke om de to herrer –?
vægelse.) Jeg véd ikke om de to herrer –?
Løvborg
(bøjer sig let.)
Assessor Brack, tror jeg.
Brack
(ligeså.)
Bevares. For en del år siden –
Tesman
(til Løvborg, med hænderne på hans skuldre.)
Og nu skal du lade akkurat j som om du var
hjemme, Ejlert! Ikke sandt, Hedda? – For du
vil jo slå dig ned her i byen igen, hører jeg?
Hvad?
hjemme, Ejlert! Ikke sandt, Hedda? – For du
vil jo slå dig ned her i byen igen, hører jeg?
Hvad?
Løvborg
.Jeg vil det.
Tesman
.Nå, det er jo så rimeligt. Hør, du, – jeg har fåt
fat på din nye bog. Men jeg har sandelig ikke
fåt tid til at læse den endnu.
fat på din nye bog. Men jeg har sandelig ikke
fåt tid til at læse den endnu.
Løvborg
.Det kan du også godt spare dig for.
Tesman
.Hvorfor det, mener du?
Faksimile
28.
105
Løvborg
.For der er ikke noget videre ved den.
Tesman
.
Nej
tænk – at du siger det!
Brack
.Men den blir da så svært rost, hører jeg.
Løvborg
.Det var netop det, jeg vilde. Og så skrev jeg
bogen så at alle kunde være med på den.
bogen så at alle kunde være med på den.
Brack
.Meget fornuftigt.
Tesman
.Ja men, kære Ejlert –!
Løvborg
.For nu vil jeg prøve på at bygge mig op en stil-
ling igen. Begynde forfra.
ling igen. Begynde forfra.
Tesman
(lidt forlegen.)
Ja, du vil vel kanske det? Hvad?
Løvborg
(smiler, sætter hatten fra sig og trækker en
pakke i papiromslag op af frakkelommen.)
Men når dette her kommer, – Jørgen Tesman
så – så skal du læse det. For det er først det
rigtige. Det, som jeg selv er i.
så – så skal du læse det. For det er først det
rigtige. Det, som jeg selv er i.
Faksimile
106
Tesman
.Ja så? Og hvad er da det for noget?
Løvborg
.Det er fortsættelsen.
Tesman
.Fortsættelsen? Af bogen hvad?
Løvborg
.Af bogen.
Tesman
.Af den nye?
Løvborg
.Forstår sig.
Tesman
.Ja men, kære Ejlert, – den går jo lige til vore
dage!
dage!
Løvborg
.Den gør det. Og dette her handler om fremtiden.
Tesman
.Om fremtiden! Men,
herre gud
, den véd vi
jo slet ingen ting om!
jo slet ingen ting om!
Løvborg
.Nej. Men der er et og andet at sige om den al-
ligevel. (åbner pakken.) Her skal du se –
ligevel. (åbner pakken.) Her skal du se –
Tesman
.Det er jo ikke din håndsk˹r˺ift.
Faksimile
107.
Løvborg
.Jeg har dikteret. (blader i papirerne.) Det er
delt i to afsnit. Det første er om fremtidens
kulturmagter. Og dette her andet – (blader
længere frem.) – det er om fremtidens kultur-
gang.
delt i to afsnit. Det første er om fremtidens
kulturmagter. Og dette her andet – (blader
længere frem.) – det er om fremtidens kultur-
gang.
Tesman
.Mærkværdigt! Sligt noget kunde det al-
drig falde mig ind at skrive om.
drig falde mig ind at skrive om.
Hedda
(ved glasdøren, trommer på ruden.)
Hm –. Nej-nej.
Løvborg
(stikker papirerne ind i omslaget og lægger
pakken på bordet.)
Jeg tog det med, fordi jeg tænkte at læse lidt
op for dig iaften.
op for dig iaften.
Tesman
.Ja, det var jo svært snilt af dig, du. Men iaf-
ten –? (ser hen til Brack.) Jeg véd ikke rig-
tig, hvorledes det skal kunne ordnes –
ten –? (ser hen til Brack.) Jeg véd ikke rig-
tig, hvorledes det skal kunne ordnes –
Løvborg
.Nå, så en anden gang altså. Det haster jo ikke.
Brack
.Jeg skal si’ Dem, herr Løvborg, – der er en liden
tilstelning hos mig iaften. Nærmest for Tes-
man, forstår De –
Faksimile
108.
tilstelning hos mig iaften. Nærmest for Tes-
man, forstår De –
Løvborg
,
(ser efter sin hat.)
Ah, – så vil jeg ikke længer –
Brack
.Nej, hør nu her. Kunde så ikke De gøre mig
den fornøjelse at følge med?
den fornøjelse at følge med?
Løvborg
(kort og bestemt.)
Nej, det kan jeg ikke. Jeg takker Dem så meget.
Brack
.Å hvad! Gør nu det. Vi blir en liden udvalgt
kreds. Og De kan tro, vi skal få det «livligt»,
som fru Hed–, som fru Tesman siger.
kreds. Og De kan tro, vi skal få det «livligt»,
som fru Hed–, som fru Tesman siger.
Løvborg
.Det tviler jeg ikke på. Men alligevel –
Brack
.Så kunde De ta’ Deres manuskript med og
læse op for Tesman der hos mig. For jeg har
værelser nok.
læse op for Tesman der hos mig. For jeg har
værelser nok.
Tesman
.Ja tænk, Ejlert, – det kunde du jo gøre! Hvad?
Hedda
(går imellem.)
Faksimile
29.
109.
Men, kære, når nu herr Løvborg slet ikke
vil! Jeg er viss på at herr Løvborg har meget
mere lyst til at slå sig ned her og spise til af-
tens med mig.
vil! Jeg er viss på at herr Løvborg har meget
mere lyst til at slå sig ned her og spise til af-
tens med mig.
Løvborg
(ser hen på hende.)
Med Dem, frue!
Hedda
.Og så med fru Elvsted.
Løvborg
.Ah – (henkastende.) Hende traf jeg så flyg-
tig i middags.
tig i middags.
Hedda
.Gjorde De det? Ja, hun kommer herud. Og
derfor så er det næsten nødvendigt at De
blir, herr Løvborg. For ellers har hun ikke
nogen til at følge sig hjem.
derfor så er det næsten nødvendigt at De
blir, herr Løvborg. For ellers har hun ikke
nogen til at følge sig hjem.
Løvborg
.Det er sandt. Ja, mange tak, frue, – så blir
jeg her.
jeg her.
Hedda
.Så vil jeg bare gi’ pigen en liden besked –
(
Hun
går hen til forstuedøren og ringer.
Berte kommer indenfor. Hedda taler sagte
med hende og peger mod bagværelset. Berte
nikker og går ud igen.)
Berte kommer indenfor. Hedda taler sagte
med hende og peger mod bagværelset. Berte
Faksimile
110.
nikker og går ud igen.)
Tesman
(samtidigt til Ejlert Løvborg.)
Hør, du, Ejlert, – er det dette nye emne, – det-
te her om fremtiden, – som du vil holde fo-
redrag over?
te her om fremtiden, – som du vil holde fo-
redrag over?
Løvborg
.Ja.
Tesman
.For jeg hørte inde hos
boghandleren
at du vil
holde en række foredrag her i høst.
holde en række foredrag her i høst.
Løvborg
.Jeg vil det. Du må ikke fortænke
<...>
mig i det,
Tesman.
Tesman.
Tesman
.Nej,
gud
bevar’s vel! Men –?
Løvborg
.Jeg kan jo så godt forstå, at det må kom-
me dig så temmelig påtvers.
me dig så temmelig påtvers.
Tesman
(forknyt.)
Å, for min skyld kan jeg jo ikke
forlange
at du –
at du –
Løvborg
.Men jeg venter til du har fåt din udnævnelse.
Faksimile
111.
Tesman
.Venter du! Ja men, – ja men, – vil du da ik-
ke konkurrere? Hvad?
ke konkurrere? Hvad?
Løvborg
.Nej. Jeg vil bare sejre over dig. I folks me-
ning.
ning.
Tesman
.Men,
herre gud
, – så fik jo tante Julle ret al-
ligevel! Å ja, – det var nok det, jeg vidste!
Hedda! Tænk, du, – Ejlert Løvborg vil slet-
ikke gå os ivejen!
ligevel! Å ja, – det var nok det, jeg vidste!
Hedda! Tænk, du, – Ejlert Løvborg vil slet-
ikke gå os ivejen!
Hedda
(kort.)
Os? Hold dog mig udenfor.
(
Hun
går op mod bagværelset, hvor Berte
står og sætter et bræt med karafler og glasse
på bordet. Hedda nikker bifaldende og kom-
mer fremover igen. Berte går ud.)
står og sætter et bræt med karafler og glasse
på bordet. Hedda nikker bifaldende og kom-
mer fremover igen. Berte går ud.)
Tesman
,
(samtidigt.)
Men De da, assessor Brack, – hvad siger så
De til dette her? Hvad?
De til dette her? Hvad?
Brack
.Nå, jeg
siger
at ære og sejr – hm, – det kan jo
være overmåde skønne sager –
være overmåde skønne sager –
Faksimile
112.
Tesman
.Ja-visst d kan det så. Men alligevel –
Hedda
(ser på Tesman med et koldt smil.)
Jeg synes du står og ser ud som du var lynslåt.
Tesman
.Ja, – så omtrent, – tror jeg næsten –
Brack
.Det var jo også et tordenvejr, som trak over
os, frue.
os, frue.
Hedda
(peger mod bagvær{ <...> }elset.)
Vil ikke herrerne så gå ind og ta’ et glas kold
punsch?
punsch?
Brack
(ser på sit uhr.)
På faldrebet? Jo, det kunde ikke være så galt.
Tesman
.Udmærket, Hedda! Ganske udmærket! I sådan
en let stemning, som jeg nu befinder mig i –
en let stemning, som jeg nu befinder mig i –
Hedda
.Vær så god, De også, herr Løvborg.
Løvborg
(afværgende.)
Nej, mange tak. Ikke for mig.
Faksimile
30.
113.
Brack
.Men,
herre gud
, – kold punsch er da ikke nogen
gift, véd jeg.
gift, véd jeg.
Løvborg
.Kanske ikke for alle.
Hedda
.Jeg skal nok holde herr Løvborg med selskab
så længe.
så længe.
Tesman
.Ja{,}-ja, kære Hedda, gør så det da.
(
Han
og Brack går ind i bagværelset, sæt-
ter sig, drikker punsch, røger cigaretter og taler
oprømt sammen under det følgende. Ejlert Løv-
borg blir stående henn ved ovnen. Hedda går
til skrivebordet.)
ter sig, drikker punsch, røger cigaretter og taler
oprømt sammen under det følgende. Ejlert Løv-
borg blir stående henn ved ovnen. Hedda går
til skrivebordet.)
Hedda
(med noget hævet stemme.)
Nu skal jeg vise Dem nogen fotografier, hvis
De har lyst. For Tesman og jeg – vi gjorde en
trip gennem Tyrol på hjemrejsen.
De har lyst. For Tesman og jeg – vi gjorde en
trip gennem Tyrol på hjemrejsen.
(
Hun
kommer med et album, som hun læg-
ger på bordet ved sofaen, og sætter sig i dennes
øverste hjørne. Ejlert Løvborg går nærmere,
standser og ser på hende. Derpå tager han en
stol og sætter sig ved hendes venstre side
med ryggen mod bagværelset.)
ger på bordet ved sofaen, og sætter sig i dennes
øverste hjørne. Ejlert Løvborg går nærmere,
standser og ser på hende. Derpå tager han en
stol og sætter sig ved hendes venstre side
Faksimile
114
med ryggen mod bagværelset.)
Hedda
(slår albumet op.)
Ser De dette fjeldpartiet her, herr Løvborg? Det
er Ortlergruppen. Tesman har skrevet det ne-
denunder. Her står det: Ortlergruppen ved
Meran.
er Ortlergruppen. Tesman har skrevet det ne-
denunder. Her står det: Ortlergruppen ved
Meran.
Løvborg
,
(som ufravendt har set på hende, siger sagte
og langsomt:)
Hedda – Gabler!
Hedda
(skotter hastigt hen til ham.)
Nå! Hys!
Løvborg
(gentager sagte:)
Hedda Gabler!
Hedda
(ser i albumet.)
Ja, så hed jeg før i tiden. Dengang – da vi to
kendte hinanden.
kendte hinanden.
Løvborg
.Og herefter, – og for hele livet, – så må jeg altså
vænne mig af med at sige Hedda Gabler.
vænne mig af med at sige Hedda Gabler.
Ja, De får det. Og jeg synes, De skulde øve Dem
på det itide. Jo før jo heller, synes jeg.
på det itide. Jo før jo heller, synes jeg.
Løvborg
(med harmfyldt stemme.)
Hedda Gabler
gift!
Og det med – Jørgen Tes-
man!
man!
Hedda
.Ja, – så går det.
Løvborg
.
Å
Hedda, Hedda, – hvor kunde du dog ka-
ste dig slig væk!
ste dig slig væk!
Hedda
(ser hvasst til ham.)
Nå!
Ikke dette her!
Løvborg
.Hvilket, mener du?
(Tesman kommer ind og går hen imod
sofaen.)
sofaen.)
Hedda
(hører ham komme og siger ligegyldigt:)
Og dette her, herr Løvborg, det er nede fra Am-
pezzodalen. Se bare de fjeldspidserne der. (ser
venligt op på Tesman.) Hvad er det nu disse
underlige fjeldspidserne kaldes, du?
pezzodalen. Se bare de fjeldspidserne der. (ser
venligt op på Tesman.) Hvad er det nu disse
underlige fjeldspidserne kaldes, du?
Faksimile
116.
Tesman
.Lad mig
sé
. Å, det er dolomiterne, det.
Hedda
.Rigtig, ja! – det er dolomiterne, herr Løvborg.
Tesman
.Du, Hedda, – jeg vilde bare spørge, om vi
<...>
ik-
ke skulde sætte ind lidt punsch alligevel? Til
dig i alle fald. Hvad?
ke skulde sætte ind lidt punsch alligevel? Til
dig i alle fald. Hvad?
Hedda
.
Jo
tak skal du ha’. Og et par kager
kanské
.
Tesman
.Ingen cigaretter?
Hedda
.Nej.
Tesman
.Godt.
(
Han
går ind i bagværelset og bort til høj-
re side. Brack sidder derinde og holder af og
til øje med Hedda og Løvborg˹.˺.˹)˺ Lidt efter kom-
mer Tesman atter tilsyne og sætter sig hos Brack.)
re side. Brack sidder derinde og holder af og
til øje med Hedda og Løvborg˹.˺.˹)˺ Lidt efter kom-
mer Tesman atter tilsyne og sætter sig hos Brack.)
Løvborg
(dæmpet, som før.)
Svar mig så, Hedda, – hvor kunde du gå
hen og gøre dette her?
hen og gøre dette her?
Blir De ved at sige du til mig, så vil jeg ikke
tale med Dem.
tale med Dem.
{
<...>
}Løvborg
.Må jeg ikke sige
du
når vi er alene heller?
Hedda
.Nej. De kan få lov til at tænke det. Men De
må ikke sige det.
må ikke sige det.
Løvborg
.Ah, jeg forstår. Det støder Deres kærlighed –
til Jørgen Tesman.
til Jørgen Tesman.
Hedda
(skotter hen til ham og smiler.)
Kærlighed? Nej, nu er De god!
Løvborg
Ikke kærlighed altså!
Hedda
.Ikke nogen slags utroskab alligevel! Sligt
vil jeg ikke vide af.
vil jeg ikke vide af.
Løvborg
.Hedda, – svar mig bare på den ene ting –
Hedda
.Hys!
(Tesman,
med et serveringsbræt, kommer
fra bagværelset.)
fra bagværelset.)
Faksimile
118.
Tesman
.Se så[HIS: å mangler diakritisk tegn]! Her kommer de gode sager.
(
Han
sætter brættet på bordet.)
Hedda
.Hvorfor går du selv og serverer?
Tesman
,
(skænker i glassene.)
Jo, for jeg synes det er så svært morsomt at
opvarte dig, Hedda.
opvarte dig, Hedda.
Hedda
.Men nu har du jo skænket i begge. Og herr Løv-
borg vil jo ikke ha’ –
borg vil jo ikke ha’ –
Tesman
.Nej, men fru Elvsted kommer vel snart.
Hedda
.Ja, det er sandt, – fru Elvsted –
Tesman
.Havde du glemt hende? Hvad?
Hedda
.Vi sidder så fordybet i dette her. (viser ham
et billede.) Hu{n}sker du den lille landsbyen?
et billede.) Hu{n}sker du den lille landsbyen?
Tesman
.Å, det er den nedenfor Brennerpasset! Det var
der, vi blev liggende natten over –
der, vi blev liggende natten over –
Tesman
.Ja-visst var det der. Tænk – om vi kunde
havt dig med os, Ejlert! Nå!
havt dig med os, Ejlert! Nå!
(
Han
går ind igen og sætter sig hos Brack.)
Løvborg
.Svar mig bare på dette ene, Hedda –
Hedda
.Nå?
Løvborg
.Var der ikke kærlighed i forholdet til mig
heller? Ikke et stænk, – ikke et skær af kærlig-
hed over det helle ?
heller? Ikke et stænk, – ikke et skær af kærlig-
hed over det helle ?
Hedda
.
Ja
mon der egentlig var det? For mig står
det, som om vi var to gode kammerater. To rig-
tig fortrolige venner. (smiler.) De især var
svært åbenhjertig.
det, som om vi var to gode kammerater. To rig-
tig fortrolige venner. (smiler.) De især var
svært åbenhjertig.
Løvborg
.Det var Dem, som vilde ha’ det så.
Hedda
.Når jeg tænker tilbage på det, så var der dog
noget skønt, noget lokkende, – noget modigt
synes jeg der var over – over denne løndoms-
fulde fortrolighed – dette kammeratskab, som
ikke noget levende menneske havde anelse
om.
noget skønt, noget lokkende, – noget modigt
synes jeg der var over – over denne løndoms-
fulde fortrolighed – dette kammeratskab, som
Faksimile
120.
ikke noget levende menneske havde anelse
om.
Løvborg
.Ja, ikke sandt, Hedda! Var der ikke det? –
Når jeg kom op til Deres fars sådan om ef-
termiddagen –. Og generalen sad borte ved
vinduet og læste aviserne, – med ryggen imod –
Når jeg kom op til Deres fars sådan om ef-
termiddagen –. Og generalen sad borte ved
vinduet og læste aviserne, – med ryggen imod –
Hedda
.Og vi to i hjørnesofaen –
Løvborg
.Altid med det samme illustrerte blad for-
an os –
an os –
Hedda
.I mangel af et album, ja.
Løvborg
.Ja, Hedda, – og når jeg så skrifted for Dem –!
Fortalte Dem om mig selv, hvad ingen af de
andre vidste dengang. Sad der og tilstod
at jeg havde været ude og raset hele dage og
nætter. Raset døgn efter døgn. Å, Hedda,
– hvad var det dog for en magt i Dem, som
t<...> tvang mig til at bekende sligt noget?
Fortalte Dem om mig selv, hvad ingen af de
andre vidste dengang. Sad der og tilstod
at jeg havde været ude og raset hele dage og
nætter. Raset døgn efter døgn. Å, Hedda,
– hvad var det dog for en magt i Dem, som
t<...> tvang mig til at bekende sligt noget?
Hedda
.Tror De, det var en magt i mig?
Løvborg
.Faksimile
32.
121.
Ja, hvorledes skal jeg ellers forklare mig det?
Og alle disse – disse omsvøbsfulde spørgsmål,
som De gjorde mig –
Og alle disse – disse omsvøbsfulde spørgsmål,
som De gjorde mig –
Hedda
.Og som De så inderlig godt forstod –
Løvborg
.At De kunde sidde og spørge således! Gan-
ske frejdigt!
ske frejdigt!
Hedda
.Omsvøbsfuldt,
må’
jeg be’.
Løvborg
.Ja, men frejdigt alligevel. Spørge mig ud
om – om alt sligt noget!
om – om alt sligt noget!
Hedda
.Og at De kunde svare, herr Løvborg.
Løvborg
.Ja, det er jo netop
det
jeg ikke begriber – nu
bagefter. Men sig mig så, Hedda, – var der
ikke kærlighed på bunden af forholdet? Var
det ikke fra Deres side, som om De vilde lige-
som tvætte mig ren, – når jeg tyed til Dem i
bekendelse? Var det ikke så?
bagefter. Men sig mig så, Hedda, – var der
ikke kærlighed på bunden af forholdet? Var
det ikke fra Deres side, som om De vilde lige-
som tvætte mig ren, – når jeg tyed til Dem i
bekendelse? Var det ikke så?
Hedda
.Nej, ikke ganske.
H{
<...>
}edda
.Finder De det så rent uforklarligt, om en ung
pige, – når det kan ské sådan – i løndom –
pige, – når det kan ské sådan – i løndom –
Løvborg
.Nå?
Hedda
.At en da gerne vil kikke lidt ind i en ver-
den, som –
den, som –
Løvborg
.Som –?
– s
Hedda
.– som en ikke har lov til at vide besked om?
Løvborg
.Det altså var det?
Hedda
.Det også. Det også, – tror jeg næsten.
Løvborg
.Kammeratskab i livsbegæret. Men hvor-
for kunde så ikke det ialfald ble’t ved?
for kunde så ikke det ialfald ble’t ved?
Hedda
.Det er De selv skyld i.
Løvborg
.Det var
Dem
som brød.
Hedda
.Faksimile
123.
Ja, da der var overhængende fare
for
at der
vilde komme virkelighed ind i forholdet.
Skam Dem, Ejlert Løvborg, – hvor kunde De
ville forgribe Dem på – på Deres frejdige kam-
merat!
vilde komme virkelighed ind i forholdet.
Skam Dem, Ejlert Løvborg, – hvor kunde De
ville forgribe Dem på – på Deres frejdige kam-
merat!
Løvborg
(knuger hænderne.)
Å, hvorfor gjorde De ikke alvor af det! Hvor-
for skød De mig ikke ned, som De trued med!
for skød De mig ikke ned, som De trued med!
Hedda
.
Så ræd er jeg for skandalen.
Løvborg
.Ja, Hedda, De er fejg i grunden.
Hedda
.Forfærdelig fejg. (slår om.) Men det var jo
heldigt for Dem. Og nu har De jo trøstet Dem
så dejligt oppe hos Elvsteds.
heldigt for Dem. Og nu har De jo trøstet Dem
så dejligt oppe hos Elvsteds.
Løvborg
.Jeg véd, hvad Thea har betrod Dem.
Hedda
.Og De har
kanske
betrod hende noget om
os to?
os to?
Løvborg
.Ikke et ord. Sligt noget er hun for dum til
at af forstå.
at af forstå.
Faksimile
124.
Hedda
.Dum?
Løvborg
.I den slags ting er hun dum.
Hedda
.Og jeg er fejg. (bøjer sig nærmere hen til ham,
uden at se ham i øjnene, og siger sagtere:)
Men nu vil jeg betro Dem noget.
uden at se ham i øjnene, og siger sagtere:)
Men nu vil jeg betro Dem noget.
Løvborg
,
(spændt.)
Nå?
Hedda
.
Det, at jeg ikke turde skyde Dem ned –
Løvborg
.Ja?!
Hedda
.– det var ikke min
˹argeste˺
værste
fejghed – den aften.
Løvborg
(ser et øjeblik på hende, begriber, og hvisker
lidenskabeligt.)
Å, Hedda! Hedda Gabler! Nu skimter jeg en
dulgt grund under kammeratskabet! Du og
jeg –! Det var dog livskravet i dig –
dulgt grund under kammeratskabet! Du og
jeg –! Det var dog livskravet i dig –
(Det er begyndt at mørkne. Forstuedøren
åbnes udefra af Berte.)
åbnes udefra af Berte.)
Hedda
,
(klapper albumet sammen og råber smi-
lende:)
Nå
endelig! Kæreste Thea, – så kom
<...>
dog
ind!
ind!
(Fru Elvsted kommer fra forstuen. Hun
er selskabsklædt. Døren lukkes efter hende.)
er selskabsklædt. Døren lukkes efter hende.)
Hedda
(i sofaen, stræ˹k˺ker armene imod hende.)
Søde Thea, – du kan ikke ˹tænke˺ dig, hvor jeg har
ventet på dig!
ventet på dig!
(Fru Elvsted veksler i forbigående en let
hilsen med herrerne i bagværelset, går så hen
til bordet og rækker Hedda hånden. Ejlert
Løvborg har rejst sig. Han og fru Elvsted
hilser hinanden med et stumt nik.)
hilsen med herrerne i bagværelset, går så hen
til bordet og rækker Hedda hånden. Ejlert
Løvborg har rejst sig. Han og fru Elvsted
hilser hinanden med et stumt nik.)
Fru Elvsted
.Jeg skulde
kanské
gå ind og tale lidt med din
mand?
mand?
Hedda
.
Å
langtfra. La’ de to sidde. De går snart
sin vej.
sin vej.
Faksimile
126.
Fru Elvsted
.Går de?
Hedda
.Ja, de skal ud i et svirelag.
Fru Elvsted
(hurtigt, til Løvborg.)
Ikke De vel?
Løvborg
.Nej.
Hedda
.Herr Løvborg – han blir her hos os.
Fru Elvsted
(tager en stol og vil sætte sig ved siden af ha{n}m.)
Å, hvor her er godt at være!
Hedda
.Nej tak, min lille Thea! Ikke der! Du kom-
mer pent her over til mig. Jeg vil være midt
imellem.
mer pent her over til mig. Jeg vil være midt
imellem.
Fru Elvsted
.Ja, ganske som du vil ha’ det.
(
Hun
går omkring bordet og sætter sig i so-
faen på højre side af Hedda. Løvborg sætter
sig på stolen igen.)
faen på højre side af Hedda. Løvborg sætter
sig på stolen igen.)
Hedda
(stryger hende let over håret.)
Bare til at
sé
på?
Løvborg
.Ja. For vi to, – hun og jeg, – vi er to rigtige kam-
merater. Vi tror ubetinget på hinanden. Og så
kan vi sidde og tale så frejdigt sammen –
merater. Vi tror ubetinget på hinanden. Og så
kan vi sidde og tale så frejdigt sammen –
Hedda
.Uden omsvøb, herr Løvborg?
Løvborg
.Nå –
Fru Elvsted
,
(sagte, klynger sig til Hedda.)
Å, hvor jeg er lykkelig, Hedda! For, – tænk, – så
siger han at jeg har beåndet ham også.
siger han at jeg har beåndet ham også.
Hedda
(ser på hende med et smil.)
Nej, siger han det, du?
Løvborg
.Og så det handlingens mod, som hun har,
{ <...> }fru Tesman!
{ <...> }fru Tesman!
Fru Elvsted
.Å
gud
, – jeg mod!
Hedda
.Ja,
mod,
– ja! Den, som bare havde det.
Løvborg
.Hvad så, mener De?
Hedda
.Da kunde en kanske endda leve livet. (slår
pludselig om.) Men nu, min kæreste Thea, –
nu skal du såmæn drikke dig et godt glas
kold punsch.
pludselig om.) Men nu, min kæreste Thea, –
nu skal du såmæn drikke dig et godt glas
kold punsch.
Fru Elvsted
.Nej tak, – jeg drikker aldrig sådant.
Hedda
Nå, så De da, herr Løvborg.
Løvborg
.Tak, ikke jeg heller.
Fru Elvsted
.Nej, ikke han heller!
Hedda
(ser fast på ham.)
Men
når nu jeg
vil det?
Løvborg
.Hjælper ikke.
Løvborg
.Ikke på det område.
Hedda
.Alvorlig talt, så synes jeg
dog
De skulde gøre
det alligevel. For Deres egen skyld.
det alligevel. For Deres egen skyld.
Fru Elvsted
Nej men, Hedda –!
Løvborg
.Hvorledes det?
Hedda
.Eller for fo˹l˺ks skyld, rettere sagt.
Løvborg
.Så?
Hedda
.Folk kunde jo ellers let falde på den tro, at De
ikke – sådan i grunden – følte Dem rigtig frej-
dig, – rigtig tryg på Dem selv.
ikke – sådan i grunden – følte Dem rigtig frej-
dig, – rigtig tryg på Dem selv.
Fru Elvsted
(sagte.)
Å nej da, Hedda –!
Løvborg
.Folk kan få lov til at tro, hvad de vil, – indtil
videre.
videre.
Faksimile
130.
Fru Elvsted
(glad.)
Ja, ikke sandt!
Hedda
.Jeg så det så tydeligt på assessor Brack nu for
nylig.
nylig.
Løvborg
.Hvad så De?
Hedda
.Han smilte så
hånligt
da De ikke turde gå med
derind til bordet.
derind til bordet.
Løvborg
.Turde jeg ikke! Jeg vilde naturligvis heller bli’
her og tale med Dem.
her og tale med Dem.
Fru Elvsted
.Det var jo så rimeligt, Hedda!
Hedda
.Men ˹det˺ kunde vel ikke assessoren ane. Og jeg så
også at han drog på smilet og skotted til Tesman
da De ikke turde gå med til dette stakkers lille
gildet heller.
også at han drog på smilet og skotted til Tesman
da De ikke turde gå med til dette stakkers lille
gildet heller.
Løvborg
.Turde! Siger
De
at jeg ikke turde?
Hedda
.Ikke jeg. Men således forstod assessor Brack det.
Faksimile
131.
Løvborg
.Lad ham bare det.
Hedda
.De går d altså ikke med?
Løvborg
.Jeg blir her hos Dem og Thea.
Fru Elvsted
.Ja, Hedda, – det kan du da vel tænke dig!
Hedda
(smiler og nikker bifaldende til Løvborg.)
Altså rigtig grundmuret. Principfast for alle
tider. Se , det er som en mand skal være! (vender
sig til fru Elvsted og klapper hende.) Nå, var
det ikke det jeg sa’, da du kom så rent forstyr-
ret her ind i morges –
tider. Se , det er som en mand skal være! (vender
sig til fru Elvsted og klapper hende.) Nå, var
det ikke det jeg sa’, da du kom så rent forstyr-
ret her ind i morges –
Løvborg
(studsende.)
Forstyrret!
Fru Elvsted
(i skræk.)
Hedda, – Hedda da –!
Hedda
.Ser du nu bare selv! Det er jo slet ikke
nødven-
digt at du går her i denne dødelige angst – (af-
brydende.) Så! Nu kan vi alle tre være livlige!
digt at du går her i denne dødelige angst – (af-
brydende.) Så! Nu kan vi alle tre være livlige!
Faksimile
132.
Løvborg
(er faret sammen.)
Ah, – hvad er dette her for noget, fru Tesman!
Fru Elvsted
.Å
gud
, å
gud
, Hedda! Hvad er det du siger!
Hvad er det du gør!
Hvad er det du gør!
Hedda
.Vær bare stille! Den ækle assessoren sidder
og holder øje med dig.
og holder øje med dig.
Løvborg
.I dødsangst altså. For min skyld.
Fru Elvsted
(sagte, jamrende.)
Å
Hedda, – nu har
du da
gjort mig så rent
ulykkelig!
ulykkelig!
Løvborg
(ser en stund ufravendt på hende. Hans ansigt
er fortrukket.)
Det var altså kammeratens frejdige tro på mig.
Fru Elvsted
(bønligt.)
Å
kæreste ven, – du må da først høre –!
Løvborg
(tager det ene fyldte punschglas, løfter det og
siger sagte med hæs stemme:)
Faksimile
35.
133.
Din skål, Thea!
(
Han
tømmer glasset, sætter det fra sig og
tager det andet.)
tager det andet.)
Fru Elvsted
(sagte.)
Å
Hedda, Hedda, – at du kunde ville dette her!
Hedda
.Ville! Jeg? Er du gal?
Løvborg
.Og en skål for Dem også, fru Tesman. Tak for
sandheden. Den leve!
sandheden. Den leve!
(
Han
drikker ud og vil fylde glasset påny.)
Hedda
(lægger hånden på hans arm.)
Så, så, – ikke mere for øjeblikket. Husk på,
De skal til gilde.
De skal til gilde.
Fru Elvsted
.Nej, nej, nej!
Hedda
.Hys! De sidder og ser på dig.
Løvborg
,
(sætter glasset fra sig.)
Du, Thea, – vær nu sandfærdig –
Fru Elvsted
.Ja!
Faksimile
134.
Løvborg
.Vidste fogden besked
om
at du rejste f efter mig?
Fru Elvsted
(vrider hænderne.)
Å
Hedda, – hører du, hvad han spør’ om!
Løvborg
.Var det en aftale mellem dig og
ham
at du
skulde rejse til byen og passe på mig? Var det
kanske fogden selv, som fik dig til det? Aha,
du, – han havde sagtens brug for mig på kon-
toret igen! Eller var det ved kortbordet, han
savned mig?
skulde rejse til byen og passe på mig? Var det
kanske fogden selv, som fik dig til det? Aha,
du, – han havde sagtens brug for mig på kon-
toret igen! Eller var det ved kortbordet, han
savned mig?
Fru Elvsted
(sagte, vånder sig.)
Å
Løvborg, Løvborg –!
Løvborg
(griber et glas og vil fylde det.)
En skål for gamle fogden også!
Hedda
(afværgende.)
Ikke mere nu. Husk på, De skal ud og læ-
se op for Tesman.
se op for Tesman.
Løvborg
(rolig, sætter glasset fra sig.)
Det var dumt af mig, Thea, dette her. At ta’
det på slig vis, mener jeg. Vær så ikke vred
på mig, du kære – kære kammerat. Du skal
få sé , – både du og de andre, – at var jeg end
engang falden, så –. Nu har jeg rejst mig i-
gen! Ved din hjælp, Thea.
Faksimile
135.
det på slig vis, mener jeg. Vær så ikke vred
på mig, du kære – kære kammerat. Du skal
få sé , – både du og de andre, – at var jeg end
engang falden, så –. Nu har jeg rejst mig i-
gen! Ved din hjælp, Thea.
Fru Elvsted
(glædestrålende.)
Å
gud
ske lov –!
(Brack har imidlertid set på sit uhr. Han
og Tesman står op og kommer ind i salonen.)
og Tesman står op og kommer ind i salonen.)
Brack
(tager sin hat og overfrakke.)
Ja, fru Tesman, nu er vor time slagen.
Løvborg
Hedda
.Den er vel det.
Løvborg
(rejser sig.)
Min også, herr assessor.
Fru Elvsted
(sagte og bønligt.)
Å
Løvborg, – gør det ikke!
Hedda
(kniber hende i <...> armen.)
De hører dig!
Faksimile
136.
Fru Elvsted
(skriger svagt.)
Au!
Løvborg
<...>
De var så venlig at be’ mig med.
Brack
.Nå, kommer De så alligevel?
Løvborg
.Ja mange tak.
Brack
.Glæder mig særdeles –
Løvborg
(stikker papirpakken til sig og siger til Tesman.)
For jeg vilde gerne vise dig et og
andet
før jeg
gi’r det af.
gi’r det af.
Tesman
.Nej, tænk, – det skal bli’ morsomt! – Men, kære
Hedda, hvorledes får du så fru Elvsted
hjem? Hvad?
Hedda, hvorledes får du så fru Elvsted
hjem? Hvad?
Hedda
.Å, det blir der altid råd for.
Løvborg
(ser hen mod damerne.)
Fru Elvsted? Jeg kommer naturligvis igen
og henter hende. (nærmere.) Sådan om-
kring ti-tiden, fru Tesman? Passer det?
Faksimile
36.
137.
og henter hende. (nærmere.) Sådan om-
kring ti-tiden, fru Tesman? Passer det?
Hedda
.Ja visst. Det passer udmærket.
Tesman
.Nå, så er jo alting godt og vel. Men mig må
du ikke vente så tidligt, Hedda.
du ikke vente så tidligt, Hedda.
Hedda
.Å kære, bli’ du så længe – så længe du bare
vil.
vil.
Fru Elvsted
(i dulgt angst.)
Herr Løvborg, – jeg bier altså
her
til De kommer.
Løvborg
(med hatten i hånden.)
Forstår sig, frue.
Brack
.Og så går forlystelsestoget, mine herrer! Jeg hå-
ber, vi skal få det livligt, som en viss skøn frue
siger.
ber, vi skal få det livligt, som en viss skøn frue
siger.
Hedda
.Ak, kunde så sandt den skønne frue være usyn-
lig tilstede –!
lig tilstede –!
Brack
.Hvorfor usynlig?
Faksimile
138.
Hedda
.For at få høre lidt af Deres uforfalskede livlig-
heder, herr assessor.
heder, herr assessor.
Brack
,
( lér .)
Det vilde jeg dog ikke tilråde den skønne frue.
Tesman
( lér også.)
Nej, nu er du rigtig god, Hedda! Tænk det!
Løvborg
(bukker til afsked.)
Omkring ti-tiden altså.
Brack
.Nå, farvel, farvel, mine damer!
Løvborg
(bukker til afsked.)
Omkring ti-tiden altså.
(Brack, Løvborg og Tesman går ud gennem
forstuedøren. Samtidigt kommer Berte fra
bagværelset med en tændt lampe, som hun
sætter på salonbordet, og går ud igen sam-
me vej.)
forstuedøren. Samtidigt kommer Berte fra
bagværelset med en tændt lampe, som hun
sætter på salonbordet, og går ud igen sam-
me vej.)
Fru Elvsted
(har rejst sig og driver urolig om på gulvet.)
Hedda, – Hedda, – hvad skal dette her bli’ til!
Faksimile
139.
Hedda
.Klokken ti, – da kommer han {
<...>
}altså. Jeg ser
ham for mig. Med vinløv i håret. Hed og frej-
dig –
ham for mig. Med vinløv i håret. Hed og frej-
dig –
Fru Elvsted
.Ja, gid det var så vel.
Hedda
.Og da, ser du, – da har han fåt magten over sig
se{ <...> }lv igen. Da er han en fri mand for alle sine
dage.
se{ <...> }lv igen. Da er han en fri mand for alle sine
dage.
Fru Elvsted
Å
gud
, ja, – dersom han bare vilde komme
således, som du ser ham.
således, som du ser ham.
Hedda
.Således og ikke anderledes kommer han!
(rejser sig og går nærmere.) Tvil du på ham så
længe du vil. Jeg tror på ham. Og nu skal vi prøve –
(rejser sig og går nærmere.) Tvil du på ham så
længe du vil. Jeg tror på ham. Og nu skal vi prøve –
Fru Elvsted
Der stikker noget under med dig, Hedda!
Hedda
.Ja, der gør. Jeg vil for en eneste gang i mit liv
ha’ magt over en menneskeskæbne.
ha’ magt over en menneskeskæbne.
Fru Elvsted
.Har du da ikke det?
Fru Elvsted
.Men over din mands da?
Hedda
.Jo, det var rigtignok møjen værd. Å, dersom du
kunde forstå, hvor fattig jeg er{!}. Og du skal ha’ lov
til at være så rig! (slår armene lidenskabeligt om
hende.) Jeg tror, jeg svi’er håret af dig alligevel.
kunde forstå, hvor fattig jeg er{!}. Og du skal ha’ lov
til at være så rig! (slår armene lidenskabeligt om
hende.) Jeg tror, jeg svi’er håret af dig alligevel.
Fru Elvsted
.Slip mig! Slip mig! Jeg er ræd for dig, Hedda!
Berte
(i døråbningen.)
Thebordet er dækket inde i spisestuen, frue.
Hedda
.Godt. Vi kommer.
Fru Elvsted
.Nej, nej, nej! Jeg vil heller gå hjem alene! Nu straks!
Hedda
.Snak! Først skal du få thevand, du lille tosse˹hode˺.
Og så, – klokken ti, – så kommer Ejlert Løvborg –
med vinløv i håret.
Og så, – klokken ti, – så kommer Ejlert Løvborg –
med vinløv i håret.
(
Hun
drager fru Elvsted næsten med magt
mod døråbningen.)
mod døråbningen.)
Faksimile
37.
141.
Tredje akt.
(Vær{
<...>
}elset hos Tesmans. Forhængene for dør-
åbningen er trukket sammen. Ligeså for glas-
døren. Lampen, med en skærm over, brænder
halvt nedskruet på bordet. I ovnen, hvis dør
står åben, har der været ild, som nu næsten
er udbrændt.)
åbningen er trukket sammen. Ligeså for glas-
døren. Lampen, med en skærm over, brænder
halvt nedskruet på bordet. I ovnen, hvis dør
står åben, har der været ild, som nu næsten
er udbrændt.)
(Fru Elvsted, indhyllet i et stort kastetør-
klæde og med fødderne på en skammel, sid-
der tæt ved ovnen, tilbagesunken i lænestolen.
Hedda ligger påklædt sovende på sofaen
med et tæppe over sig.)
klæde og med fødderne på en skammel, sid-
der tæt ved ovnen, tilbagesunken i lænestolen.
Hedda ligger påklædt sovende på sofaen
med et tæppe over sig.)
Fru Elvsted
,
(ef{er}ter et ophold, retter sig hurtig i stolen
og lytter spændt. Derpå synker hun igen træt
tilbage og jamrer sagte:)
Endnu
ikke!
Å
gud
, – å
gud
, – endnu ikke!
(Berte kommer varsomt listende ind gen-
nem forstuedøren. Hun har et brev i hånden.)
nem forstuedøren. Hun har et brev i hånden.)
Fru Elvsted
(vender sig og hvisker spændt:)
Nå, – har her været nogen?
Faksimile
142.
Berte
(sagte.)
Ja, nu netop var her en pige med dette brevet.
Fru Elvsted
(hurtig, strækker hånden ud.)
Et brev! Gi’ mig det!
Berte
.Nej, det er til doktoren, frue.
Fru Elvsted
.Ah så.
Berte
.Det var frøken Tesmans pige, som var her med
det. Jeg lægger det her på bordet.
det. Jeg lægger det her på bordet.
Fru Elvsted
.Ja, gør det.
Berte
(lægger brevet fra sig.)
Det er visst bedst jeg slukker lampen. For den står
og oser.
og oser.
Fru Elvsted
.Ja, sluk De. Det blir vel snart lyst nu.
Berte
(slukker.)
Det er alt lyst, frue.
Berte
.
Å
herre gud
, – jeg tænkte
nok
at det vilde gå så.
Fru Elvsted
.Tænkte De det?
Berte
.Ja, da jeg
så
at en viss mandsperson var kom-
men til byen igen, så –. Og trak af med dem. For
den herren har en da hørt nok om før i tiden.
men til byen igen, så –. Og trak af med dem. For
den herren har en da hørt nok om før i tiden.
Fru Elvsted
.Tal ikke så højt. De vækker fruen.
Berte
( ser mod sofaen og sukker.)
Nej,
gud
, – la’ hende bare sove, stakker. – Skal
jeg ikke lægge lidt mere i ovnen?
jeg ikke lægge lidt mere i ovnen?
Fru Elvsted
.Tak, ikke for mig.
Berte
.Ja-ja da.
(
Hun
går sagte ud gennem forstuedøren.)
Hedda
(vågner ved at døren lukkes og ser op:)
Hvad er det –!
Fru Elvsted
.Det var bare pigen –
Faksimile
144.
Hedda
( ser sig om.)
Ah
herinde –! Ja, nu husker jeg jo – (retter sig op,
siddende på sofaen, strækker sig og gnider øjnene.)
Hvad er klokken, Thea?
siddende på sofaen, strækker sig og gnider øjnene.)
Hvad er klokken, Thea?
Fru Elvsted
(ser på sit uhr.)
Dem
er nu over syv.
Hedda
.Hvad tid kom
Tesman?
Fru Elvsted
.Han er ikke kommet.
Hedda
.Ikke kommet hjem endnu?
Fru Elvsted
(rejser sig.)
Her er slet ingen kommet.
Hedda
.Og vi, som sad her og våged og vented lige til klok-
ken fire –
ken fire –
Fru Elvsted
(vrider hænderne.)
Og slig som jeg vented på ham!
Hedda
(gisper og siger med hånden for munden.)
Faksimile
38.
145.
Ak ja, – det kunde vi da ha’ sparet os for.
Fru Elvsted
.Fik du så sove lidt siden?
Hedda
.Å ja. Jeg tror, jeg fik sove nok så bra’. Fik ikke
du?
du?
Fru Elvsted
.Ikke et øjeblik. Jeg kunde ikke, Hedda! Det var
mig så rent umuligt.
mig så rent umuligt.
Hedda
(rejser sig og går hen imod hende.)
Så, så, så! Det er da ikke noget at ængste sig
for. Jeg skønner så godt, hvorledes det hænger
sammen.
for. Jeg skønner så godt, hvorledes det hænger
sammen.
Fru Elvsted
.Ja, hvad tror du da? Kan du sige mig det!
Hedda
.Nå, det har naturligvis trukket gruelig længe
ud hos assesoren –
ud hos assesoren –
Fru Elvsted
.Å
gud
, ja, – det har det visst. Men alligevel –
Hedda
.Og så,
ser
du, så har ikke Tesman villet kom-
me hjem og gøre larm og ringe på midt om
natten. ( lér .) Kanske ikke gerne villet vise
sig heller – sådan lige ovenpå et lysteligt lag.
me hjem og gøre larm og ringe på midt om
natten. ( lér .) Kanske ikke gerne villet vise
Faksimile
146.
sig heller – sådan lige ovenpå et lysteligt lag.
Fru Elvsted
.Men, kære, – hvor skulde han da være gåt hen?
Hedda
.Han er naturligvis gåt op til tanterne og har lagt
sig til at sove der. De har jo hans gamle værelse
stående.
sig til at sove der. De har jo hans gamle værelse
stående.
Fru Elvsted
.Nej, hos dem kan han ikke være. For nu nylig
kom der et brev til ham fra frøken Tesman. Der lig-
ger det.
kom der et brev til ham fra frøken Tesman. Der lig-
ger det.
Hedda
.Så? (
ser
på udskriften.) Ja, det er såmæn fra
tante Julle egenhændig. Nå, så er han altså ble’t
igen ˹hos˺ assessoren da. {E}Og Ejlert Løvborg, han sid-
der – med vinløv i håret, og læser op.
tante Julle egenhændig. Nå, så er han altså ble’t
igen ˹hos˺ assessoren da. {E}Og Ejlert Løvborg, han sid-
der – med vinløv i håret, og læser op.
Fru Elvsted
.Å Hedda, du går bare og snakker noget, som du
ikke selv tror på.
ikke selv tror på.
Hedda
.Du er virkelig et lidet fårehode, Thea.
Fru Elvsted
.Å ja, desværre, jeg er vel sagtens det.
Hedda
.Og så dødelig træt som du
ser
ud.
Faksimile
147.
Fru Elvsted
.Ja, jeg er også dødelig træt.
Hedda
.Nå, derfor skal du
gøre
som jeg siger. Du skal
gå ind i mit værelse og lægge dig lidt på sengen.
gå ind i mit værelse og lægge dig lidt på sengen.
Fru Elvsted
.Å nej, nej, – jeg får så ikke sove alligevel.
Hedda
.Jo visst gør du så.
Fru Elvsted
.Ja, men din mand må da snart komme hjem nu.
Og så må jeg straks få vide –
Og så må jeg straks få vide –
Hedda
.Jeg skal nok
<...>
sige dig
til
når han kommer.
Fru Elvsted
.Ja, lover du mig det, Hedda?
Hedda
.Ja, det kan du stole på. Gå du bare ind og sov så-
længe.
længe.
Fru Elvsted
.Tak. Så vil jeg prøve på det da.
(
Hun
går ind gennem bagværelset.)
(Hedda går hen til glasdøren og trækker for-
hængene fra. Det fulde dagslys falder ind i
stuen. Derpå tager hun fra skrivebordet et lidet
håndspejl, ser sig i det og ordner håret. Går så
hen til forstuedøren og trykker på klokkeknappen.)
hængene fra. Det fulde dagslys falder ind i
stuen. Derpå tager hun fra skrivebordet et lidet
Faksimile
148.
håndspejl, ser sig i det og ordner håret. Går så
hen til forstuedøren og trykker på klokkeknappen.)
(Berte kommer lidt efter i døren.)
Berte
.Er det noget, som fruen ønsker?
Hedda
.Ja, De får lægge mere i ovnen. Jeg går her og fryser.
Berte
.Jøsses, – straks på timen skal her bli’ varmt.
(
Hun
rager
gløderne
sammen og lægger et
vedstykke ind.)
vedstykke ind.)
Berte
,
(standser og lytter.)
Nu ringte det på gadedøren, frue.
Hedda
.Så gå ud og luk op. Ovnen skal jeg selv sørge for.
Berte
.Det kommer snart i brand.
(
Hun
går ud gennem forstuedøren.)
(Hedda knæler på fodskammelen og lægger fle-
re vedstykker ind i ovnen.)
re vedstykker ind i ovnen.)
(Jørgen Tesman kommer efter et kort ophold
ind fra forstuen. Han ser træt og noget alvorlig
ud. Lister sig på tåspidserne hen imod dør-
åbningen og vil smutte ind mellem forhængene.)
ind fra forstuen. Han ser træt og noget alvorlig
ud. Lister sig på tåspidserne hen imod dør-
åbningen og vil smutte ind mellem forhængene.)
Faksimile
39.
149.
Hedda
(ved ovnen, uden at sig<...> sé op.)
God morgen.
Tesman
(vender sig.)
Hedda! (kommer nærmere.) Men i al verden, –
er du oppe så tidligt! Hvad?
er du oppe så tidligt! Hvad?
Hedda
.Ja, ida jeg har været svært tidlig oppe idag.
Tesman
.Og jeg, som var så viss
på
at du lå og sov end-
nu! Tænk det, Hedda!
nu! Tænk det, Hedda!
Hedda
.Tal ikke så højt. Fru Elvsted ligger inde hos mig.
Tesman
.Er fru Elvsted ble’t her inat!
Hedda
.Ja, her kom jo ingen for at hente hende.
Tesman
.Nej, der gjorde vel ikke det.
Hedda
(lukker ovnsdøren og rejser sig.)
Nå, var det så morsomt hos assessoren?
Tesman
.Har du været ængstelig for mig? Hvad?
Faksimile
150.
Hedda
.Nej, det kunde da aldrig falde mig ind. Men jeg
spur{ <...> }te om du havde havt det morsomt.
spur{ <...> }te om du havde havt det morsomt.
Tesman
.Ja såmæn. For
en
gangs skyld, så –. Men mest
i førstningen, synes nu jeg. For da læste Ejlert
op for mig. Vi kom jo over en time for tidligt, –
tænk det! Og Brack havde jo så meget at ordne.
Men så læste Ejlert.
i førstningen, synes nu jeg. For da læste Ejlert
op for mig. Vi kom jo over en time for tidligt, –
tænk det! Og Brack havde jo så meget at ordne.
Men så læste Ejlert.
Hedda
(sætter sig på højre side af bordet.)
Nå? Lad mig så få h{
<...>
}øre –
Tesman
(sætter sig på en taburet ved ovnen.)
Nej, Hedda, du kan aldrig tro, hvad det blir for
et værk! Det er visst næsten noget af det mær-
keligste, som er skrevet. Tænk det!
et værk! Det er visst næsten noget af det mær-
keligste, som er skrevet. Tænk det!
Hedda
.Ja, ja, det bryr jeg mig ikke om –
Tesman
.Jeg vil tilstå en ting for dig, Hedda. Da han hav-
de læst, – så kom der noget stygt over mig.
de læst, – så kom der noget stygt over mig.
Hedda
.Noget stygt?
Tesman
.Faksimile
151.
Jeg sad og misundte
Ejlert
at han havde kunnet
skrive sådant noget. Tænk det, Hedda!
skrive sådant noget. Tænk det, Hedda!
Hedda
.Ja, ja, jeg tænker jo!
Tesman
.Og så vide, at han, – med de evner, som han har, –
desværre nok er rent uforbederlig alligevel.
desværre nok er rent uforbederlig alligevel.
Hedda
.Du mener
vel
at han har mere livsmod end de
andre?
andre?
Tesman
.Nej,
herre gud
, – han kan sletikke holde måde,
i nydelsen, ser du.
i nydelsen, ser du.
Hedda
.Og hvad blev det så til – tilslut?
Tesman
.Ja, jeg synes nu
nærmest
at det måtte kaldes et
bakkanal, jeg, Hedda.
bakkanal, jeg, Hedda.
Hedda
.Havde han vinløv i håret?
Tesman
.Vinløv? Nej, det så jeg ikke noget til. Men han
holdt en lang, forvirret tale for den kvinde, som
havde beåndet ham under arbejdet. Ja, således
udtrykte han sig.
holdt en lang, forvirret tale for den kvinde, som
havde beåndet ham under arbejdet. Ja, således
udtrykte han sig.
Faksimile
152.
Hedda
.Nævnte han hende?
Tesman
.Nej, det gjorde han ikke. Men jeg kan ikke tæn-
ke mig andet end at det må være fru Elvsted.
Pas du på!
ke mig andet end at det må være fru Elvsted.
Pas du på!
Hedda
.Nå, – hvor skiltes du så fra ham?
Tesman
.På vejen indover. Vi brød op, – de feste sidste af
os, – på samme tid. Og Brack gik også med for
at få lidt frisk luft. Og så, ser du, så blev vi eni-
ge om at følge Ejlert hjem. Ja, for han var da
så rent overlastet også!
os, – på samme tid. Og Brack gik også med for
at få lidt frisk luft. Og så, ser du, så blev vi eni-
ge om at følge Ejlert hjem. Ja, for han var da
så rent overlastet også!
Hedda
.Han var vel det.
Tesman
.Men nu kommer det mærkværdige, Hedda!
Eller det sørgelige, skulde jeg vel heller sige. Å, –
jeg skammer mig næsten – på Ejlerts vegne –
for at fortælle det –
Eller det sørgelige, skulde jeg vel heller sige. Å, –
jeg skammer mig næsten – på Ejlerts vegne –
for at fortælle det –
Hedda
.Nå
da
altså –?
Tesman
.Jo, mens vi gik sådan indover, ser du, så blev
jeg tilfældigvis lidt tilbage på vejen. Bare så-
dan et par minutters tid, – tænk det!
Faksimile
40.
153.
jeg tilfældigvis lidt tilbage på vejen. Bare så-
dan et par minutters tid, – tænk det!
Hedda
.Ja, ja,
herre gud
, men –?
Tesman
.Og da jeg så skynder mig efter de andre, – véd
du så, hvad jeg finder i vejkanten? Hvad?
du så, hvad jeg finder i vejkanten? Hvad?
Hedda
.Nej, hvor kan nu jeg vide det!
Tesman
.Sig det endelig ikke til nogen, Hedda. Hører du
det! Lov mig det for Ejlerts skyld. (trækker en
pakke i papiromslag op af f<...> frakkelommen.)
Tænk, du, – jeg fandt dette her.
det! Lov mig det for Ejlerts skyld. (trækker en
pakke i papiromslag op af f<...> frakkelommen.)
Tænk, du, – jeg fandt dette her.
Hedda
.Er det ikke den pakken, som han havde med sig
her igår?
her igår?
Tesman
.Jo, du, det er hele hans kostbare, uerstattelige ma-
nuskript! Og det havde han gået der og mistet –
uden at han mærked det. Tænk dig bare, Hedda!
Så sørgeligt –
nuskript! Og det havde han gået der og mistet –
uden at han mærked det. Tænk dig bare, Hedda!
Så sørgeligt –
Hedda
.Men hvorfor gav du ham så ikke pakken igen
straks?
straks?
Faksimile
154.
Tesman
.Nej, det turde jeg da ikke gøre – i den forfatning,
han var i –
han var i –
Hedda
.Fortalte du ikke til nogen af de andre, at du hav-
de fundet den heller?
de fundet den heller?
Tesman
.
Å
langtfra. Det vilde jeg da ikke for E{
<...>
}jlerts
skyld, kan du skønne.
skyld, kan du skønne.
Hedda
.Der er altså ingen, som
véd
at du har Ejlert Løv-
borgs papirer?
borgs papirer?
Tesman
.Nej. Og det må ingen få vide heller.
Hedda
.Hvad talte du så siden med ham om?
Tesman
.Jeg fik sletikke tale mere med ham, du. For da
vi kom <...> ind i gaderne, så blev han og en to–tre
andre rent borte for os. Tænk det!
vi kom <...> ind i gaderne, så blev han og en to–tre
andre rent borte for os. Tænk det!
Hedda
.Så? De har vel fulgt ham hjem da.
Tesman
.Ja, de havde nok det, lod det til. Og Brack
gik også sin vej.
gik også sin vej.
Faksimile
155.
Hedda
.Og ˹hvor˺ har du så tumlet dig siden efter?
Tesman
.Jo, jeg og nogen af de {
<...>
}andre, vi fulgte op med
en af de lystige fyrene og drak morgenkaffe
der hos ham. Eller natkaffe må det vel nær-
mest kaldes. Hvad? Men når jeg nu bare har
hvilet mig en smule – og så jeg kan tænke mig
at Ejlert, stakker, har fåt sovet ud, så må jeg
indover til ham med dette her.
en af de lystige fyrene og drak morgenkaffe
der hos ham. Eller natkaffe må det vel nær-
mest kaldes. Hvad? Men når jeg nu bare har
hvilet mig en smule – og så jeg kan tænke mig
at Ejlert, stakker, har fåt sovet ud, så må jeg
indover til ham med dette her.
Hedda
.
(strækker hånden efter pakken.)
Nej, – gi’ det ikke fra dig! Ikke straks, mener jeg.
Lad mig få læse det først.
Lad mig få læse det først.
Tesman
.Nej, kære, snille Hedda, det tør jeg, ved
gud
, ikke.
Hedda
.Tør du ikke?
Tesman
.Nej, – for du kan da vel tænke
dig
hvor rent for-
tvilet han blir når han vågner og savner manu-
skriptet. For han har ingen afskrift af det, må
du vide! Det sa’ han selv.
tvilet han blir når han vågner og savner manu-
skriptet. For han har ingen afskrift af det, må
du vide! Det sa’ han selv.
Hedda
( ser ligesom forskende på ham.)
Faksimile
156.
Kan da ikke sligt noget skrives om igen? Sådan
en gang til.
en gang til.
Tesman
.Nej, det tror jeg aldrig vilde gå. For beåndelsen, –
ser du –
ser du –
Hedda
.Ja, ja, – ju{
<...>
}st det er det vel – (henkastende.) Men
det er sandt, – her ligger et brev til dig.
det er sandt, – her ligger et brev til dig.
Tesman
.Nej, tænk –!
Hedda
(rækker ham det.)
Det kom tidlig imorges.
Tesman
.Fra tante Julle, du! Hvad kan det være? (læg-
ger papirpakken på den anden taburet, åbner
brevet, løber det igennem og springer op.) Å Hed-
da, – hun skriver at den stakkers tante Rina
ligger på sit sidste!
ger papirpakken på den anden taburet, åbner
brevet, løber det igennem og springer op.) Å Hed-
da, – hun skriver at den stakkers tante Rina
ligger på sit sidste!
Hedda
.Det var jo at vente.
Tesman
.Og at hvis jeg vil se hende endnu en gang, så må
jeg skynde mig. Jeg vil straks springe derind.
jeg skynde mig. Jeg vil straks springe derind.
Vil du springe også?
Tesman
.
Å
kæreste Hedda, – om du kunde overvinde dig
til at følge med! Tænk det!
til at følge med! Tænk det!
Hedda
,
(rejser sig og siger træt og afvisende.)
Nej, nej, bed mig ikke om sligt noget. Jeg vil ikke
sé på sygdom og død. Lad mig få være ˹fri˺ for alt
det, som stygt er.
sé på sygdom og død. Lad mig få være ˹fri˺ for alt
det, som stygt er.
Tesman
.Ja,
herre gud
da –! (farer omkring.) Min hat –?
Min overfrakke –? Nå, i forstuen –. Jeg vil da in-
derlig håbe at jeg ikke kommer for sent, Hedda? Hvad?
Min overfrakke –? Nå, i forstuen –. Jeg vil da in-
derlig håbe at jeg ikke kommer for sent, Hedda? Hvad?
Hedda
.
Å
bare spring, så –
(Berte kommer i forstuedøren.)
Berte
.Assessor Brack står udenfor og
spør’
om han
må komme ind.
må komme ind.
Tesman
.På denne tid! Nej, nu kan jeg umulig ta’ imod
ham.
ham.
Hedda
.(Berte går.)
Hedda
(hurtigt, hviskende.)
Pakken, Tesman!
(
Hun
griber den fra taburetten.)
Tesman
.Ja, giv mig den!
Hedda
.Nej, nej, jeg gemmer den for dig sålænge.
(
Hun
går hen til skrivebordet og stikker den
ind i bogreolen. Tesman står i hastværk og kan
ikke få handskerne på.)
ind i bogreolen. Tesman står i hastværk og kan
ikke få handskerne på.)
(Assessor Brack kommer ind fra forstuen.)
Hedda
(nikker til ham.)
Nå, De er rigtignok en morgenfugl.
Brack
.Ja, synes De ikke det? (til Tesman.) Skal De og-
så ud på farten?
så ud på farten?
Tesman
.Ja, jeg må nødvendigvis ind til tanterne. Tænk,
– den syge, hun ligger for døden, stakker.
– den syge, hun ligger for døden, stakker.
Brack
.Å
herre gud
, gør hun det? Men så må De ende-
lig ikke la’ Dem opholde af mig. I et så alvorligt
øjeblik –
Faksimile
159.
lig ikke la’ Dem opholde af mig. I et så alvorligt
øjeblik –
Tesman
.Ja, jeg må virkelig løbe –. Farvel! Farvel!
(
Han
skynder sig ud gennem forstuedøren.)
Hedda
,
(går nærmere.)
Det har nok været mere end livligt hjemme hos Dem
inat, herr assessor.
inat, herr assessor.
{T<...>
}Brack
.
Ikke Jeg er såmæn ikke kommen af klæderne,
fru Hedda.
fru Hedda.
Hedda
.Ikke De heller?
Brack
.Nej, som De
ser
. Men hvad har så Tesman for-
talt om nattens oplevelser?
talt om nattens oplevelser?
Hedda
.Å, noget kedeligt noget. Bare det, at de havde væ-
ret oppe og drukket kaffe etsteds.
ret oppe og drukket kaffe etsteds.
Brack
.Det kaffelag har jeg alt rede på. Ejlert Løvborg
var nok ikke med der, tror jeg?
var nok ikke med der, tror jeg?
Hedda
.Nej, de havde fulgt ham hjem forinden.
Faksimile
160.
Brack
.Tesman også?
Hedda
.Nej, men et par andre, sa’ han.
Brack
,
(smiler.)
Jørgen Tesman er virkelig en troskyldig sjæl,
fru Hedda.
fru Hedda.
Hedda
.Ja, det véd
gud
han er. Men stikker der da no-
get under?
get under?
Brack
.Ja, det er ikke frit for det.
Hedda
.Nå da! Lad os sætte os, kære assessor. Så for-
tæller De bedre.
tæller De bedre.
(
Hun
sætter sig ved venstre side af bordet.
Brack ved langsiden i nærheden af hende.)
Brack ved langsiden i nærheden af hende.)
Hedda
.Nå da altså?
Brack
.Jeg havde særlige grunde til at efterspore mine
gæsters – eller, rigtigere sagt, en del af mine gæ-
sters veje inat.
gæsters – eller, rigtigere sagt, en del af mine gæ-
sters veje inat.
Brack
.Jeg må tilstå – han var det.
Hedda
.Nu gør De mig virkelig begærlig –
Brack
.Véd De, hvor han og et par af de andre tilbrag-
te resten af natten, fru Hedda?
te resten af natten, fru Hedda?
Hedda
.Går det an at fortælle det, så gør så.
Brack
.Bevar’s, det kan godt fortælles. Jo, de indfandt sig
i en særdeles animeret soiré .
i en særdeles animeret soiré .
Hedda
.Af det livlige slags?
Brack
.Af det allerlivligste.
Hedda
.Lidt mere om dette her, assessor –
Brack
.Løvborg havde fåt indbydelse i forvejen, han
også. Jeg vidste fuld besked om det. Men da hav-
de han afslåt at komme. For nu har han jo i-
ført sig et nyt menneske, som De véd.
også. Jeg vidste fuld besked om det. Men da hav-
de han afslåt at komme. For nu har han jo i-
ført sig et nyt menneske, som De véd.
Brack
.Ja, ser De, fru Hedda, – så kommer uheldigvis
ånden over ham oppe hos mig i aftes –
ånden over ham oppe hos mig i aftes –
Hedda
.Ja, der blev han jo beåndet, hører jeg.
Brack
.I temmelig voldsom grad beåndet. Nå, så kom
han vel på andre tanker, kan jeg tro. For vi
mandspersoner, vi er desværre ikke altid så
principfaste, som vi burde være.
han vel på andre tanker, kan jeg tro. For vi
mandspersoner, vi er desværre ikke altid så
principfaste, som vi burde være.
Hedda
.Å, De danner da visst en undtagelse, assessor
Brack. Men Løvborg altså –?
Brack. Men Løvborg altså –?
Brack
.Ja, kort og godt, – enden
blev
at han havned i
frøken Dianas saloner.
frøken Dianas saloner.
Hedda
.Frøken Dianas?
Brack
.Det var frøken Diana, som gav soiréen. For en
udvalgt kreds af veninder og beundrere.
udvalgt kreds af veninder og beundrere.
Hedda
.Er det en rødhåret en?
Faksimile
163.
Brack
.Netop.
Hedda
.Sådan en slags – sangerinde?
Brack
.Å ja, – det også. Og derhos en vældig jægerinde
– for herrerne, – fru Hedda. De har visst hørt ta-
le om hende. Ejlert Løvborg var en af hendes var-
meste beskyttere – i sine velmagtsdage.
– for herrerne, – fru Hedda. De har visst hørt ta-
le om hende. Ejlert Løvborg var en af hendes var-
meste beskyttere – i sine velmagtsdage.
Hedda
.Og hvorledes endte så dette her?
Brack
.Mindre venskabeligt, lader det til. Frøken Di-
ana skal fra den ømmeste modtagelse være gået
til håndgribeligheder –
ana skal fra den ømmeste modtagelse være gået
til håndgribeligheder –
Hedda
.Imod Løvborg?
Brack
.Ja. Han beskyldte hende eller veninderne for
at ha’ bestjålet ham. Han påstod, at hans teg-
nebog var ble’t borte. Og andre sager også.
Kort sagt, han skal ha’ gjort et morderligt spek-
takel.
at ha’ bestjålet ham. Han påstod, at hans teg-
nebog var ble’t borte. Og andre sager også.
Kort sagt, han skal ha’ gjort et morderligt spek-
takel.
Hedda
.Og hvad førte så det til?
Faksimile
164.
Brack
.Det førte såmæn til
almindeligt slagsmål
mel-
lem både damer og herrer. Heldigvis så kom da
endelig politiet tilstede.
lem både damer og herrer. Heldigvis så kom da
endelig politiet tilstede.
Hedda
.Kom politiet også?
Brack
.Ja. Men det blir nok en dyr spas for Ejlert Løvborg,
det gale menneske.
det gale menneske.
Hedda
.Nå!
Brack
.Han skal ha’ gjort voldsom modstand. Skal
ha’ skal ha’ slåt en af konstablerne på øret og
revet hans frakke istykker. Så måtte han da
med på stationen også.
ha’ skal ha’ slåt en af konstablerne på øret og
revet hans frakke istykker. Så måtte han da
med på stationen også.
Hedda
.Hvoraf véd De nu alt dette?
Brack
.Fra politiet selv.
Hedda
(ser hen for sig.)
Således er det altså gåt for sig. Da har han ik-
ke havt vinløv i håret.
ke havt vinløv i håret.
Hedda
(slår over i tonen.)
Men sig mig nu, assessor, – hvorfor går De e-
gentlig sådan og sporer og spejder efter Ejlert
Løvborg?
gentlig sådan og sporer og spejder efter Ejlert
Løvborg?
Brack
.For det første kan det da ikke være mig så gan-
ske ligegyldigt om det oplyses ved forhørerne at
han kom lige fra mig.
ske ligegyldigt om det oplyses ved forhørerne at
han kom lige fra mig.
Hedda
.Blir der altså forhører også?
Brack
.Forstår sig. For resten så fik nu det endda
være for hvad det var. Men jeg synes at jeg,
som ven af huset, pligted at skaffe Dem og Tes-
man fuld oplysning om hans natlige bedrifter.
være for hvad det var. Men jeg synes at jeg,
som ven af huset, pligted at skaffe Dem og Tes-
man fuld oplysning om hans natlige bedrifter.
Hedda
.Hvorfor egentlig det, assessor Brack?
Brack
.Jo, fordi jeg har en leve˹n˺de mistanke
om
at han
vil bruge Dem som et slags skærmb{ <...> }ræ{k}t.
vil bruge Dem som et slags skærmb{ <...> }ræ{k}t.
Hedda
.Nej, men hvor kan De da falde på sligt noget!
Brack
.Faksimile
166.
Å
herre gud
, – vi er da ikke blinde, fru Hedda.
Se De bare til! Denne fru Elvsted, hun rejser så-
mæn ikke så snart fra byen igen.
Se De bare til! Denne fru Elvsted, hun rejser så-
mæn ikke så snart fra byen igen.
Hedda
.Nå, skulde der være noget imellem de to, så
er der vel så mange andre steder, hvor de kan
mødes.
er der vel så mange andre steder, hvor de kan
mødes.
Brack
.Ikke noget hjem. Ethvert anstændigt hus vil fra
nu af igen være lukket for Ejlert Løvborg.
nu af igen være lukket for Ejlert Løvborg.
Hedda
.Og så bør mit også være, mener De?
Brack
.Ja. Jeg tilstår, det vilde falde mig mere end
pinligt om denne herre fik fast indpas her. Om
han, som en overflødig – og en uvedkommende
– skulde trænge sig ind i –
pinligt om denne herre fik fast indpas her. Om
han, som en overflødig – og en uvedkommende
– skulde trænge sig ind i –
Hedda
.– ind i trekanten?
Brack
.Netop. Det vilde for mig være det samme, som
at bli’ hjemløs.
at bli’ hjemløs.
Hedda
,
(ser smilende på ham.)
Brack
(nikker langsomt og sænker stemmen.)
Ja, det er mit mål. Og det mål vil jeg kæmpe
for – med alle de midler, jeg har til min rå-
dighed.
for – med alle de midler, jeg har til min rå-
dighed.
Hedda
(idet smilet viger.)
De er visst et farligt menneske, – når det kom-
mer til stykket.
mer til stykket.
Brack
.Tror De det?
Hedda
.Ja, jeg begynder at tro det nu. Og jeg er hjerte-
glad – sålænge De ikke i nogen måde har
hals og hånd over mig.
glad – sålænge De ikke i nogen måde har
hals og hånd over mig.
Brack
(ler tvetydigt.)
Ja-ja, fru Hedda, – De kan
kanské
ha’ ret i det.
Hvem véd, om jeg ikke i så fald var mand for
at finde på både det ene og det andet.
Hvem véd, om jeg ikke i så fald var mand for
at finde på både det ene og det andet.
Hedda
.
Nej
men hør nu her, assessor Brack! Det er jo
næsten som om De sidder og truer.
næsten som om De sidder og truer.
Å
langtfra! Trekanten, ser De, – den bør helst be-
fæstes og forsvares i frivillighed.
fæstes og forsvares i frivillighed.
Hedda
.Det mener jeg også.
Brack
.Ja, nu har jeg altså fåt sagt, hvad jeg vilde. Og
så får jeg sé at komme indover igen. Farvel,
fru Hedda!
så får jeg sé at komme indover igen. Farvel,
fru Hedda!
(
Han
går g<...>
mod glasdøren.)
Hedda
,
(rejser sig.)
Går De gennem haven?
Brack
.Ja, for mig er det kortere.
Hedda
.Ja, og så er det jo en bagvej også.
Brack
.Meget sandt. Jeg har ikke noget imod bagveje.
Tvert imod. Til sine tider kan de være nokså
pikante.
Tvert imod. Til sine tider kan de være nokså
pikante.
Hedda
.Når der skydes med skarpt, mener De?
Brack
(i døren, ler til hende.)
Faksimile
44.
169.
Å, man skyder da vel ikke sine tamme kurv-
haner!
haner!
Hedda
( ler også.)
Å nej, når man ikke har flere end den ene, så –
(
De
nikker, under latter, til afsked. Han går.
Hun lukker døren efter ham.)
Hun lukker døren efter ham.)
(Hedda står en stund alvorlig og ser ud.
Derpå går hun hen og kikker ind gennem for-
hænget på bagvæggen. Går så til skrivebor-
det, tager Løvborgs pakke frem fra reolen og vil
blade i papirerne. Bertes stemme høres høj-
røstet ude i forstuen. Hedda vender sig og
lytter. Lukker så hurtigt pakken ned i skuf-
fen og lægger nøglen nøglen på skrivetøjet.)
Derpå går hun hen og kikker ind gennem for-
hænget på bagvæggen. Går så til skrivebor-
det, tager Løvborgs pakke frem fra reolen og vil
blade i papirerne. Bertes stemme høres høj-
røstet ude i forstuen. Hedda vender sig og
lytter. Lukker så hurtigt pakken ned i skuf-
fen og lægger nøglen nøglen på skrivetøjet.)
(Ejlert Løvborg
, med overfrakken på og med
hatten i hånden, river forstuedøren op. Han ser
noget forvirret og ophidset ud.)
hatten i hånden, river forstuedøren op. Han ser
noget forvirret og ophidset ud.)
Løvborg
(vendt mod forstuen.)
Og jeg siger Dem, jeg må og skal ind! Se så!
(
Han
lukker døren, vender sig, ser Hedda, be-
hersker sig straks og hilser.)
hersker sig straks og hilser.)
Hedda
(ved skrivebordet.)
Faksimile
170.
Nå, herr Løvborg, det er lovlig sent De kommer
efter Thea.
efter Thea.
Løvborg
.Eller lovlig tidlig jeg kommer ind til Dem. Jeg
be’r Dem undskylde.
be’r Dem undskylde.
Hedda
.Hvoraf véd
De
at hun er hos mig endnu?
Løvborg
.Det blev sagt i hendes
logis
at hun havde været ude
hele natten.
hele natten.
Hedda
(går til salonbordet.)
Kunde De mærke noget på
folkene
da de sa’ det?
Løvborg
(ser spørgende på hende.)
Mærke noget på dem?
Hedda
.Jeg mener, om det lod
til
at de tænkte sig sådan
et og andet ved det?
et og andet ved det?
Løvborg
(forstår pludselig.)
Å ja, det er jo også sandt! Jeg trækker hende ned
med mig! Forresten kunde jeg ikke mærke no-
get. – Tesman er vel ikke ståt op endnu?
med mig! Forresten kunde jeg ikke mærke no-
get. – Tesman er vel ikke ståt op endnu?
Løvborg
.Når kom han hjem?
Hedda
.Svært sent.
Løvborg
.Fortalte han Dem noget?
Hedda
.Ja, jeg
hørte
at der havde været rigtig muntert
hos assessor Brack.
hos assessor Brack.
Løvborg
.Ikke noget andet?
Hedda
.Nej, jeg tror ikke det. For resten var jeg så grue-
lig søvnig –
lig søvnig –
(Fru Elvsted kommer ind gennem forhængene
på bagvæggen.)
på bagvæggen.)
Fru Elvsted
(hen imod ham.)
Ah, Løvborg! Endelig –!
Løvborg
.Ja, endelig. Og for sent.
Fru Elvsted
(ser i angst på ham.)
Hvad er for sent?
Faksimile
172.
Løvborg
.Alt er for sent nu. Med mig er det ude.
Fru Elvsted
.Å nej, nej, – sig da ikke det!
Løvborg
.Du vil selv sige det samme, når du får hørt –
Fru Elvsted
.Jeg vil ikke høre noget!
Hedda
.De ønsker
kanske
helst at tale alene med hende?
For så går jeg.
For så går jeg.
Løvborg
.Nej bliv, – De også. Jeg be’r Dem om det.
Fru Elvsted
.
Ja
men jeg vil ikke høre noget, siger jeg!
Løvborg
.Det er ikke nattens eventyr, jeg vil tale om.
Fru Elvsted
.Hvad er det så –?
Løvborg
.Det er om det, at vore veje må skilles nu.
Fru Elvsted
.Skilles!
Løvborg
.For jeg har ikke mere brug for dig, Thea.
Fru Elvsted
.Og det kan du stå her og sige! Ikke mere brug for
mig! Jeg skal da vel hjælpe dig nu som før[HIS: ø mangler diakritisk tegn]? Vi
skal da vel a bli’ ved at arbejde sammen?
mig! Jeg skal da vel hjælpe dig nu som før[HIS: ø mangler diakritisk tegn]? Vi
skal da vel a bli’ ved at arbejde sammen?
Løvborg
.Jeg agter ikke at arbejde herefterdag{
<...>
}s.
Fru Elvsted
,
(i selvopgivelse.)
Hvad skal jeg så bruge mit liv til?
Løvborg
.Du får prøve på at leve livet, som om du aldrig
havde kendt mig.
havde kendt mig.
Fru Elvsted
.Men det kan jeg jo ikke!
Løvborg
.Prøv om du kan, Thea. Du får rejse hjem igen –
Fru Elvsted
(i oprør.)
Aldrig i denne verden! Hvor du er, der vil jeg
også være! Jeg la’r mig ikke således forjage!
Jeg vil være her tilstede! Være sammen med
dig når bogen kommer.
også være! Jeg la’r mig ikke således forjage!
Jeg vil være her tilstede! Være sammen med
dig når bogen kommer.
Faksimile
174.
Hedda
(halvhøjt, i spænding.)
Ah, bogen, – ja!
Løvborg
(ser på hende.)
Min og Theas bog. For det er den.
Fru Elvsted
.Ja, det føler
jeg
at den er. Og derfor så har jeg
også ret til at være hos dig når den kommer!
Jeg vil sé på at der strøes agtelse og ære over
dig igen. Og glæden, – glæden, den vil jeg dele med
dig.
også ret til at være hos dig når den kommer!
Jeg vil sé på at der strøes agtelse og ære over
dig igen. Og glæden, – glæden, den vil jeg dele med
dig.
Løvborg
.Thea, – vor bog kommer aldrig ud.
Hedda
.Ah!
Fru Elvsted
.Kommer den ikke!
Løvborg
.Kan aldrig komme.
Fru Elvsted
(i angstfuld anelse.)
Løvborg, – hvor har du gjort af hæfterne!
Fru Elvsted
.Hvor har du dem!
Løvborg
.
Å
Thea, –
spø˹r˺g
mig helst ikke om det.
Fru Elvsted
.Jo, jo, jeg vil vide det. Jeg har ret til at få vide
det straks.
det straks.
Løvborg
.Hæfterne –. Nu vel da, – hæfterne, dem har jeg
revet i tusend stykker.
revet i tusend stykker.
Fru Elvsted
(skriger.)
Å nej, nej –!
Hedda
(uvilkårligt.)
Men det er jo sletikke –!
Løvborg
(ser på hende.)
Ikke sandt, tror De?
Hedda
(fatter sig.)
Jo vel. Naturligvis. Når De selv siger det. Men det
lød så urimeligt –
lød så urimeligt –
Løvborg
.Sandt alligevel.
Å
gud
, – å
gud
, Hedda, – revet sit eget værk i-
stykker!
stykker!
Løvborg
.Jeg har revet mit eget liv istykker. Så kunde
jeg vel rive mit livsværk også –
jeg vel rive mit livsværk også –
Fru Elvsted
.Og det har du altså gjort inat!
Løvborg
.Ja, hører du. I tusend stykker. Og strød de{n}m
ud i fjorden. Langt ude. Der er i alle fald friskt
saltvand. Lad dem drive i det. Drive for strøm
og vind. Og om en stund så synker de. Dybere
og dybere. Ligesom jeg, Thea.
ud i fjorden. Langt ude. Der er i alle fald friskt
saltvand. Lad dem drive i det. Drive for strøm
og vind. Og om en stund så synker de. Dybere
og dybere. Ligesom jeg, Thea.
Fru Elvsted
.Véd du vel, Løvborg, at dette her med bogen –.
Alle mine dage vil det stå for mig, som om
du havde dræbt et lidet barn.
Alle mine dage vil det stå for mig, som om
du havde dræbt et lidet barn.
Løvborg
.Du har ret i det. Det er som et slags barnemord.
Fru Elvsted
.Men hvor kunde du så –! Jeg havde jo også min
del i barnet.
del i barnet.
Fru Elvsted
(ånder tungt.)
Forbi altså. Ja, ja, nu går jeg, Hedda.
Hedda
.Men du rejser da vel ikke?
Fru Elvsted
.
Å
jeg véd ikke selv, hvad jeg gør. Nu er alting
mørkt foran mig.
mørkt foran mig.
(
Hun
går ud gennem forstuedøren.)
Hedda
(står og venter lidt.)
De vil altså ikke følge hende hjem, herr Løvborg?
Løvborg
.Jeg? Gennem gaderne? Skulde
kanske
folk
sé
at
hun gik sammen med mig?
hun gik sammen med mig?
Hedda
.Jeg véd jo ikke, hvad der ellers er gåt for sig inat.
Men er det da så rent uopretteligt?
Men er det da så rent uopretteligt?
Løvborg
.Det blir ikke ved denne nat alene. Jeg véd det så
sk sikkert. Men så er der det, at jeg gider ikke le-
ve den slags liv heller. Ikke nu pånyt. Det er livs-
modet og livsmodet, livstrodsen, som hun har
knækket i mig.
sk sikkert. Men så er der det, at jeg gider ikke le-
ve den slags liv heller. Ikke nu pånyt. Det er livs-
modet og livsmodet, livstrodsen, som hun har
knækket i mig.
Faksimile
178.
Hedda
(ser frem for sig.)
Den søde lille tosse har havt sine fingre i en
menneskeskæbne. (ser på ham.) Men at De kun-
de være så hjerteløs imod hende alligevel?
menneskeskæbne. (ser på ham.) Men at De kun-
de være så hjerteløs imod hende alligevel?
Løvborg
.
Å
sig
ikke
at det var hjerteløst!
Hedda
.Gå hen og ødelægge, hvad der har fyldt hendes sind
gennem lange, lange tider! Det kalder De ikke
hjerteløst!
gennem lange, lange tider! Det kalder De ikke
hjerteløst!
Løvborg
.Til Dem kan jeg sige sandheden, Hedda.
Hedda
.Sandheden?
Løvborg
.Lov mig først, – gi’ mig Deres ord
på
at h{
<...>
}vad jeg
nu betror Dem, det får Thea aldrig vide.
nu betror Dem, det får Thea aldrig vide.
Hedda
.Det har De mit ord på.
Løvborg
.Godt. Så vil jeg da sige
Dem
at det ikke var sandt,
j hvad jeg stod her og fortalte.
j hvad jeg stod her og fortalte.
Hedda
.Det om hæfterne?
Faksimile
179.
Løvborg
.Ja. Jeg har ikke revet dem istykker. Ikke kastet dem
i fjorden heller.
i fjorden heller.
Hedda
.Nej, nej –. Men – hvor er de da?
Løvborg
.Jeg har ødelagt
dem
alligevel. I bund og grund, Hedda!
Hedda
.Dette her forstår jeg ikke.
Løvborg
.Thea
sa’
at det, jeg havde gjort, det stod for hen-
{e}de som et barnemord.
{e}de som et barnemord.
Hedda
.Ja, – så sa’ hun.
Løvborg
.Men det, at dræbe sit barn, – det er ikke det værste,
en far kan gøre imod det.
en far kan gøre imod det.
Hedda
.
Det ikke det værste?
Løvborg
.Nej. Det var det værste, jeg vilde skåne Thea for
at høre.
at høre.
Hedda
.Og hvad er så dette værste?
Løvborg
.Faksimile
180.
Sæt nu, Hedda, at en mand, – sådan hen{d}ad
morgenstunden, – efter en forvildet, gennemsvi-
ret nat kom hjem til sit barns mor og sa’: hør
du, – jeg har været der og der. På de og de steder.
Og jeg har havt vort barn med mig. På de og de
steder. Barnet er kommet væk for mig. Rent
væk. Pokker véd, hvad hænder det er faldet i.
Hvem der ˹har˺ havt sine fingre i det.
morgenstunden, – efter en forvildet, gennemsvi-
ret nat kom hjem til sit barns mor og sa’: hør
du, – jeg har været der og der. På de og de steder.
Og jeg har havt vort barn med mig. På de og de
steder. Barnet er kommet væk for mig. Rent
væk. Pokker véd, hvad hænder det er faldet i.
Hvem der ˹har˺ havt sine fingre i det.
Hedda
.Ah, – men til syvende og
sidst
så – så var da
dette her bare en bog –
dette her bare en bog –
Løvborg
.Theas rene sjæl var i den bog.
Hedda
.Ja, jeg forstår det.
Løvborg
.Og så forstår De vel
også
at mellem hende og mig
er der ikke fremtid foran.
er der ikke fremtid foran.
Hedda
.Og hvad vej vil De så gå?
Løvborg
.Ingen. Bare
sé
til at få ende på det altsammen.
Jo før jo heller.
Jo før jo heller.
Hedda
(et skridt nærmere.)
Faksimile
47
181.
Ejlert Løvborg, – hør nu her –. Kunde De ikke
sé til {d}at – at det skede i skønhed?
sé til {d}at – at det skede i skønhed?
Løvborg
.I skønhed? (smiler.) Med vinløv i håret,
som De før i tiden tænkte Dem –
som De før i tiden tænkte Dem –
Hedda
.Å nej. Vinløvet, – det tror jeg ikke længer på.
Men i skønhed alligevel! For én gangs skyld!
– Farvel! De skal gå nu. Og ikke komme
her oftere.
Men i skønhed alligevel! For én gangs skyld!
– Farvel! De skal gå nu. Og ikke komme
her oftere.
Løvborg
.Farvel, frue. Og hils Jørgen Tesman fra mig.
H{ed<...>
}an
(
Han
vil gå.)
Hedda
.Nej vent! En erindring fra mig skal De da ta’
med Dem.
med Dem.
(
Hun
går hen til skrivebordet og åbner skuf-
fen og pistolkassen. Kommer så hen igen til
Løvborg med en af pistolerne.)
fen og pistolkassen. Kommer så hen igen til
Løvborg med en af pistolerne.)
Løvborg
(ser på hende.)
Den der? Er det erindringen?
Hedda
(nikker langsomt.)
Løvborg
.De skulde ha’ brugt den dengang.
Hedda
.
Sé
der! Br{
<...>
}ug De den nu.
Løvborg
(stikker pistolen i brystlommen.)
Tak!
Hedda
.Og så i skønhed, Ejlert Løvborg. Lov mig bare
det!
det!
Løvborg
.Farvel, Hedda Gabler.
(
Han
går ud gennem forstuedøren.)
(Hedda lytter en stu{
<...>
}nd ved døren. Der-
på går hun hen til skrivebordet og ta-
ger pakken med manuskriptet frem,
kikker lidt ind i omslaget, drager nog-
le af bladene halvt f ud og ser på dem.
Så går hun med det hele hen og sætter
sig i lænesto{r}len ved ovnen. Pakken har
hun på skødet. Lidt efter åbner hun
ovnsdøren og derefter også pakken.)
på går hun hen til skrivebordet og ta-
ger pakken med manuskriptet frem,
kikker lidt ind i omslaget, drager nog-
le af bladene halvt f ud og ser på dem.
Så går hun med det hele hen og sætter
sig i lænesto{r}len ved ovnen. Pakken har
hun på skødet. Lidt efter åbner hun
ovnsdøren og derefter også pakken.)
Nu brænder jeg dit barn, Thea! – Du med
krushåret! (kaster et par hæfter til i ov-
nen.) Dit og Ejlert Løvborgs barn. (kaster
det øvrige ind.) Nu brænder, – nu bræn-
der jeg barnet.
krushåret! (kaster et par hæfter til i ov-
nen.) Dit og Ejlert Løvborgs barn. (kaster
det øvrige ind.) Nu brænder, – nu bræn-
der jeg barnet.
Faksimile
184.
Fjerde akt.
(Samme værelser hos Tesmans. Det er af-
ten. Selskabsværelset ligger i mørke. Bag-
værelset er belyst af hængelampen over bor-
det derinde. Forhængene for glasdøren er
trukne til.)
ten. Selskabsværelset ligger i mørke. Bag-
værelset er belyst af hængelampen over bor-
det derinde. Forhængene for glasdøren er
trukne til.)
(Hedda, sortklædt, driver om på gulvet i
det mørke værelse. Kommer så ind i bag-
værelset og går henover mod venstre side.
Der høres nogle akkorder fra pianoet. Så kom-
mer hun frem igen og går ind i selskabsværelset )
det mørke værelse. Kommer så ind i bag-
værelset og går henover mod venstre side.
Der høres nogle akkorder fra pianoet. Så kom-
mer hun frem igen og går ind i selskabsværelset )
(Berte kommer fra højre side gennem bag-
værelset med en tændt lampe, som hun stil-
ler på d bordet foran hjørnesofaen i salonen.)
Hendes øjne er forgrædte og hun har sorte
bånd på kappen. Går stille og varsomt ud
til højre. Hedda går hen til glasdøren, let-
ter forhænget lidt tilside og ser ud i mørket.)
værelset med en tændt lampe, som hun stil-
ler på d bordet foran hjørnesofaen i salonen.)
Hendes øjne er forgrædte og hun har sorte
bånd på kappen. Går stille og varsomt ud
til højre. Hedda går hen til glasdøren, let-
ter forhænget lidt tilside og ser ud i mørket.)
(Kort efter kommer
frøken Tesman
, sørge-
klædt, med hat og slør ind fra forstuen.) Hed-
da går hende imøde og rækker hende hånden.)
klædt, med hat og slør ind fra forstuen.) Hed-
da går hende imøde og rækker hende hånden.)
Frøken Tes{
<...>
}man
Faksimile
48.
185.
Ja, Hedda, her kommer jeg i sorgens farver.
For nu har da min stakkers søster endelig
stridt ud.
For nu har da min stakkers søster endelig
stridt ud.
Hedda
.Jeg véd det allerede, som De vel
ser
. Tesman
sendte et kort ud til mig.
sendte et kort ud til mig.
Frøken Tesman
.Ja, han lovte mig jo det. Men jeg syntes da
alligevel at til Hedda, – her i livets hus, – her
måtte jeg da melde døden selv.
alligevel at til Hedda, – her i livets hus, – her
måtte jeg da melde døden selv.
Hedda
.Det var meget venligt af Dem.
Frøken Tesman
.Å, Rina skulde bare ikke gåt bort netop nu.
Heddas hus skulde ikke bære sorg i denne
tid.
Heddas hus skulde ikke bære sorg i denne
tid.
Hedda
(afledende.)
Hun døde jo så stille, frøken Tesman?
Frøken Tesman
.
Å
så dejligt, – så fredeligt løste det sig op for
hende. Og så den usigelige lykke at hun fik
sé Jørgen engang til. Og fik sige ham rig-
tig farvel. – Er han kanske ikke kommen
hjem endnu?
hende. Og så den usigelige lykke at hun fik
sé Jørgen engang til. Og fik sige ham rig-
tig farvel. – Er han kanske ikke kommen
hjem endnu?
Faksimile
186.
Hedda
.Nej. Han skev skrev, at jeg ikke måtte vente
ham så snart. Men sæt Dem da ned.
ham så snart. Men sæt Dem da ned.
Frøken Tesman
.Nej tak, kære – velsignede Hedda. Jeg vilde
nok gerne. Men jeg har så liden tid. Nu skal
hun stelles og pyntes så godt jeg kan. Rigtig
pén skal hun komme i sin grav.
nok gerne. Men jeg har så liden tid. Nu skal
hun stelles og pyntes så godt jeg kan. Rigtig
pén skal hun komme i sin grav.
Hedda
.Kan ikke jeg hjælpe med noget?
Frøken Tesman
.
Å
tænk da aldrig på det! Sligt noget
˹må˺
skal
ik-
ke Hedda Tesman ha’ ta’ sine hender i. Og ik-
ke fæste sine tanker ved heller. Ikke i den-
ne tid, ikke.
ke Hedda Tesman ha’ ta’ sine hender i. Og ik-
ke fæste sine tanker ved heller. Ikke i den-
ne tid, ikke.
Hedda
.
Å
tankerne, – de lar sig ikke sådan mestre –
Frøken Tesman
(vedblivende.)
Ja,
herre gud
, så går det i verden. Hjemme
hos mig skal vi nu sy lintøj til Rina. Og her
skal vel også snart syes, kan jeg tænke. Men
det blir af et andet slags, det, – gud ske lov!
hos mig skal vi nu sy lintøj til Rina. Og her
skal vel også snart syes, kan jeg tænke. Men
det blir af et andet slags, det, – gud ske lov!
(Jørgen Tesman kommer ind gennem
forstuedøren.)
forstuedøren.)
Faksimile
187.
Hedda
.Nå, det var da
godt
du endelig kom en-
gang.
gang.
Tesman
.Er du her, tante Julle? Hos Hedda? Tænk
det!
det!
Frøken Tesman
.Jeg vilde just til at gå igen, min kære gut.
Nå, fik du så udrettet alt det, du lovte mig?
Nå, fik du så udrettet alt det, du lovte mig?
Tesman
.Nej, jeg er virkelig ræd, jeg har glemt halvpar-
ten, du. Jeg får springe ind til dig imorgen i-
gen. For idag er mit hode så rent fortumlet.
Jeg kan ikke holde tankerne sammen.
ten, du. Jeg får springe ind til dig imorgen i-
gen. For idag er mit hode så rent fortumlet.
Jeg kan ikke holde tankerne sammen.
Frøken Tesman
.Men, snille Jørgen, du må da ikke ta’ det på
den vis.
den vis.
Tesman
.Så? Hvorledes da, mener du?
Frøken Tesman
.Du skal være glad i sorgen. Glad {s}for det, som
sket er. Ligesom jeg er det.
sket er. Ligesom jeg er det.
Tesman
.Å ja, ja. Du tænker på tante Rina, du.
Frøken Tesman
.I det første dagene, ja. Men det kommer vel ik-
ke til at vare så længe, vil jeg håbe. S{ <...> }alig Ri-
nas lille stue skal da ikke stå tom, véd jeg!
ke til at vare så længe, vil jeg håbe. S{ <...> }alig Ri-
nas lille stue skal da ikke stå tom, véd jeg!
Tesman
.Så? Hvem vil du da skal flytte ind i den? Hvad?
Frøken Tesman
.Å, der findes altid en eller anden syg s{
<...>
}takker,
som trænger røgt og pleje, desværre.
som trænger røgt og pleje, desværre.
Hedda
.Vil De virkelig ta’ sligt kors på Dem igen?
Frøken Tesman
.Kors! Gud forlade Dem, barn, – det har da ik-
ke været noget kors for mig.
ke været noget kors for mig.
Hedda
.Men om der nu skulde komme et fremmed men-
neske, så –
neske, så –
Frøken Tesman
.Å, med syge folk blir en snart venner. Og jeg be-
høver da så sårt at ha’ nogen at leve for, jeg og-
så. Nå, gud ske lov og tak, – her i huset turde
vel også bli’ et og andet at ta’ hånd i for en
gammel tante.
høver da så sårt at ha’ nogen at leve for, jeg og-
så. Nå, gud ske lov og tak, – her i huset turde
vel også bli’ et og andet at ta’ hånd i for en
gammel tante.
Tesman
.Ja, tænk, hvor dejligt vi tre kunde ha’ det sam-
men, dersom –
men, dersom –
Hedda
.Dersom –?
Tesman
(urolig.)
Å, ikke noget. Det ordner sig vel. Lad os håbe
det. Hvad?
det. Hvad?
Frøken Tesman
.Ja,
ja,
I to har nok noget at snakke sam-
men, kan jeg skønne. (smiler.) Og Hedda
har kanske også noget at fortælle dig, Jør-
gen. Farvel! Nu må jeg hjem til Rina. (ven-
der sig ved døren.) Herre gud , hvor underligt
at tænke sig! Nu er Rina både hos mig og hos
salig Jochum.
men, kan jeg skønne. (smiler.) Og Hedda
har kanske også noget at fortælle dig, Jør-
gen. Farvel! Nu må jeg hjem til Rina. (ven-
der sig ved døren.) Herre gud , hvor underligt
at tænke sig! Nu er Rina både hos mig og hos
salig Jochum.
Tesman
.Ja, tænk det, tante Julle! Hvad?
(Frøken Tesman går ud gennem forstue-
døren.)
døren.)
Hedda
(følger Tesman koldt og forskende med øjnene.)
Tesman
.
Å
det er ikke dødsfaldet alene. Det er Ejlert,
som jeg er så inderlig urolig for.
som jeg er så inderlig urolig for.
Hedda
(hurtigt.)
Er der noget nyt med ham?
Tesman
.Jeg vilde løbet op til ham i eftermiddag og sagt
ham at manuskriptet var i god behold.
ham at manuskriptet var i god behold.
Hedda
.Nå? Traf du ham så ikke?
Tesman
.Nej. Han var ikke hjemme. Men bagefter så
mødte jeg fru Elvsted og hun fortalte at han
havde været her tidlig imorges. Hvad?
mødte jeg fru Elvsted og hun fortalte at han
havde været her tidlig imorges. Hvad?
Hedda
.Ja straks
efter
du var gåt.
Tesman
.Og han skal jo ha’
sagt
at han havde revet ma-
nuskriptet istykker. Hvad?
nuskriptet istykker. Hvad?
Hedda
.Ja, han påstod det.
Tesman
.Men,
herre gud
, så har han jo været rent sinds-
forvirret! Og så turde du vel sagtens ikke gi’ ham
det tilbage heller, Hedda?
Faksimile
191.
forvirret! Og så turde du vel sagtens ikke gi’ ham
det tilbage heller, Hedda?
Hedda
.Nej, han fik det ikke.
Tesman
.Men du sa’ ham da
vel
at vi havde det?
Hedda
.Nej. (hurtigt.) Sa’ du kanske det til fru Elvsted?
Tesman
.Nej, det vilde jeg ikke. Men til ham selv skulde
du da ha’ sagt det. Tænk, om han i fortvilelse
går hen og gør en ulykke på sig! Lad mig få
manuskriptet, Hedda! Jeg vil springe ind
til ham med det straks. Hvor har du pakken?
du da ha’ sagt det. Tænk, om han i fortvilelse
går hen og gør en ulykke på sig! Lad mig få
manuskriptet, Hedda! Jeg vil springe ind
til ham med det straks. Hvor har du pakken?
Hedda
(kold og ubevægelig, støttet til lænestolen.)
Jeg har den ikke mere.
Tesman
.Har du den ikke! Hvad i al verden mener
du med det!
du med det!
Hedda
.Jeg har brændt det op – alt sammen.
Tesman
,
(farer op i skræk.)
Brændt! Brændt Ejlerts manuskript!
Faksimile
192.
Hedda
.Skrig ikke så. Tjenestepigen kunde gerne høre
dig.
dig.
Tesman
.Brændt! Men du godeste
gud
–! Nej, nej, nej, –
dette er rent umuligt!
dette er rent umuligt!
Hedda
.Ja, det er nu så alligevel.
Tesman
.Men véd du da selv, hvad du der har gjort, Hed-
da! Det er jo ulovlig omgang med hittegods. Tænk
det! Ja, spørg du bare assessor Brack, så skal
du få høre.
da! Det er jo ulovlig omgang med hittegods. Tænk
det! Ja, spørg du bare assessor Brack, så skal
du få høre.
Hedda
.Det er visst
rådeligst
at du ikke taler om det, –
hverken til assessoren eller til nogen anden.
hverken til assessoren eller til nogen anden.
Tesman
.Men hvorledes kunde du da gå hen og gøre
noget så uhørt! Hvorledes kunde sligt falde
dig ind{!}? Hvorledes kunde det komme over
dig{!}? Svar mig på det. Hvad?
noget så uhørt! Hvorledes kunde sligt falde
dig ind{!}? Hvorledes kunde det komme over
dig{!}? Svar mig på det. Hvad?
Hedda
(undertrykker et næsten umærkeligt smil.)
Jeg gjorde det for din skyld, Jørgen.
Hedda
.Da du kom hjem imorges og
fortalte
at han
havde læst for dig –
havde læst for dig –
Tesman
.Ja, ja, hvad så?
Hedda
.Da tilstod
du
at du misundte ham det værk.
Tesman
.Å
herre gud
, det var da ikke så bogstavelig
ment.
ment.
Hedda
.Alligevel. Jeg kunde ikke tåle den
tanke
at nogen anden skulde stille dig i skyggen.
at nogen anden skulde stille dig i skyggen.
Tesman
,
(i udbrud, mellem tvil og glæde.)
Hedda, – å, er det sandt, hvad du siger! –
Ja-men, – ja-men – på den slags måde har
jeg aldrig mærket din kærlighed før. Tænk
det!
Ja-men, – ja-men – på den slags måde har
jeg aldrig mærket din kærlighed før. Tænk
det!
Hedda
.Nå, så er det bedst du får vide da – at just i
denne tid – ( hæftigt , afbrydende). Nej, nej, –
du kan spørge dig for hos tante Julle. Så
gir hun dig nok besked.
denne tid – ( hæftigt , afbrydende). Nej, nej, –
du kan spørge dig for hos tante Julle. Så
gir hun dig nok besked.
Faksimile
194.
Tesman
.Å, jeg tror næsten jeg forstår dig, ˹Hedda!˺
(slår hæn-
derne sammen.) Nej, herre gud , du, – skulde
det være muligt! Hvad?
derne sammen.) Nej, herre gud , du, – skulde
det være muligt! Hvad?
Hedda
.Skrig da ikke så. Pigen kan høre dig.
Tesman
(leende i overstadig glæde.)
Pigen! Nej, du er virkelig kostelig, du, Hedda!
Pigen, – det er jo Berte, det! Jeg vil selv ud og for-
tælle det til Bert{ <...> }e.
Pigen, – det er jo Berte, det! Jeg vil selv ud og for-
tælle det til Bert{ <...> }e.
Hedda
(knuger hænderne som fortvilet.)
Å, jeg forgår, – jeg forgår i alt dette her!
Tesman
.I hvad for noget, Hedda? Hvad?
Hedda
(koldt, behersket.)
I alt dette – løjerlige, – Jørgen.
Tesman
.Løjerligt? At jeg er så
sjæleglad?
Men alligevel –.
Kanske det ikke er værdt at jeg siger noget til Berte.
Kanske det ikke er værdt at jeg siger noget til Berte.
Hedda
.Å jo, – hvorfor ikke det også?
Tesman
.Faksimile
195
Nej, nej, ikke endnu. Men tante Julle må til-
forladelig få vide det. Og det, at du begynder
at kalde mig Jørgen også! Tænk det. Å, tan-
te Julle, hun vil bli’ så glad, – så glad!
forladelig få vide det. Og det, at du begynder
at kalde mig Jørgen også! Tænk det. Å, tan-
te Julle, hun vil bli’ så glad, – så glad!
Hedda
.Når hun
hører
at jeg har brændt Ejlert Løv-
borgs papirer – for din skyld?
borgs papirer – for din skyld?
Tesman
.Nej, det er jo også sandt! Det med papirerne,
det må naturligvis ingen få vide. Men at du
brænder for mig, Hedda, – det skal så sande-
lig tante Julle ha’ del i! For resten gad jeg vide,
jeg, om sligt noget er almindeligt hos unge
koner, du? Hvad?
det må naturligvis ingen få vide. Men at du
brænder for mig, Hedda, – det skal så sande-
lig tante Julle ha’ del i! For resten gad jeg vide,
jeg, om sligt noget er almindeligt hos unge
koner, du? Hvad?
Hedda
.Du bør spørge tante Julle om det også, synes jeg.
Tesman
.Ja, det vil jeg virkelig gøre ved lejlighed. (ser at-
ter urolig og betænkelig ud.) Nej men, – nej
men <...> manuskriptet da! Herre gud , det er jo
forfærdeligt at tænke sig for den stakkers Ej-
lert alligevel.
ter urolig og betænkelig ud.) Nej men, – nej
men <...> manuskriptet da! Herre gud , det er jo
forfærdeligt at tænke sig for den stakkers Ej-
lert alligevel.
(Fru Elvsted, klædt ligesom ved sit første
besøg, med hat og overtøj, kommer ind gen-
nem forstuedøen .)
besøg, med hat og overtøj, kommer ind gen-
nem forstuedøen .)
Faksimile
196.
Fru Elvsted
(hilser hurtigt og siger i sindsbevægelse.)
Å, kære Hedda, tag mig ikke ilde
op
at jeg
kommer igen.
kommer igen.
Hedda
.Hvad er der hændt dig, Thea?
Tesman
.Er det noget med Ejlert Løvborg igen? Hvad?
Fru Elvsted
.Å ja, – jeg er så gruelig ræd
for
at der er tilstødt
ham en ulykke.
ham en ulykke.
Hedda
(griber hende i armen.)
Ah, – tror du det!
Tesman
.Nej men,
herre gud
, – hvor kan De da falde på
sligt, fru Elvsted!
sligt, fru Elvsted!
Fru Elvsted
.Jo, for jeg
hørte
at de talte om ham i pensionen,
– just som jeg kom ind. Å, der går jo de utrolig-
ste rygter om ham i byen idag.
– just som jeg kom ind. Å, der går jo de utrolig-
ste rygter om ham i byen idag.
Tesman
.Ja, tænk, det hørte jeg også! Og så kan jeg
bevid-
ne at han gik lige hjem og la’ sig. Tænk det!
ne at han gik lige hjem og la’ sig. Tænk det!
Fru Elvsted
.Å, jeg fik ikke rede på nogen ting. Enten
de nu ikke vidste noget nærmere eller –. Der
blev stille da de så mig. Og spørge, det tur-
de jeg ikke.
de nu ikke vidste noget nærmere eller –. Der
blev stille da de så mig. Og spørge, det tur-
de jeg ikke.
Tesman
(urolig om på gulvet.)
Vi vil håbe – vi vil
håbe
De har hørt fejl, fru
Elvsted!
Elvsted!
Fru Elvsted
.Nej, nej, jeg er viss
på
at det var ham, de talte
om. Og så hørte jeg der blev næ{ <...> }vnt noget sådant
som hospitalet eller –
om. Og så hørte jeg der blev næ{ <...> }vnt noget sådant
som hospitalet eller –
Tesman
.Hospitalet!
Hedda
.Nej, – det er da vel umuligt!
Fru Elvsted
.Å, jeg blev så dødelig ræd for ham. Og så gik
jeg op i hans logis og spurgte efter ham der.
jeg op i hans logis og spurgte efter ham der.
Hedda
.
Kunde du bekvemme dig til det, Thea!
Fru Elvsted
.Ja, hvad skulde jeg vel andet gøre? For jeg
syntes ikke jeg kunde holde den uvissheden
ud længer.
Faksimile
198
syntes ikke jeg kunde holde den uvissheden
ud længer.
Tesman
.Men De traf ham vel ikke, De, heller? Hvad?
Fru Elvsted
.Nej. Og folkene vidste ikke nogen besked om
ham. Han havde ikke været hjemme siden igår
eftermiddag, sa’ de.
ham. Han havde ikke været hjemme siden igår
eftermiddag, sa’ de.
Tesman
.Igår! Tænk, at de kunde si’ det!
Fru Elvsted
.Å, jeg synes det er umuligt andet, end at der
må være noget galt på færde med ham!
må være noget galt på færde med ham!
Tesman
Du, Hedda, – om jeg gik indover, du, og for-
hørte mig sådan på forskellige steder –?
hørte mig sådan på forskellige steder –?
Hedda
.Nej, nej, – bland ikke du dig op i dette her.
(Assessor Brack, med hat i hånden, kom-
mer ind gennem forstuedøren, som Berte åb-
ner og lukker efter ham. Han ser alvorlig ud
og hilser i taushed.)
mer ind gennem forstuedøren, som Berte åb-
ner og lukker efter ham. Han ser alvorlig ud
og hilser i taushed.)
Tesman
.Å, er De der, kære assessor? Hvad?
Tesman
.Jeg kan
sé
på
Dem
at De har fåt budskabet
fra tante Julle.
fra tante Julle.
Brack
.Det har jeg også fåt, ja.
Tesman
.Er det ikke sørgeligt, De? Hvad?
Brack
.Nå, kære Tesman, det er nu som man ta’r det.
Tesman
,
( ser noget uviss på ham.)
Er der
kanske
ellers hændt noget?
Brack
.Ja, der er det.
Hedda
.
(spændt.)
Noget sørgeligt, assessor Brack?
Brack
.Også som man
tar
det, frue.
Fru Elvsted
,
(i uvilkårligt udbrud.)
Å, det er noget med Ejlert Løvborg!
Brack
( ser lidt på hende.)
Faksimile
200.
Hvorledes falder fruen på det? Véd fruen
kanské allerede noget –?
kanské allerede noget –?
Fru Elvsted
,
(forvirret.)
Nej, nej, det gør jeg sletikke; men –
Tesman
.
Men,
gud
bevar’ os, så sig det dog!
Brack
(trækker på skuldrene.)
Nå, – desværre, – Ejlert Løvborg er bragt på ho-
spitalet. Han ligger nok for døden allerede.
spitalet. Han ligger nok for døden allerede.
Fru Elvsted
.
(skriger ud.)
Å
gud
, å
gud
–!
Tesman
.På hospitalet! Og for døden også!
Hedda
,
(uvilkårligt.)
Så hurtigt altså –!
Fru Elvsted
(jamrende.)
Og vi, som skiltes uden forsoning, Hedda!
Hedda
(hvisker.)
Men, Thea, – Thea da!
Faksimile
52.
201.
Fru Elvsted
(uden at agte på hende.)
Jeg må ind til ham! Jeg må
sé
ham ilive!
Brack
.Det nytter Dem ikke noget, frue. Der får ingen
komme til ham.
komme til ham.
Fru Elvsted
.
Å
men sig mig da bare, hvad der er hændt
ham! Hvad er det for noget?
ham! Hvad er det for noget?
Tesman
.Ja, for han har da vel aldrig selv –! Hvad?
Hedda
.Jo, det er jeg viss på han har.
Tesman
.Hedda, – hvor kan du da –!
Brack
,
(som stadig holder øje med hende.)
De har desværre gættet ganske rigtigt, fru
Tesman.
Tesman.
Fru Elvsted
.Å, hvor forfærdeligt!
Tesman
.Selv altså! Tænk det!
Hedda
.Skudt sig!
Faksimile
202.
Brack
.Også rigtig gættet, frue.
Fru Elvsted
(søger at fatte sig.)
Når skete det, herr assessor?
Brack
.Nu i eftermiddag. Mellem tre og fire.
Tesman
.Men,
herre gud
, – hvor gjorde han det da? Hvad?
Brack
(lidt usikker.)
Hvor? Ja, kære, – han gjorde det vel i sit logis.
Fru Elvsted
.Nej, det kan ikke være rigtig. For der var jeg
indom mellem sex og syv.
indom mellem sex og syv.
Brack
.Nå, så et andet steds da. Det véd jeg ikke så
nøje. Jeg véd bare at han blev fundet –. Han
havde skudt sig – gennem brystet.
nøje. Jeg véd bare at han blev fundet –. Han
havde skudt sig – gennem brystet.
Fru Elvsted
.Å, hvor grufuldt at tænke sig! At han skulde
ende s{ <...> }åledes!
ende s{ <...> }åledes!
Hedda
(til Brack.)
Var det gennem brystet?
Faksimile
203.
Brack
.Ja, – som jeg siger.
Hedda
.Altså ikke gennem tindingen?
Brack
.Gennem brystet, fru Tesman.
Hedda
.Ja, ja, – brystet er også godt.
Brack
.Hvorledes, frue?
Hedda
(afvisende.)
Å nej, – ikke noget.
Tesman
.Og såret er livsfarligt, siger De? Hvad?
Brack
.Såret er absolut dødeligt. Sandsynligvis er
det allere˹de˺ – forbi med ham.
det allere˹de˺ – forbi med ham.
Fru Elvsted
.Ja, ja, det aner mig! Det er forbi! Forbi!
Å
Hed-
da –!
da –!
Tesman
.Men sig mig da, – hvor har De fåt vide dette
her altsammen?
her altsammen?
Gennem en af politiets folk. En, som jeg skul-
de tale med.
de tale med.
Hedda
(højlydt.)
Endelig eng{
<...>
}ang en dåd!
Tesman
(forskrækket.)
Gud bevare mig, – hvad siger du, Hedda!
Hedda
.Jeg siger, at dette her er der skønhed i.
Brack
.Hm, fru Tesman –
Tesman
.Skønhed! Nej tænk det!
Fru Elvsted
.
Å
Hedda, hvor kan du da tale om skønhed
i sligt noget!
i sligt noget!
Hedda
.Ejlert Løvborg har gjort op regningen med sig
selv{,}. Han har havt mod til at gøre det, som –
som gøres skulde.
selv{,}. Han har havt mod til at gøre det, som –
som gøres skulde.
Fru Elvsted
.Nej, tro da
aldrig
at det er gået til på den vis!
Hvad han har gjort, det har han gjort i vildelse.
Hvad han har gjort, det har han gjort i vildelse.
Faksimile
53.
205.
Tesman
.I fortvilelse har han gjort det!
Hedda
.Det har han ikke. Det er jeg så viss på.
Fru Elvsted
.Jo, han har! I vildelse! Ligesom da han rev
vore hæfter istykker.
vore hæfter istykker.
Brack
(studsende.)
Hæfterne? Manuskriptet, mener De? Har han
revet det istykker?
revet det istykker?
Fru Elvsted
.Ja, det gjorde han inat.
{Br}Tesman
(hvisker sagte.)
Å, Hedda, vi kommer aldrig bort fra dette her.
Brack
.Hm, det var da besynderligt.
Tesman
(henover gulvet.)
Tænke sig
til
at Ejlert skal gå således ud af
verden! Og så ikke efterlade sig det, som vilde
ha’ fæstet hans navn så varigt –
verden! Og så ikke efterlade sig det, som vilde
ha’ fæstet hans navn så varigt –
Fru Elvsted
.Å, om det kunde sættes sammen igen!
Faksimile
20{7}6.
Tesman
.Ja, tænk, om det kunde det! Jeg véd ikke, hvad
jeg vilde gi’ –
jeg vilde gi’ –
Fru Elvsted
.
Kanské
det kan, herr Tesman.
Tesman
.Hvad mener De?
Fru Elvsted
{.},
(søger i kjolelommen.)
Se her. Jeg har gemt de løse lapper, som han
havde med når han diktérte .
havde med når han diktérte .
Hedda
(et skridt nærmere.)
Ah –!
Tesman
.Dem har De gemt, fru Elvsted! Hvad?
Fru Elvsted
.Ja, her har jeg dem. Jeg tog dem
med
da jeg rejste.
Og så er de ble’t liggende i lommen –
Og så er de ble’t liggende i lommen –
Tesman
.Å, lad mig bare få
sé
!
Fru Elvsted
(rækker ham en bunke småblade.)
Men det er så forvirret. Så rent om hinanden.
Tesman
.Faksimile
20{8}7.
Tænk, om vi kunde finde ud af det alligevel!
Kanske når vi to hjalp hinanden –
Kanske når vi to hjalp hinanden –
Fru Elvsted
.Å ja, lad os forsøge idetmindste –
Tesman
.Det skal gå! Det må gå! Jeg sætter mit liv
ind på dette her!
ind på dette her!
Hedda
.Du, Jørgen? Dit liv?
Tesman
.Ja, eller rettere sagt al den tid, jeg kan råde
over. Mine egne samlinger, de får ligge sålæn-
ge. Hedda, – du forstår mig? Hvad? Det er
noget, jeg skylder Ejlerts eftermæle.
over. Mine egne samlinger, de får ligge sålæn-
ge. Hedda, – du forstår mig? Hvad? Det er
noget, jeg skylder Ejlerts eftermæle.
Hedda
.Kanske det.
Tesman
.Og så, kære fru Elvsted, så vil vi ta’ os sam-
men. Herre gud , det nytter jo ikke at ruge over
det, som sket er. Hvad? Vi vil sé at komme
så vidt til ro i sindet at –
men. Herre gud , det nytter jo ikke at ruge over
det, som sket er. Hvad? Vi vil sé at komme
så vidt til ro i sindet at –
Fru Elvsted
.Ja, ja, herr Tesman, jeg skal prøve så godt jeg
kan.
kan.
Tesman
.Faksimile
20{9}8.
Nå, kom så her. Vi må
sé
på notitserne straks.
Hvor skal vi sætte os? Her? Nej, derinde i bag-
stuen. Undskyld, kære assessor! Kom så med
mig, fru Elvsted.
Hvor skal vi sætte os? Her? Nej, derinde i bag-
stuen. Undskyld, kære assessor! Kom så med
mig, fru Elvsted.
Fru Elvsted
.Å
gud
, – om det endda bare var gørligt!
(Tesman og
fru Elvsted
går ind i bagværel-
set. Hun tager hat og overtøj af. Begge sæt-
ter sig ved bordet under hængelampen og for-
dyber sig i ivrig undersøgelse af papirerne.
Hedda går hen mod ovnen og sætter sig i læ-
nestolen. Lidt efter går Brack hen til hende.)
set. Hun tager hat og overtøj af. Begge sæt-
ter sig ved bordet under hængelampen og for-
dyber sig i ivrig undersøgelse af papirerne.
Hedda går hen mod ovnen og sætter sig i læ-
nestolen. Lidt efter går Brack hen til hende.)
Hedda
(halvhøjt.)
Å
assessor, – hvilken befrielse der er i dette med
Ejlert Løvborg.
Ejlert Løvborg.
Brack
Befrielse, fru Hedda? Ja, for ham er det jo
rigtignok en befrielse –
rigtignok en befrielse –
Hedda
.Jeg mener, for mig. En befrielse at
vide
at der
dog virkelig kan ske noget frivilligt modigt
i verden. Noget, som der falder et skær af uvil-
kårlig skønhed over.
dog virkelig kan ske noget frivilligt modigt
i verden. Noget, som der falder et skær af uvil-
kårlig skønhed over.
Hm, – kære fru Hedda –
Hedd{e}a
.
Å
jeg véd
nok
hvad De vil sige. For De er
dog et slags fagmenneske, De også, ligesom
– nå!
dog et slags fagmenneske, De også, ligesom
– nå!
Brack
(ser fast på hende.)
Ejlert Løvborg har været Dem mere, end
hvad De kanske vil tilstå for Dem selv. El-
ler skulde jeg ta’ fejl i det?
hvad De kanske vil tilstå for Dem selv. El-
ler skulde jeg ta’ fejl i det?
Hedda
.Sligt svarer jeg Dem ikke på. Jeg véd
bare
at Ejlert Løvborg har havt mod til at leve li-
vet efter sit eget sind. Og så nu – det store!
Det, som der er skønhed over. Det, at han hav-
de kraft og vilje til at bryde op fra livsgildet
– så tidligt.
at Ejlert Løvborg har havt mod til at leve li-
vet efter sit eget sind. Og så nu – det store!
Det, som der er skønhed over. Det, at han hav-
de kraft og vilje til at bryde op fra livsgildet
– så tidligt.
Brack
.Det gør mig ondt, fru Hedda, – men jeg nø-
des til at rive Dem ud af en smuk indbild-
ning.
des til at rive Dem ud af en smuk indbild-
ning.
Hedda
.En indbildning?
Hedda
.Og hvad er så det?
Brack
.Han har ikke skudt sig
selv – frivilligt.
selv – frivilligt.
Hedda
.Ikke frivilligt!
Brack
.
˹Nej.˺ Sagen med Ejlert Løvborg hænger ikke gan-
ske således sammen, som jeg fortalte.
ske således sammen, som jeg fortalte.
Hedda
(i spænding.)
Har De fortiet noget? Hvad er det?
Brack
.For den stakkers fru Elvsteds skyld brugte
jeg et par små omskrivninger.
jeg et par små omskrivninger.
Hedda
.Hvilke da?
Brack
.Først
det
at han virkelig allerede er død.
Hedda
.På
hospitalet?
Brack
.Ja. Og uden at komme til bevidsthed.
Hedda
.Hvad mere har De fortiet?
Brack
.Hedda
.Nå, det kan jo også være så temmelig lige-
gyldigt.
gyldigt.
Brack
.Ikke så ganske. For jeg skal sige Dem, – Ej-
lert Løvborg blev funden skudt i – i frøken
Dianas boudoir.
lert Løvborg blev funden skudt i – i frøken
Dianas boudoir.
Hedda
(vil springe op men synker tilbage.)
Det er imu umuligt, assessor Brack! Der
kan han ikke ha’ været idag igen!
kan han ikke ha’ været idag igen!
Brack
.Han var der i eftermiddag. Han kom for at
kræve noget, som han sa’ de havde ta’t fra
ham. Talte forvirret om et barn, som var blét borte –
kræve noget, som han sa’ de havde ta’t fra
ham. Talte forvirret om et barn, som var blét borte –
Hedda
.Ah, – derfor altså –
Brack
.Jeg tænkte
mig
at det
kanske
kunde været
hans manuskript. Men det har han jo selv
tilintetgjort, hører jeg. Så må det vel ha’ væ-
ret tegnebogen da.
hans manuskript. Men det har han jo selv
tilintetgjort, hører jeg. Så må det vel ha’ væ-
ret tegnebogen da.
Hedd{e}a
.Brack
.Ja, der. Med en affyret pistol i brystlommen.
Skuddet havde truffet ham dødeligt.
Skuddet havde truffet ham dødeligt.
Hedda
.I brystet, – ja.
Brack
.Nej, – det traf ham i underlivet.
Hedda
(ser op på ham med et udtryk af ækkelhed .)
Det også!
Å
det latterlige og det lave, det læg-
ger sig som en forbandelse over alt det, jeg
bare rører ved.
ger sig som en forbandelse over alt det, jeg
bare rører ved.
Brack
.Der kommer noget til, fru Hedda. Noget, som
går ind under det gemene også.
går ind under det gemene også.
Hedda
.Og hvad er det?
Brack
.Pistolen, som han havde på sig –
Hedda
(åndeløst.)
Nå! Hvad den!
Brack
.Den må han ha’ stjålet.
Faksimile
55.
213.
Hedda
(springer op.)
Stjålet! Det er ikke sandt! Det har han ikke!
Brack
.Det er umuligt andet. Han må ha’ stjålet
den –. Hys!
den –. Hys!
(Tesman og
fru Elvsted
har rejst sig fra
bordet i bagværelset og kommer ind i sa-
lonen.)
bordet i bagværelset og kommer ind i sa-
lonen.)
Tesman
(med papirerne i begge hænder.)
Du, Hedda, – det er næsten ikke muligt for
mig at sé derinde under hængelampen.
Tænk det!
mig at sé derinde under hængelampen.
Tænk det!
Hedda
.Ja, jeg tænker.
Tesman
.Måtte vi
kanske
få lov til at sidde lidt ved
dit skrivebord. Hvad?
dit skrivebord. Hvad?
Hedda
.Ja, gerne for mig. (hurtigt.) Nej, {
<...>
}vent! Lad
mig få rydde af først.
mig få rydde af først.
Tesman
.
Å
det behøver du slet ikke, Hedda. Der er god
plads.
plads.
Faksimile
214.
Hedda
.Nej, nej, lad mig bare få rydde af, siger jeg.
Bære dette her ind på pianoet sålænge. Se så!
Bære dette her ind på pianoet sålænge. Se så!
(
Hun
har trukket en genstand, dækket med
noteblade, frem under reolen, lægger nogle
flere blade til og bærer det hele ind til venstre
i bagværelset. Tesman lægger papirlapperne
på skrivebordet og flytter lampen { <...> }fra hjørne-
bordet derhe{ <...> }n. Han og fru Elvsted sætter sig
og tager igen fat på arbejdet. Hedda kom-
mer tilbage.)
noteblade, frem under reolen, lægger nogle
flere blade til og bærer det hele ind til venstre
i bagværelset. Tesman lægger papirlapperne
på skrivebordet og flytter lampen { <...> }fra hjørne-
bordet derhe{ <...> }n. Han og fru Elvsted sætter sig
og tager igen fat på arbejdet. Hedda kom-
mer tilbage.)
Hedda
,
(bag fru Elvsteds stol, kramser hende blødt
i håret.)
Nå, søde Thea, – går det så med Ejlert Løv-
borgs mindesmærke?
borgs mindesmærke?
Fru Elvsted
(ser modfalden op på hende.)
Å
gud
, – det blir visst uhyre svært at finde
rede i.
rede i.
Tesman
.Det må gå. Der er ikke andet for. Og det, at
bringe orden i andres papirer, – det er netop
noget, som ligger for mig.)
bringe orden i andres papirer, – det er netop
noget, som ligger for mig.)
(Hedda går hen til ovnen og sætter sig
på en af taburetterne. Brack står over hen-
de, støttet til lænestolen.)
Faksimile
215.
på en af taburetterne. Brack står over hen-
de, støttet til lænestolen.)
Hedda
(hvisker.)
Hvad var
det
De sa’ om pistolen?
Brack
(sagte.)
At den må han ha’ stjålet.
Hedda
.Hvorfor netop stjålet?
Brack
.Fordi enhver anden forklaring bør være umu-
lig, fru Hedda.
lig, fru Hedda.
Hedda
.Ja så.
Brack
(ser lidt på hende.)
Ejlert Løvborg har naturligvis været her i-
morges. Ikke sandt?
morges. Ikke sandt?
Hedda
.Jo.
Brack
.Var De alene med ham?
Hedda
.Ja, en stund.
Faksimile
216.
Brack
.Forlod De ikke
værelset
mens han var her?
Hedda
.Nej.
Brack
.Tænk Dem om. Var De sletikke ude et øjeblik?
Hedda
.Jo,
kanske
et lidet øjeblik – ude i forstuen.
Brack
.Og hvor havde De Deres pistolkasse imens.
Hedda
.Den havde jeg nede i –
Brack
.Nå, fru Hedda?
Hedda
.Kassen stod der borte på skrivebordet.
Brack
.Har De siden
set
efter
om begge pistolerne er
der?
der?
Hedda
.Nej.
Brack
.Behøves heller ikke. Jeg ha så den pistol,
Løvborg havde havt på sig. Og jeg kendte
den straks igen fra igår. Og fra før af også.
Løvborg havde havt på sig. Og jeg kendte
den straks igen fra igår. Og fra før af også.
Faksimile
56.
217.
Hedda
.Har De den
kanské
?
Brack
.Nej, politiet har den.
H{
<...>
}edda
.Hvad vil politiet gøre med pistolen?
Brack
.
Sé
til at komme på spor efter ejeren.
Hedda
.Tror
De
at det kan opdages?
Brack
(bøjer sig ned over hende og hvisker.)
Nej, Hedda Gabler, – ikke så længe jeg tier.
Hedda
(ser sky på ham.)
Og hvis De ikke tier, – hvad så?
Brack
(trækker på skuldrene.)
Der er jo altid den
udvej
at pi pistolen er stjå-
let.
let.
Hedda
,
(fast.)
Heller dø!
Hedda
(uden at svare.)
Og når så alts<...>
pistolen altså ikke er stjålet.
Og ejeren opdages. Hvad kommer så?
Og ejeren opdages. Hvad kommer så?
Brack
.Ja, Hedda, – så kommer skandalen.
Hedda
.Skandalen!
Brack
.Skandalen, ja, – som De har slig dødelig skræk
for. De må naturligvis ind for retten. Både
De og frøken Diana. Hun må jo forklare,
hvorledes det hænger sammen. Om det er et
vådeskud eller et drab. Har han villet træk-
ke pistolen op af lommen for at true hende?
Og så er skuddet gåt af? Eller har hun revet
ham pistolen ud af hånden, skudt ham, og stuk-
ket pistolen ned i lommen igen? Det kunde
nok ligne hende. For hun er et håndfast pige-
barn, den samme frøken Diana.
for. De må naturligvis ind for retten. Både
De og frøken Diana. Hun må jo forklare,
hvorledes det hænger sammen. Om det er et
vådeskud eller et drab. Har han villet træk-
ke pistolen op af lommen for at true hende?
Og så er skuddet gåt af? Eller har hun revet
ham pistolen ud af hånden, skudt ham, og stuk-
ket pistolen ned i lommen igen? Det kunde
nok ligne hende. For hun er et håndfast pige-
barn, den samme frøken Diana.
Hedda
.Men alt dette modbydelige kommer jo ikke
mig ved.
mig ved.
Brack
.Faksimile
219.
Nej. Men De må svare på det
spørsmål
:
Hvo hvorfor gav De Ejlert Løvborg pistolen?
Og hvilke slutninger vil man uddrage af den
kendsgærning , at De gav ham den?
Hvo hvorfor gav De Ejlert Løvborg pistolen?
Og hvilke slutninger vil man uddrage af den
kendsgærning , at De gav ham den?
Hedda
(sænker hovedet .)
Det er sandt. Det har jeg ikke tænkt på.
Brack
.Nå, heldigvis er der ingen
fare
sålænge jeg tier.
Hedda
( ser op på ham.)
Jeg er altså i Deres magt, assessor. De har
hals og hånd over mig fra nu af.
hals og hånd over mig fra nu af.
Brack
(hvisker sagtere.)
Kæreste Hedda, – tro mig, – jeg skal ikke mis-
bruge stillingen.
bruge stillingen.
Hedda
.I Deres magt lige fuldt. Afhængig af Deres krav
og vilje. Ufri. Ufri altså! (rejser sig hæftigt .)
Nej, – den tanke holder jeg ikke ud! Aldrig.
og vilje. Ufri. Ufri altså! (rejser sig hæftigt .)
Nej, – den tanke holder jeg ikke ud! Aldrig.
Brack
( ser halvt spottende på hende.)
Man plejer ellers at finde sig i det uun˹d˺gåelige.
Ja,
kanske
det.
(
Hun
går henover mod skrivebordet.)
Hedda
,
(undertrykker et uvilkårligt smil og efter-
ligner Tesmans tonefald.)
Nå? Lykkes det så, Jørgen? Hvad?
Tesman
.Vorherre véd, du. Det blir ialfald hele måne-
ders arbejde, dette her.
ders arbejde, dette her.
Hedda
(som før.)
Nej tænk det! (farer let med hænderne gen-
nem fru Elvsteds hår.) Er ikke det under-
ligt for dig, Thea? Nu sidder du her sammen
med Tesman, – ligesom du før sad med Ejlert
Løvborg.
nem fru Elvsteds hår.) Er ikke det under-
ligt for dig, Thea? Nu sidder du her sammen
med Tesman, – ligesom du før sad med Ejlert
Løvborg.
Fru Elvsted
.Å
gud
, hvis jeg bare kunde beånde din mand
også.
også.
Hedda
.Å, det kommer nok – med tiden.
Tesman
.Ja, véd du hvad, Hedda, – jeg synes virkelig,
jeg begynder at fornæ <...> fornemme noget så-
dant. Men sæt så du dig hen til asssso-
ren igen.
jeg begynder at fornæ <...> fornemme noget så-
Faksimile
57.
221.
dant. Men sæt så du dig hen til asssso-
ren igen.
Hedda
.Er der ingen ting, I to kan bruge mig til her?
Tesman
.Nej, ingen verdens ting. (vender
hovedet
.) Her-
efter får såmæn De være så snil at holde Hed-
da med sel{ <...> }skab, hære assessor!
efter får såmæn De være så snil at holde Hed-
da med sel{ <...> }skab, hære assessor!
Brack
(med et øjekast til Hedda.)
Skal være mig en overmåde stor fornøjelse.
Hedda
.Tak. Men iaften er jeg træt. Jeg vil lægge
mig lidt derinde på sofaen.
mig lidt derinde på sofaen.
Tesman
.
Ja
gør det, kære. Hvad?
(Hedda går ind i bagværelset og trækker
forhængene til efter sig. Kort ophold. Plud-
selig høres hun at spille en vild dansemelo-
di inde på pianoet.)
forhængene til efter sig. Kort ophold. Plud-
selig høres hun at spille en vild dansemelo-
di inde på pianoet.)
Fru Elvsted
(farer op fra stolen.)
Uh, – hvad er det!
Tesman
(løber til døråbningen.)
Faksimile
222.
Men, kæreste Hedda, – spil da ikke op til
dans iaften! Tænk da på tante Rina! Og på
Ejlert også!
dans iaften! Tænk da på tante Rina! Og på
Ejlert også!
Hedda
(stikker hovedet frem mellem forhængene.)
Og på tante Julle. Og på dem allesammen. –
Herefter skal jeg være stille.
Herefter skal jeg være stille.
(
Hun
lukker atter for sig.)
Tesman
(ved skrivebordet.)
Hun har visst ikke godt af at
sé
os ved dette
sørgelige arbejde. Véd De hvad, fru Elvsted,
– De skal flytte ind til tante Julle. Så kom-
mer jeg op om aftenerne. Og så kan vi sidde
og arbejde der. Hvad?
sørgelige arbejde. Véd De hvad, fru Elvsted,
– De skal flytte ind til tante Julle. Så kom-
mer jeg op om aftenerne. Og så kan vi sidde
og arbejde der. Hvad?
Fru Elvsted
.Ja, det vilde
kanske
være det bedste –
Hedda
(inde i bagværelset.)
Jeg hører godt, hvad du siger, Tesman. Men
hvad skal så jeg fordrive aftenerne med her-
ude?
hvad skal så jeg fordrive aftenerne med her-
ude?
Tesman
(blader i papirerne.)
Brack
(i lænestolen, råber muntert.)
Gerne hver evige aften, fru Tesman! Vi skal
såmæn få det nokså morsomt sammen
her, vi to!
såmæn få det nokså morsomt sammen
her, vi to!
Hedda
( ˹klart˺ kvikt og lydeligt.)
Ja, nærer De ikke det håb, assessor? De,
som eneste hane i kurven – –
som eneste hane i kurven – –
(Et skud høres derinde. Tesman, fru Elv-
sted og Brack farer ivejret.)
sted og Brack farer ivejret.)
Tesman
.Å, nu fingrerer hun
<...>
med pistolerne
igen!
(
Han
slår forhængene tilside og løber ind. Fru
Elvsted ligeså. Hedda ligger livløs udstrakt på
sofaen. Forvirring og råb. Berte kommer forstyr-
ret fra højre.)
Elvsted ligeså. Hedda ligger livløs udstrakt på
sofaen. Forvirring og råb. Berte kommer forstyr-
ret fra højre.)
Tesman
(skriger til Brack.)
Skudt sig! Skudt sig i tindingen! Tænk det!
Brack
(halvt afmægtig i lænestolen.)
Men,
gud
sig forbarme, – sligt noget gør man
da ikke!
da ikke!
